Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle sammen
Denne gang skriver jeg fra Airlie Beach, der ligger endnu laengere oppe i Queensland end Noosa. Efter halvanden time i luften ankom jeg til den maaske mindste lufthavn nogensinde. Fik lidt et chok, da jeg traadte ud af flyet. Selvom jeg vidste, det ville vaere varmere nordpaa, var jeg alligevel ikke helt forberedt paa heden, der ventede mig. Temperaturen er cirka tredive grader om dagen, og det foeles bare virkelig hedt! Da drengene og jeg havde installeret os paa hostelvaerelset, opdagede vi, at vaerelsets aircondition var gaaet i stykker. Heldigvis fik vi lov at flytte til et andet sted, hvor det virkede :-)
I gaar var de andre og jeg paa dagstur til Whitsundays, nogle oeer der er verdenskendt for deres smukke, hvide sandstrande. Det var frivilligt om man ville med, og det kostede 99 dollars. Hele gruppen valgte dog at tage af sted, hvilket jeg syntes var temmelig fedt. Vi koerte med bus fra vores hostel ved 10-tiden, og lidt efter ankom vi til det sted paa stranden, hvorfra vi sejlede ud med en stor speedbaad. Den skoed en god hastighed paa det klare vand, og man maatte holde paa hat og briller! Efter cirka 40 minutter gik vi i land ved Whitehaven Beach, der er kaaret til en af verdens ti smukkeste strande. Sandet var i en klasse for sig selv, helt hvidt og fint, og vandet var laekkert at bade i. Her noed vi en medbragt frokost, inden vi sejlede videre til et sted, hvor vi kunne snorkle. At snorkle blandt korallerne og de mange farverige fisk var en cool oplevelse, og jeg glaeder mig meget til naeste uges dykning i Great Barrier Reef. Derefter sejlede vi hjem efter en tur, som helt sikkert var alle pengene vaerd. Jeg fik virkelig meget sol den dag, og blev lidt roed paa skuldrene, det kunne ikke undgaaes.
Dagen i dag bruges til afslapning i form af lange, dovne timer ved en laekker pool, der ligger ikke langt herfra. I morgen rejser vi videre til Cairns, hvor vi skal tage dykkercertifikat og skydive. Wohoo! Det er mig, der har ansvaeret for busbiletterne og at vi kommer af sted i morgen tidlig, da vores guider ikke er hos os her i Airlie Beach, de moeder os i Cairns. Jeg moedte i oevrigt to danske piger for et oejeblik siden, mens jeg sad og skrev paa min blog. Det viste sig, at den ene kom fra Hjoerring og vi havde gaaet paa samme aargang i gymnasiet. Pudsigt at stoede ind i nogen man kender, naar man naesten befinder sig paa den anden side af jorden! Verden er aabenbart ikke saa stor alligevel :-)
Catch you later, Jakob
- comments
Bodil Vi glæder os rigtig meget over dit indlæg, fantastisk må det være med så mange oplevelser hver dag. Trine og co. var jo også í Caims, de er taget til Pariis nu u efterårsferien allesammen.Men vi sidder herhjemme og hører en masse fra den store verden fra vore børnebørn KH - MM
Gitte Hvis du får det for hedt - så send lige en varm tanke hjem - vi har nemlig nattefrost !! Knus fra mor.
Jan Hallo Jakob. Det må være skønt at springe i havet når det er så varmt. Og så ned til koraller og spændende fisk. Jeg skal hilse fra Tatyana og sige: "Hvor lyder det dog herligt det hele!" Her er det blevet koldt med nattefrost. Vi fyrer i brændeovnen. Da vi købte nye hvidevarer til køkkenet vandt jeg en dampovn! Logan er ved at få en tyk dejlig rød pels - men savner dig. I dag har det øset ned. Så jeg bliver meget misundelig ved at høre om hvor skønt der er i Queensland. Catch you later - your father.