Profile
Blog
Photos
Videos
Vi skulle først tjekke ud klokken 11, så vi kunne sove vores jetlag lidt ud. Da vi havde pakket bilen og tjekket ud, tog vi afsted til San Diego, ca 2 timer væk. Jeg havde fået lagt ruten på min telefon med hotellets wifi, så den kunne stadig bruges, selvom jeg ikke har noget abonnement.
Køreturen er der ikke meget at berette om, udover at de har nogle virkelig store motorveje herovre. 7 spor var der på et tidspunkt. En smart ting de dog har er "car pool lanes". Det er en vejbane ved længere ude end overhalingsbanen, hvor man kun må køre hvis man er mere end en i bilen. Det opfordrer altså folk til at køre flere i bilen. Det kan vi sku meget godt lide.
VI har fundet en hjemmeside til at booke hoteller, hvor man bare vælger en speciel zone i byen til en speciel pris og med et specielt antal stjerner, og så vælger den et hotel til os. En slags hotelroulette :P På den måde fandt vi et hotel til 97 dollar for to nætter for 4 personer. Det er ret billigt. Vi har brugt samme side til at booke os ind på et 5 stjerners hotel i Las Vegas. Der var det bare lidt dyrere. Men stadig billigt :P
Da vi havde tjekket ind spiste vi en god burger på hotellet. Da vi havde slappet lidt af efter den, kørte vi ind til byen. Vi parkerede ved en virkelig stor park de har, som vi så gik rundt i et godt stykke tid. Da vi havde set det hele kørte vi ind til centrum, fandt et sted at parkere, og gik en tur som endte ud i aftensmad. Efter dejlig mexikansk mad, kørte vi tilbage til hotellet og slappede af resten af aftenen. Det er lige til at klare :)
- comments
Farmor Hej igen Tobias. Det lyder og ser ud som den rene luksus,var det et stort drivhus som i besøgte? Nyd fortsat turen. Mange knus Farfar og Farmor.
Birgitte Hej med jer håber i glæder jer til at komme hjem, til den dejlige forår