Se billedalbum: San Cristobal

Så er vi nået op i bjergene til byen San Cristobal de las casas, som langt fra, er det Mexico vi kender. Her er
koldt, torden og regner hele tiden - SÅ vi erlykkelige over vi fik taget vores varme tøj med, for her kræver det masser af sweatere, identisk med en Alaska.ekspedition :) Vi bor i et lille træhusmed ildsted og billard, og er rigtig hyggeligt. Men taget er desværre ikke helt tæt så de mange mængder vand trænger igennem og huset bliver lidt oversvømmet engang imellem. Men vi klarer os :)
San Cristobal er en af mange byer, der kaldes rebel-byerne. Dem der huser disse byer er nemlig de mexikanske indianeres efterkommere. De gjorde i sin tid oprør mod den mexicanske stats indflydelse, og ville være selstændige.
"De indianske krigere" gik maskerede og bar skydevåben af træ, som kun var et symbol på, at de var i krig.
Vi har rejst rundt i nogle forskellige indianerlandsbyer, hvor vi desværre ikke kunne tage billeder, da man mener at
billeder stjæler sjælen. Men vi var bl.a. inde i en kirke i landsbyen, bygget af spanierne. Og man kunne se sammen-smæltningen af den oprindelige indisanske tro og den katolske kristne tro som spanierne tog med sig. Og det resultere i at denne kirke i spansk rænnesance stil er som et tempel indei. Det ligner mest af alt en regnskov derinde med en millard levende lys - et spørsgsmål om tid før den brænder ned.. Og inde i kirken går levende kyllinger rundt, som bl.a. bruges
til heldredlse af en dødelig sygdom. Kyllingen (levende) gnubbes rundt på hele kroppen, hvorefter halsen brækkes, og den sygdom man har skal så dø med kyllingen, men den spises selvfølgelig bagefter pga den store fattigdom. Vi befinder os virkelig i det fattige Mexico nu, og mange af de indtryk man får, får virkelig en til at reflektere over en masse ting.
Alt er seriøst et kæmpe rod. Nogle af de små, lokale drenge forklarede vores guide på rundvisningen hvad de forskellige ting var, som han oversatte til os. Det mindede mest af alt om Jamal på rundvisning i Taj Mahal i Slumdog Millionaire hehe. Men som tak, tog hver af os en lille dreng i hånden, tog ham over i en stor butik hvor vi gav hver muligheden for at få hvad han ville have. Der var legetøj og det meste der er skønt for en knægt. Men for det meste valgte de bare mad. Nudler, Corn Flakes osv. De børn som havde fået legetøj og malerting, prøvede efterfølgende at sælge tingene ude foran - Det taler sit tydelige sprog. Men man kan slet ikke forestille sig hvordan folk kan leve, når man bor i et land som DK. Da vi vendte tilbage fra indianerlandsbyen, var der tid til lidt basket med de lokale knægte :) I San Cristobal er der også et lækkert natteliv, hvor vi har festet på de mexicanske barer. Men vi glæder os til at komme ned fra bjergnene igen. Ned til sol, sommer og varme.