Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen startede med at MP facechattede med sin far og lillebror. Han har jo købt sin en ipod og selvom det ikke er en telefon, så kan han ringe og have en videosamtale gratis med alle andre der har et Apple produkt, så længe han kan komme på et trådløst netværk. Det er altså lidt sejt!
Ved morgenmaden mødte vi endnu et dansk par. Hotellet her vrimler jo med danskere!
Så stod den ellers på shoppetur. Vi havde inviteret Sarah med, så hende hentede vi og inden vi satte kursen mod Camarillo hvor der ligger et kæmpe outlet, skulle vi lige forbi et sted hvor vi kunne få støvsuget bilen. Vi havde nemlig et lille uheld den anden dag, så jeg vist ikke lige har skrevet om. Vi var kommet hjem til hotellet og havde parkeret på en af de overdækkede p-pladser og MP begynder at køre kalechen op. Pludselig får vi puds i hovedet og det er så kalenchen der er kørt på loftet. Hahaha, vi grinte godt af det bagefter. Der er faldet et godt stykke loft af som så altså har ligget spredt på bagsædet af vores bil...pinligt! Men nu fik vi altså bilen støvsuget og kalechen vasket ren for hvidt puds :)
Vi endte med at shoppe indtil ved 17-tiden, men så var vi også mættet. Egentlig ikke fordi vi shoppede så meget igen, men jeg holdte også igen, fordi jeg "lige" kom til at købe nye solbriller :-)))
Aftensmaden blev indtaget på Mexicansk restaurant i Los Feliz. Bagefter skulle vi lige ind i supermarkedet der lå ved siden af og til min store overraskelse og glæde fandt jeg min øl Shiner Bock på hylden - fantastisk!
Mere er der ikke sket i dag og det må vist også være den dag vi har taget færrest billeder... I morgen skal vi udforske downtown LA - det glæder vi os til :)
- comments
Lillian Det er rart at i også får slappet lidt af. Loui har der ingen problemer været med overhoved, men jeg er sikker på han glæder sig til i kommer hjem.
Noah Hej Mads-Peter Det var sjovt at tale med dig på telefonen igår. Jeg savner dig, det gør mor osse. Det ligner på billederne at du har smadder sjovt og det er en vildt fed bil Kram fra Noah