Alright, saa proever vi endnu en gang. Havde skrevet et fantastisk indlaeg igaar, men computeren gik ned og gad ikke forsoege igen.

Fredag formaaede jeg at lave ingenting, da jeg var kamptraet efter min flyvetur.. Loerdag morgen stod den dog allerede paa cisternen i naerheden af Hagia Sofia, som en englaender gerne ville se inden hun skulle tilbage til England, saa det fik vi gjort. En fantastisk oplevelse, som vel egentlig er lidt svaer helt at forstaa. Et rum bygget udelukkende til at indeholde vand, men alligevel har man lige brugt 120+ marmorstolper... Naa ja, hvorfor ikke.

Eftermiddagen gik med Den blaa moske og Hagia Sofia, dog med en udskiftning, da englaenderen som naevnt skulle hjemad. Udskiftningen bestod i en australsk-graeker, hvis navn jeg endnu ikke kan stave rigtigt. Thea er bedste bud. Vi aad ogsaa en eller anden aftensmad med en fornuftig udsigt ud over Bosporus.

Soendag var det militaermuseum i den anden ende af byen, som vi dog gik til.. Hvilket gjorde, at jeg var noget traet da vi endelig ankom, men motion er jo godt.
Museet var, om ikke andet, saa interessant at se for historieforvanskningen der foregaar. Alting handlede om Tyrkiet, naturligt nok, men der blev kun talt om sejre og gode ting, mens nederlag og andet liiiiige blev glemt. Udstillingerne udstraalede en voldsom form for nationalisme, som europaere vist normalt ikke lige er vant til.

Og udstillingen om invasionen af Cypern, "Cyprus Peace Operation", faldt i meget, meget lidt god jord hos den australsk-graeske foelgesvend. Udstillet var blandt andet en masse graeske flag og uniformer, som alle var blevet erobret under invasionen.. Igen var udstillingen praeget af "Yeah, vi sparkede roev!".
For en australsk-graeker er det vist ikke videre fedt at gaa og se paa.

Mandag stod den igen paa besoeg i cisternen. Thea havde ikke set den og jeg lod mig overtale. Og det er egentlig ogsaa en anden oplevelse at se et sted, hvis man ikke behoever at taenke over at faa taget billeder. Desuden var hendes kamera doedt, saa hun stjal mit - saa slap jeg da for at faa taget billeder.
Eftermiddagen var paa Topkapi-paladset, som vel var fint nok. Jeg syntes maaske, at der var aaaaaaaaaaalt for mange turister, men visse af udstillingerne var nu ret spaendende. De haevder, at have noget af Muhammads skaeg, ligesom de fremviser Moses' stav.
Jeg er ikke helt sikker paa, at jeg rent faktisk tror paa det.

Tirsdag var det den egyptiske bazar, eller Spice-bazar, som de ogsaa kalder den. Laekker oplevelse med krydderier over det hele og endnu mere mad - bedste pizza-ting-agtig formaaede vi at spise dernede. Helt utrolig laekker.
Vi bevaegede os ogsaa over til Grand Bazar, som dog var noget mere ubehagelig. Alting skal saelges og der er kamp om kunderne.

Dette ses og opleves saa netop ekstremt voldsomt i bazaren, da alle forsoeger at komme i kontakt med dig. Eller, i vores tilfaelde, med Thea. Hvis man kan overtale den kvindelige del, saa foelger den mandlige vel med.

Ifoelge en af saelgerne var vi paa "Honeymoon" - yes okay, det var vi vist ikke lige blevet gjort opmaerksomme paa.

Pga. sygdom, laes daarlig mave, saa er der ikke blevet spist ordentlig aftensmad de sidste par dage, men vi maa se om det rent faktisk kan aendres i aften.

Planen er vist nok shopping, biograf og tyrkisk bad i dag.