saa er det vidst blevet tid til at give lyd fra sig igen.

Der er ikke sket det helt store hernede. jeg er faldet rigtig godt ind i hverdagen her og dagene flyver afsted. vi har jo undervisning til kl 16.30 naesten hver dag og saa er det op til os selv hvad vi vil lave ind til der er aftensmad kl 19.00. ofte er der nogle praktiske ting som vi lige skal have ordnet i det tidsrum saa som at faa vasket toej eller hentet vasketoej eller maaske handle lidt ind. vi har cykler til raadighed saa det er nemt nok for os at komme rundt i byen. Jeg nyder ogsaa nogle gange at tage en loebetur nede ved vandet inden vi skal spise. det er rart at komme lidt vaek fra huset engang imellem ogsaa er stranden super flot omkring kl 17.30 hvor solen er ved at gaa ned.

I weekenderne har vi helt fri saa der har vi ogsaa mulighed for at tage paa forskellige ture, hvilket vi benytter os meget af. Denne weekend har vi vaeret en tur til en by der hedder Hampi som ligger 12 timers koersel (oest) fra Colva (den by vi bor i). Hampi er kendt for at vaere et af de faa steder hvor de hinduistiske templer stadig er bevaret trods krigen mellem muslimer og hinduer. turen der til foregik i sovebus eller man laa i hvert fald ned. det var begraenset hvor meget man fik sovet da man blev hele tiden blev kastet fra side til side. det var meningen at vi skulle ramme Hampi loerdag morgen ca. kl 9 men kl 7 ramte vi i stedet for en koe. der var sket et stort uheld kl 2 om natten hvilket havde resulteret i at der stadig var lang koe - hvilket ikke var saa maerkeligt naar man saa paa hvordan inderne haandterede problemet. koekultur kunne man godt pakke helt vaek. det var bare med at mase sig saa langt frem man kunne hvilket resulterede i at lastbilerne holdte hulter-til-bulter mellem hinanden. da va havde holdt i koen i to timer sagde buschaufoeren at vi nok skulle regne med at der mindst ville gaa 4 timer mere inden koen ville begynde at rykke sig, saa han opfordrede os til at tage en tuc-tuc (lille taxi) resten af vejen til Hampi. vi lyttede til hans gode raad saa resten af vejen ca. 25 km koerte vi af smaa grusveje i en tuc-tuc. det var en sjov oplevelse og vi kom til at se nogle steder som man ellers aldrig ville komme ud til.

naa men vi naade da til Hampi og fik ogsaa fundet et sted at sove. om aftenen spiste vi alle 12 piger sammen sarah havde nemlig foedselsdag saa det skulle selvfoelgelig fejres. vi havde faaet dem paa restuarenen til at daekke et foedselsdagsbord til os og vi havde ogsaa arrangeret at der var en foedselsdagskage. det blev en rigtig hyggelig aften og sarah blev meget overrasket over det hele. udover det vi havde planlagt fik hun en lille ekstra gave af nogle andre gaester paa restuarenen, som havde opdaget at der blev holdt dansk foedselsdag nemlig en en joint. det er meget aabentlyst at folk sidder og ryger her i landet.

soendag tog vi en guidet tur rundt for at se templerne som ligger lidt spredt rund i landskabet. det var rigtig spaendende at se.

mandag ville 4 af os op og se et tempel kaldet abe-templet som ligger meget hoejt oppe. man skal op ad 600 trappe trin inden man naar derop. det var vildt haard at gaa op og i saer fordi det var saa varmt men naar man foerst var kommet op var det ogsaa utroligt flot. man kunne se rigtig langt og landskabet var helt fantastisk.

mandag aften gik turen saa igen med "sove"-bus hjem til Colva hvor vi ankom kl 5 tirsdag morgen. vi havde heldigvis faaet fri tirsdag morgen saa vi skulle foerst have timer kl 10. -selvom det ogsaa var lidt svaert at komme op til. camilla vores laere havde heldigvis vaeret soed ved os og arrangeret det saadan at vi skulle arbejde selv om eftermiddagen. vi har nemlig faaet en opgave om at lave et projekt hernede som vi skal fremlaegge for hinanden inden vi rejser videre. jeg er sammen med to andre piger der hedder sabine og sofie. vores projekt er at skabe en venskabsklasse i danmark naar vi rejser videre og skal undervise. der igennem vil vi ogsaa laere inderne om deres eget land baade i forhold til geografi og kultur. lige nu har vi kontakt til en dansk klasse der gerne vil vaere med i projektet men vi ved jo aldrig hvad det er for en klasse vi kommer op til og skal undervise i saa det bliver spaendene om det lykkes.

ellers er der ikke saa meget nyt. jeg har det rigtig godt men glaeder mig ogsaa til at komme videre op i nord Indien og se hvad det er for noget. igen ma i undskylde de manglende billeder jeg haaber at faa det ordnet i weekenden.

mange hildner Pernille