Kære alle,

Så er Thomas sendt afsted mod Danmark, og jeg savner ham allerede, men vil glæde mig over den uforglemmelige og fantastiske tid vi havde sammen.

Siden sidste blog-indlæg har vi været på Perhentian Island. Vi tog tidligt afsted onsdag morgen med fly fra KL til Kota Bahru og derefter taxa + båd videre til Perhentian. Perhentian islands er en øgruppe bestående af mange små øer, hvoraf to af dem er beboede. Vi boede på den mindste af dem, på stranden Long Beach og hvor "Long" dækker over lidt under 1 km, så I kan selv vurdere størrelsesforholdene! På øen er der ingen broer eller rigtige havne, så alt og alle kommer dertil i små motorbåde. Der kører heller ingen biler rundt, for ud over strandene på øen er der kun bjerge og regnskov, så vi følte det lidt som om vi var på en "robinson" ø. Allerede ved ankomst til øen var vi helt at falde på halen over det klare vand. Fra broen kunne man se tusindvis af fisk i stimer svømme rundt. 20 meter fra broen lå vores hotel, som var et super lækkert! Vi fik velkomstdrinks og en kort briefing ved ankomst, og efter frokost og en gåtur ved stranden tjekkede vi ind i "honeymoon" værelset på 2. sal med udsigt lige ud til stranden.

Vi havde desværre valgt en træls periode at komme i. Ikke på grund af dårligt vejr men…..Efter at have badet i det klare, varme vand den første dag, ville vi op at have en is, men af de 3 åbne kiosker der var tilbage på stranden var der absolut INGEN der havde is tilbage! Vi havde sådan glædet os til en is i det varme vejr, men det måtte vi se langt efter (Først sidste aften fandt vi ud af at vi faktisk kunne bestille en isdessert på vores hotel). Nå der var så meget andet godt på øen J For eksempel lejede vi snorkleudstyr på hotellet, og svømmede ud under broen og ca 20 meter længere, os så kunne vi se alverdens forskellige fisk i alle regnbuens farver. Store som små, grimme som smukke, der var vitterligt alle mulige fisk, og det nærmest lige uden for vores hotel. Vi følte os vildt privilegerede, at vi bare kunne gå ud og snorkle i det paradis!

Torsdag d. 10/10-13 havde vi aftalt at skulle op og se solopgangen kl 6.30. Vi tog badetøj på, og hotellets badekåber og gik ned til stranden. Der var absolut ingen andre mennesker på stranden end os, og solopgangen var så smuk. Vi gik et lille stykke, og jeg kunne godt mærke at Thomas havde kolde, klamme hænder, som han normalt ikke har. Pludselig tog han om mig, og sagde en masse ting om kærlighed og frieri, og min hjerne begyndte at blive tåget. Så var han på knæ i sandet med en ring i hånden og spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Aldrig før har jeg været så glad og lykkelig på én gang, og jeg sagde selvfølgeligt ja. Det var bare så fantastisk, romantisk og fortryllende, og jeg føler mig som verdens heldigste pige. Det er bare en helt rigtig følelse at sidde i kroppen med, og vi kunne ikke være mere enige om at det skal være os to. Efter dette sad vi lidt i sandet og så ud på vandet og solopgangen, og Thomas kunne nu slappe mere af. Vi badede også i det dejlige morgenlys, og gik op og fik morgenmad.

Og her stopper den uforglemmelige dag ikke. For kl 10 skulle vi ud på en snorkletur. Vi var ca 10 personer afsted, og skulle rundt til Nemo Village, Coral Garden, Shark Point og Turtle Bay i nævnte rækkefølge. Guiden sagde godt nok at vi skulle ud at se skildpadder og hajer, men vi turde ikke rigtig sætte næsen op efter det. Første sted, Nemo Village, blev en kort fornøjelse. Det var meningen vi skulle se en hel landsby af de små klovnefisk fra filmen "Find Nemo", men området var fuld af jelly fish (en slags små brandmænd) så vi kunne ikke holde ud at være i vandet. Vi var noget bekymrede fordi vi frygtede at der ville være jelly fish alle steder, men det var der heldigvis ikke.

Andet stop, Coral Garden, var som navnet antyder en have af koraller. Der var alle mulige farver og faconer på koraller og fisk, og det var super flot. Der var også en masse zebrafisk som var helt tamme, og da guiden smed noget brød ud til dem, lige i nærheden af hvor jeg svømmede rundt, var der så mange at de helt kildede.

Næste stop var shark point, og vi var en lille smule spændte og nervøse på at se hajerne! Vi fik at vide at det var black tip hajer, som var meget sky og derfor måtte man ikke plaske for meget i vandet. De små baby hajer kunne man se tættere på land, hvorimod de større svømmede på lidt dybere vand. Vi hoppede i vandet og svømmede lidt rundt. Der gik ikke andet end 5 minutter inden vi så den første lille babyhaj svømme rundt. Den var ikke andet end omkring 80-90 cm, men det var stadig VILDT at se en rigtig, vild haj svømme og lede efter mad. Efter vi havde set den første haj, var vi knap så nervøse og ville bare se flere og større hajer! Vores guide hoppede så også i vandet, og vi var nogle stykker der fulgte ham videre ud på lidt dybere vand. Guiden havde en død fisk med i snor, som han brugte som lokkemad. Fisken tiltrak dog kun alle mulige andre rovfisk, men efter lidt tid så vi to endnu større hajer på ca 1,5 m! Det var helt ubeskriveligt. Og som om det ikke var nok, så vi også lige til sidst en skildpadde der trissede rundt på havbunden! Det var dog kun en lille én, men vi var ellevilde.

Så gik turen videre til Turtle Point, og der gik under 1 minut før guiden råbte "turtle!" og pegede på noget sort nede i vandet. Jeg hoppede i vandet med det samme, og lige under mig kom en kæmpe skildpadde svømmende!! Den skulle op for at have noget ilt, og jeg svømmede bag den imens. Det var bare alt for vildt, og jeg kan tydeligt se hvor Jens Nyholm har sin svømmeteknik fra! Efter det svømmede vi rundt og så andre skildpadder der gik på havets bund, som en slags plæneklippere, som Thomas forklarede det, og spiste. Vi så vel omkring 5-6 stykker, som alle sammen var en lille meter i brede og en meter lange. Snorkleturen var bare helt fantastisk, og kan anbefale det til alle som har bare lidt lyst til at prøve det, men HUSK for guds skyld et tykt lag solcreme på røven! (av av).

Helt overvældede over den fantastisk snorkletur kunne vi ikke lave andet den dag end at ligge på stranden, holde i hånden og høre lydbog og om aftenen tog vi så det pæne tøj på og var nede og få lækker mad på restauranten. Der er vel ikke noget at sige til at d. 10/10-13 vil være en dag jeg aldrig glemmer?!?!

De resterende dage på Perhentian gik med at snorkle, høre lydbog, slappe af, gå ture ved stranden, spise lækker mad og drikke gratis drinks. Jo, det var virkelig REN afslapning, og bare dejligt at have hinanden og være romantiske. Vi mødte også et andet dansk par på hotellet, hvoraf det viste sig at den ene havde boet i Nørre Nebel og var bror til én af mors kollegaer i Sparekassen! Verden er lille! Og vi blev enige om at mødes igen i KL når de kommer hertil.

Søndag eftermiddag tog vi båden hjem til fastlandet. Sejlturen var temmelig urolig og søsyge-fremkaldende, men vi klarede det. Vi var ret stressede fordi vi skulle nå et fly i Kota Bahru, men da vi kom frem var flyet forsinket i 2 timer. Jeg blev endnu mere stresset og sur, specielt fordi jeg havde Thomas' fly-forsinkelse i baghovedet og fordi de andre fly blev aflyst. Men heldigvis kom vi afsted 2,5 time senere end planlagt, og var hjemme i seng i Kuala Lumpur kl. 24.

Mandag var vores sidste dag sammen, og vi var ude at shoppe de sidste ting Thomas skulle have med hjem. Til frokost spiste vi sushi, og bagefter gik vi hjem hvor vi afholdt den endelige TL bordtennis-turnering 2013, og hoppede derefter i poolen. Om aftenen tog vi ud at spise på en 5-stjernet hotel, hvor jeg havde købt sådan en deal så man kunne få buffet. Det var den vildeste mad-oplevelse vi nogensinde har været udsat for! Der var uendeligt mange, vildt lækre retter og ikke mindst desserter, så vi blev helt mundlamme. Det var sindssygt lækkert, og en rigtig god måde at slutte vores ferie af sammen. Sent om aftenen tog vi ud til lufthavnen. Det var igen hårdt at tage afsked med hinanden, men nu havde vi bevist at vi godt kunne klare os hver for sig og stadig elske hinanden, så nu skal den sidste tid også bare gå, så vi kan være sammen igen.

Jeg håber jeg kan få masser at lave på arbejde og i fritiden, så tiden bare flyver afsted, og inden vi ser os om er det jul, hvor mor og far kommer, og januar hvor jeg skal hjem.

Det var en lang smøre denne omgang, men det var så sandelig også være en begivenhedsrig én af slagsen.

Håber også I har det godt derhjemme.

Sender Jer masser af kærlige tanker,

Linda