Efter Salar de Uyuni gik turen mod verdens stoerste by: Potosí som ogsaa er kendt for sine mineture. Paul (fra Uyunituren) og jeg ankom kl 2 om natten og tog straks en taxa til vores hostel, hvor vi kollapsede paa sengen.
Dagen efter bestilte vi en tur op i en af de stadig fungerende miner. Vi startede foerst turen med at blive iklaedt vores supersexet mine toej inden vi tog forbi en lille butik og koebte powerade, smoeger, alkohol paa 96 % (bare rolig, det var kun en gang i mellem at de drak det - laes: fredag og loerdag) og dynamit.

Derefter tog vi en lille lokal bus som koerte os op til minerne, her skulle vi gaa ind i mellem moerke og stoevet gange. Vi moedte flere traette minere, som blev meget glad for vores gaver. Vi kravlede ind i mellem huller og kom frem til El tio (ogsaa kaldt djaevlen) med hvem minerne ofte deler en sjat alkohol for at forhindre ulykker. Vores guide havde den perfekte hoejde i minerne, mens vi andre ofte maatte bukke os for at komme igennem de lave tunneller gik hun bare direkte igennem (foelte meget medlidenhed med Paul og hans to meter!). Det var en fed tur, men blev ligefrem lykkelig da jeg atter saa sollys efter blot to timer i minen.

Dagen efter tog jeg atter op til minerne, da minearbejderne havde et aarligt ritual med ofringer og dans. Det skulle vise sig at jeg hurtigt fortroed dette besoeg! Da jeg kom derop slagtede de fem lamaer, plaesede dem og kastede deres blod mod minen og de omkringliggende huse....der var ingen dans eller noget andet, saa fik ret hurtigt kvalme, men formaaede alligevel at faa taget nogle billeder. Min guide fra dagen derinde var ogsaa deroppe paa bjerget og da hendes gruppe forlod bjerget foer min tilboed hun mig et lift, som jeg hurtigt sagde JA TAK til!!

Saa gik turen ogsaa med natbus og madforgiftning (har aldrig sovet saa meget paa en bus foer) mod verdens hoejste hovedstad La Paz.