Saa fik jeg tid ved computeren paa vores hostel her i El Calafate. Vi ankom i soendags hen ad eftermiddagen, og kunne derfor ikke naa at opleve saa meget den dag, men vi gik en tur i den lille by, som er meget speciel.

Byen har I sig selv ikke ret meget at byde paa, men den ligner en krydsning mellem den mexicanske oedemark, lidt oestrigsk alpe-ski resort i sommertiden og et hint af vulkanoe - meget saer blanding. Og saer er nok i virkeligheden kodeordet, for dette er byen, hvor man tilsyneladende binder sin hest til en lygtepael, naar man skal handle! Det har jeg alligevel aldrig set foer. Og det er ogsaa byen uden traffiklys - mange biler, men INGEN traffiklys! I stedet har de valgt at mindske arbejdsloesheden, og have 2 betjente til at dirigere traffikken i hvert kryds..
Byen bestaar af "hovedgaden" og hostels, saa her er meget turistet, men det goer nu ikke noget, naar man kun skal vaere her i 2 dage.
Vi tog en tur paa hovedgaden, og fandt en restaurent, som kunne tilbyde os en sen frokost, og det var lidt af en oplevelse. For det foerste er begrebet service ikke anerkendt i Argentina - i hvert fald ikke med samme betydning som i DK. Her er der ingen, som skynder sig, hvilket kan vaere rart, men ikke naar man har spist morgenmad kl 05, og der er gaaet 8 timer uden mad!
Men der kom da noget mad til os, og efter Linnea (en pige fra skolen) havde spist naesten hele hendes burger, finder hun en lille gul og groen orm i boeffen! Det er bare ikke rart for nogen, saa efter vi havde overvundet den vaerste trang til at lade maden komme op igen, fik vi klaget os frem til ikke at betale for maden. Og efter denne lille oplevelse valgte vi at gaa hjem til vores hostel UDEN at koebe den chokolade, vi havde snakket om siden flyturen.

I gaar var vi saa paa minitrekking, som uden tvivl er den mest fantastiske oplevelse, jeg nogensinde har haft! Minitrekking er en tur, hvor man koerer fra Calafate til Perito Moreno, som er den stoerste gletscher i Argentina - areal: 7000kvm, hoejde: 30m over vand og yderligere 100m under vandet! Altsaa, MEGET stor!
Det var helt fantastisk at sejle taet paa den og hoerer isen der knaekkede og gav sig - Glaciar Perito Moreno bevaeger sig ca 2m om dagen!
Efter den lille baadtur gik vi i land, og trekkede smaa 20 minutter hen til gletscheren, hvor vi fik "pigsaaler" paa skoene, og saa var vi klar til vores 1,5 times tur ovenpaa gletscheren! Fantastisk smukt og uvirkeligt at gaa paa saa meget is. Og vi kunne drikke vandet direkte fra gletscheren, fordi det var saa rent! Turen afsluttede vi saa med et glas whisky med is fra gletschere - Jeg kan nu sige, at jeg har drukket en whisky med is, der var aeldre end whiskyen selv! :D
Efter turen ovenpaa gletscheeren koerte vi til et udkigspunkt, hvor man kunne gaa rundt og faa mange flotte billeder af gletscheren i forskellige hoejder og afstande.
I sin helhed en helt ubeskrivelig oplevelse, som jeg varmt kan anbefale ALLE!
Turen startede med afhentning fra vores hostel kl 7, og sluttede ligeledes ved hostellet kl 18.30, saa vi var godt traette, men ikke mere end en powernap kunne klare. Saa kl. 21 tog vi paa fin restaurent, hvor jeg fik min hidtil bedste entrecote! Og en FANTASTISK roedvin - altsaa ret vellykket dag :)

Idag var lidt mere stille og rolig. Vi tog ud til en ranch, hvorfra vi blev koert i en Land Rover Defender Discovery opad af et bjerg (ja, jeg har endelig foelt, hvad dette monstrum af en bil kan klare!) til en tiroleza, hvilket er en svaevebane. Denne var ca. 500 meter lang og ca 100m over jorden - fantisk udsigt, men ellers ikke den vilde oplevelse.
Tilbage paa ranchen fik vi en laekker asado, hvor desserten var argentinas bud paa risengroed/ris a la mande :) Det var utrolig soedt (uden vanille) og meget flydende (som halvfaerdigt risengroed) og med kanel paa toppen... Jeg foretraekker vores risretter til en hver tid - men skaegt at proeve noget nyt!

Nu venter vi paa at klokken bliver 18.30, hvor vi koerer med en bus til El Chaltén for at trekke i noget eftersigende helt fantastisk natur :)

Billeder uploades, naar jeg er tilbage i Bs. As.