Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen
Her får I mit første blogindlæg. Det er hverken fra Australien eller Papua Ny Guinea, men herhjemme fra, hvor efteråret lige nu hersker. Danmark er med hastige skridt på vej mod vinter, og det kan mærkes! Dagene bliver kortere, temperaturen daler (dog ca. 15 grader med en smule solskin i dag), bladene falder af træerne, og man har egentlig bare lyst til at befinde sig indendørs under dynen og allerhelst med en varm kop te!
Der er nu bare tre dage til afrejse (take-off fra Kastrup Lufhavn den 29. september), og jeg er ved at være helt klar til et par måneder i Australien og Papua Ny Guinea, hvor der for tiden er forår med temperaturer mellem 20 og 25 grader - jeg klager ikke! Udstyret er næsten på plads, og rygsækken skal snart pakkes med shorts, t-shirts, sovepose, malariapiller (der er risiko for smitte på PNG), solcreme og meget andet. Min sidste arbejdsvagt var i lørdags, og nu går jeg bare og venter på at komme af sted. Ned til sol og varme, og ned til en masse oplevelser. Jeg mellemlander i Bangkok, og derfra går turen til Sydney.
Turen er arrangeret af rejseselskabet adventuredk og kommer netop til at dreje sig om oplevelser og spænding. Det er en grupperejse, og jeg rejser sammen med andre unge på min alder (de fleste er 19-21 år). Jeg kender på forhånd ikke nogen af mine rejsekammerater, på nær én som tilfældigvis også arbejder i A-Z. Men det bliver bare fedt at lære nogle nye mennesker at kende, og regner da også med, at vi hurtigt får et godt sammenhold. Af praktiske årsager er vi blevet inddelt i to grupper. Vi er en hel del, og det er simpelt hen nemmere, at man ikke er så mange, når vi skal på dagsture (mht. transport og lign). Der er 5 drenge og 9 piger i min gruppe, hvilket råder en smule bod på tre år med en drengedomineret gymnasieklasse (det er hvad, der kommer ud af det, når man vælger matematik og fysik på A-niveau). Vores guide hedder Konrad Borowiecki og kan vist godt lide remoulade; han vil da meget gerne at vi tager noget med over til ham, fik vi at vide til afrejsemødet i Odense
Turen er mere eller mindre planlagt med hensyn til dagsture, men vi får også rig mulighed for selv at lægge planer dernede. Surfing udgør en stor del af turen, og at lære at surfe er noget af det, jeg glæder mig allermest til. Det lyder nu også ret fedt at river rafte, dykke i Great Barrier Reef og trekke opad et bjerg på PNG. Alt dette kommer I til at høre mere om senere!
De bedste hilsner, Jakob
- comments
Sigrid Håber du får den fedeste tur. Kh fra Johan, Jeppe, Asta, Carl og Sigrid
Din mor God tur.
Jens God tur Jakob! Jeg vil gerne ha' et penis-futteral med hjem fra PNG hvis det kan arrangeres ;)
Jakob Tak skal I have! @Jens: Planlægger du da at eje ét fra hver verdensdel? :-)
Jan Jeg ønsker dig en Super Fed Oplevelses Rejse. Jeg vil gerne have en lille kænguro med hjem.
Uldbund Ohøj Jakob vi ønsker dig rigtig go tur og HUSK - hold hovedet koldt og fødderne varme - lad altid dit numsehul åbent stå så behøver du ikke til doktoren gå. Go vind The Uldbund :)
Bodil Bundgaard Mormor og Morfar. Vi ønsker dig en rigtig god og oplevelsesrig tur - sådan en tur var lige det vi kunne ønske os.
Jakob Thanks! @Jan: Tror ikke det er muligt at smugle sådan en fætter gennem tolden, far. @Uldbund: Skal nok forsøge at følge jeres råd, det lyder fornuftigt nok! @Bodil: Ja, I ville helt sikkert elske at bungee-jumpe og skydive m.m. :)
Mormor og Morfar Vi vil nu meget hellere sidde herhjemme og læse om din tur Jakob - synes dette her er ret fantastisk. Vi vil nu hellere sidde herhjemme og læse om dine oplevelser Jakob, synes dette her er ret fantastisk.
Simon Nielsen Nu må du have en hammer god tur min ven :) gledet mig til du kommer hjem så jeg kan høre alle de fede oplevelser og en lille flirt du ved! Mvh Simon Nielsen
Connie If your articels are always this helpful, I'll be back.