Profile
Blog
Photos
Videos
Fiji, Fuglelort , Fyr og Flækkede Fingre
Bula!!
Velkommen til Pernilles blog efter en del måneders pause! OK.. så jeg har ikke skrevet så meget som jeg burde efter jeg kom tilbage til Sydney, men det blev hurtig hverdag og jeg tog en pause fra spændene udflugter og ferie følelsen forsvandt!
December, januar, februar..............
Jeg kom tilbage lige før dec. og nød i fuld drag at være tilbage imellem kendte ansigter og en masse goon (papkasse hvidvinen)
Jeg havde på dette tidspunkt brugt mange flere penge end hvad godt var, så jeg viste det var tid til at finde et job! Jeg var dog en smule doven og endte på pubben overfor hostellet 4-5 dage om ugen så jobbet blev udskudt, UPS! Men som sendt fra oven, spurgte de mig en dag da jeg bestilte min øl, om jeg tilfældigvis manglede et job? Og ugen efter startede jeg som bartender på Empire hotel! Lucky lucky! Det har været ok arbejde og sikkert sundt at prøve noget nyt! Men sikke nogen uduelige managere!! Brian var savnet som aldrig før! :)
Jeg savnede musik en hel del, så da en fyr solgte sin gamle slidte guitar for 150,- kr så jeg mit snit og købte den! Den har givet mange sjove fulde aftener med mig som syngende underholdning, haha!
Julen trådte ind, men jeg kom dog aldrig rigtig i jule stemning, det er bare for mærkeligt i 30 graders varme, ingen kalenderlys og uden familien! Men så har man da også prøvet det! Min juleaften (den 24) var jeg på arb og det føltes som en helt alm. dag! Her bliver julen jo fejret den 25 om morgnen! Jeg stod op og tog til Bondi hvor nogen fyre fra hostellet havde bosat sig for en måned og her blev vi hele dagen med nissehuer og fyldte glas med goon... wow sikke en jul!
Nytårsaften bankede på døren og jeg var heldig at have fri denne dag! Jeg vågnede tidligt og gik i køkkenet for at kokkerere lidt mad vi kunne tage med til Rush-Cutter Bay hvor vores Nytår skulle finde sted. (en græsplæne nede ved havnen, hvorfra harbour bridge kan ses)
Det var en rigtig hyggelig aften og vi sad der i timesvis og hyggede.. kl. slog 00.00 og fyrværkeriet begyndte! Jeg så dog ikke meget af det, da jeg havde lovet en rigtig god "ven" at vi skulle kysse når det nye år startede! (her og i en del andre lande er det åbenbart ret vigtigt at man har en at kysse når klokken slår! Om det så er ven, familie eller kæreste) Kysset blev dog lidt længere en planlagt og jeg gik derfor glip af et fyrværkeri show der skulle efter sigende være noget at det mest fantastiske i verden! Hahahaha, ja tosse, jeg ved det! :)
Januar og februar løb ret så hurtig afsted! Det blev til hverdag med arbejde, madlavning og afslapning på væreset! Jeg blev lige pludselig meget kedelig.. nok af flere grunde!
1: Jeg havde lige pludselig en at putte med.
2: Hostellet fik nye ejere og nye regler trådte til.
3: Alle de folk der havde boet her længe rejste videre.
4: Hverdag med arbejde!
Marts.
kom hurtigt snigende sammen med en dum Eksem i mine håndflader! AV AV AV, for fanden en omgang, huden faldt faktisk af! Ja klamt ik? Og det mest pinefulde jeg længe har prøvet! :(.. Jeg indså efter en uges tid at dette nok krævede en tur til lægen! Og igen AV AV AV, for fanden min pengepung! Det kostede mig omkring 350,- kr. bare får at gå ind til lægen! Her sagde de at mine hænder er ødelagt fra bararbejde med vand og rengørings produkter! Så jeg fik en stærk creme, skulle bruge handsker og en helvedes masse fugtighedscreme!
Dette gjorde dog at jeg måtte melde mig syg fra arb. Hvilket jeg langt fra brød mig om! Og slet ikke med de læge-regninger!! Øv, øv!
Mit humør var ikke det bedste og mine hænder stressede mig en del! (og det er dunt for stress kan gøre det værre) Heldigvis var udbruddet næsten væk da vi nåede midten af marts! JUBIIIII!!!!!!!!!!
Fantastisk Fyr, Fantastiske Fiji!
Ok, som nævnt tidligere havde jeg en at kysse til nytår og har det stadig! Ja, ja.. vi er mere en venner! Nå, men han er en sød, skør irlænder og han syntes vi trængte til at komme væk.... hvilket jeg også gerne ville. (Det er faktisk ret udmattende at bo på et lille værelse med 7 andre uden noget privat liv overhovedet!) Så da han har arbejde og jeg var i en smule penge nød købte han os et par billetter til Fiji! JA, til FIJI!!!
Fiji-time!!!!!
D. 25 marts tog vi flyet kl.08.00 til Nadi. Det tog 3-4 timer at flyve, så det var der ingen ben i! Vi steg ud af flyveren og det var bare varmt! Det var som i regnskoven i zoo! Man kunne virkelig dufte fugten i vejret.
Vi tog os en taxa til Horizon hostel og blev godt snydt med pengene for turen! Men, ja sådan er det vel at være turist og det skulle ikke ødelægge vores ferie! :) Efter tjek-in tog vi en ny taxa til byen hvor vi skulle købe vand og snacks, vi kunne tage med på øerne og der blev vi stoppet af en fyr der så sit snit til at fange nogen nyankommne turister! Vi gik med til hans butik og før vi viste af det sad vi med bare fødder på en stor måtte og skulle til at opleve lidt Fiji kultur! Fiji har i mange år drukket Kava som er en rod! De bruger det til at velkomme folk, til fester osv. Kava bliver også kaldet "happy juice" hvorfor? Jo, fordi man bliver skæv af det!
Fremgangsmåde:
Man har et træ-kar som har en lille spids der vendes mod "høvdingen" eller "The Chief" og et silke klæde med knust kava-rod, herefter er det som at lave kold te med klædet i skålen. Vandet bliver grumset og grønt. Så bliver karet velsignet og en kop (halv kokosnøddeskal) fyldes! Man klapper 1 gang, siger bula og drikker så ud i en slurk, mens de andre klapper 3 gange. Koppen gives så tilbage og man klapper 3 gange. Det gjorde vi 3 gange hver og da skålen var tom blev det velsignet igen!
Det var ret så mystisk og det smagte af gammel sø-vand, men var det en ret spændene oplevelse! Jeg er jo en pive-skid og tænkte straks at jeg ville få myldrebæ af det vand og jeg var bange for at blive skæv, men det viste sig at det var en tynd blanding så den eneste følelse var en følelsesløs tungespids! :D Herefter modtog vi en halskæde hver og endte med at købe lidt kava med hjem.
Næste morgen (fredag) tog vi en bus kl. 07.00 til havnen hvor vi skulle med en færge til Bounty Island! (vi havde booket os ind på 3 øer) vi ankom kl. 10.00 til Bounty og mens vi sejede fra færgen i en mindre båd mod øen stod de på stranden og tog imod os med sang og et stort BULA!!!!
(Bula betyder hej og de er godt nok glade for det ord, jeg er rent faktisk ret træt af det! Hehe)
Vi blev vist til vores lille hytte lige ved vandet, med hængekøje og det hele! Resten af dagen gik med afslapning! Ja det gjorde hele turen faktisk! Det er sådan at hvis du er på øerne når du besøger Fiji, er det det eneste du kan gøre, slappe af og gå i vandet! Så det er den mest perfekte afstresning i verden!
Lørdag var det afsted mod næste ø, Yawa lai lai! Denne ø var noget større og stedet rigtig smukt! Vi bookede os ind på en village visit og det var rigtig spændene! Det var denne landsby der ejede det ressort vi boede på! Det var meget primitivt og de sad klar på tæpper med hjemmelavede smykker da vi kom, i håp om af få et par Fiji dollar i kassen! Det fik de dog også, for Owen og jeg ville prøve at flette et armbånd! Det kostede os en smule og armbåndet er ubrugelig, men det var en del af oplevelsen! Vi sejlede tilbage og fik noget lækkert mad, som ofte blev serveret lidt sent (Fiji time... ja, på fiji er det ok at være lidt sent på den, hvem gider tjekke klokken.. Hey det er bare Fiji-time!) Senere fik vi os et par drinks! Da det blev sengetid var det ret svært at sove, da de sparede så meget på strømmen at vores aircon kun virkede omkring 3 timer i døgnet! Men vi faldt da i søvn til sidst :)
Søndag er kirke og hvile dag hvilket de tager meget seriøst, så denne dag var rigtig stille og rolig. Der var dog et par unge fyre der dansede og lavede ild-show om aftenen så der skete da lidt!
Mandag råbte vi BULA! Og blev sejlet til den store båd igen. Turen gik mod den sidste ø som hedder MantaRay Island. Det var så anderledes igen! Dette sted var dækket af træer og var endnu smukkere end de tidligere øer. For ikke at tale om maden som var utrolig lækker! Vi havde været ret så dovne hele turen så vi snuppede en kajak hver og sejede ud! Vandet var SÅ turkis og klart.. Man kunne se fisk og koraler tydeligt selvom det var små-dybt! Jeg var så klar på at snorkle, men, men... mine hænder som ellers næsten var tilbage til normal, f***ede op igen på Waya lai lai, så saltvandet gjorde bare så ondt!! Senere den dag besluttede vi os for at tage på en landsby tur mere, da jeg ikke kunne gå i vandet med mine hænder! Det var bare rigtig godt vi gjorde det for det var endnu bedere end det andet sted! Denne landsby var rigtig stor og "høvdingen" eller The Chief i denne by var Chief over de andre "Høvdinge" så det var lidt som en hovedstad for øerne. Vi fik lov at gå ind i deres skole og sige BULAAAA!!! til ungerne! De var helt tosset med mit kamera og sprang op på os og ville sige hej! Det var en ret sjov oplevelse og det var pengene værd! Næste dag stod på afslapning igen igen og Onsdag var det tid til at sige farvel til øerne. Vi tog en 3 timers sejltur tilbage til Nadi. Denne aften fik vi et kæmpe måltid og en masse rødvin, mens vi nød ild-show igen! Vi sagde Vanaka (tak) til Fiji og hoppede på flyet! Århh... så trist, tilbage til larmen!
Tilbage til Kings Cross
Torsdag aften kom vi tilbage med, billig parfume, cigaretter og sprut! Vi trådte ud fra Kings Cross station og blev mødt af larmen på Darling hurst Rd. Fra fulde australiere, Junkier, Ludere og musikken fra div. diskoteker/bar/stripklubber!! Vi gik ud og fik en lille velkommen hjem kæp i øret og så var det sengetid i det lille værelse med 7 andre igen! Blaaaaaa!
Lørdag var mine hænder så røde og fulde af sår at jeg måtte gå til lægen.. denne gang kostede det mig 500,- kr at få en ny recept på ny creme! Jeg har ikke kunne arb næsten hele marts pga. det skide eksem, det er simpelthen for smertefuldt så det er ret nederen!
Nutid!
Jeg har været en smule depri efter Fiji! Det er bare det at mine hænder har givet ret så mange problemer! Det er næsten væk nu,dog ikke helt!! men indtil videre har det kostet mig omkring 1600,- kr med lægebesøg og behandling plus jeg kan ikke arbejde og tjene penge, så det er en ret ond cirkel jeg er landet i! Og oveni er jeg bare træt af dette hostel! At lugte til andres sure tær, at dele toilet/bad , for ikke at tale om lugten og fluerne fra gammel mad på værelset! Savner at have en lejlighed med et køkken! Og bare en stue hvor man kan slappe heeeeelt af! Jeg har stresset en del, fordi jeg er bange for at ende med at må tage hjem, fordi jeg løber tør for penge! Ihh, en ulykke kommer sjældent alene! Alt dette har givet mig en smule hjemve, men ikke nok til at vende næsen hjem endnu! Jeg er ret heldig jeg har nogen gode venner inklusiv Owen, som alle vil hjælpe mig! Men nok brok! Det kommer man jo ikke langt med! MEN MEN... nu tror jeg også lykken vender for en fugl sked mig lige i nakken den anden dag med en ordentlig omgang!! men HEY, det betyder lykke ik? Jo det gør!? :)
I dag er det Onsdag! Owen's fødselsdag, så jeg vækkede ham med et stort morgen bord på sengen og hele molevitten! Jaaa... det tror jeg da nok han fortjener efter at give en tur til Fiji for ikke at tale om hjælpe mig nu hvor jeg er i nød! Fantastisk! <3
Fremtid!
På lørdag skal vi holde en ordentlig fest! Jeg tager en 2-3 ugers smut til Bayron Bay med Guy (Engelsk gut, som jeg bare elsker!) og Deckie (Irsk fyr, som jeg også elsker og owens ven hjemme fra) Vi 3 trænger til en ferie og vi har snakket om det i mange måneder, så nu er det afsted! Ja ok jeg har ingen penge pt. men det finder vi ud af!
Jeg kommer tilbage til Sydney 1-2 Maj og forhåbentlig er mine hænder tilbage til normal, så jeg kan tage et par vagter på Empire hotel!
Når det så bliver d. 1 Juni tager Owen og Jeg til et ski-resort 5 timer herfra, hvor vi starter arbejde d. 14 juni! Vi skal arbejde på den eneste bar der er og det skulle blive rigtig travlt, så det bliver spændene med Owen som aldrig har været på den side af baren før! Haha.. Men jeg glæder mig helt vildt til at komme væk herfra og tænk engang om 2 måneder står jeg på ski... weeeeehaaaaaa!
Ok så det vare en ordentlig smører! Men det var 4 måneder kort fortalt ;)
På gensyn og vanaka for du læste mit indlæg!
-Pernille :)
Ps.
En lille besked til jer derhjemme, i ved selv hvem i er! Jeg er en røv til at sætte mig ned og skrive en mail selvom jeg burde! Jeg savner jer som en i fanden og jeg er træt af ikke at vide hvordan det går osv! Men jeg må sparke mig selv i popo'en!!!! sådan, gav mig selv en ordentlig en!! :P Undskyld for min ringe kontakt!
Nå men mit "budskab" til dig er: I er i mine tanker og mit hjerte oftere end I tror! Og jeg kan slet ikke vente med at se Jer igen!! en million tanker og kram fra mig! <3
- comments
Dad Hej Nille Trist med dine hænder,,håber det bedre sig,,god historie,, godt skrevet,hils Owen. Knus Far