I dag er det 12 dage siden at grupperejsen i Honduras sluttede og jeg tog videre med Marie og Mette Mie - to piger fra gruppen - til Panama City. Det var saa maerkeligt og trist at skulle sige farvel til de dejlige adventure mennesker, som jeg har rejst med i to maaneder - men det foeltes ikke helt som afsked fordi jeg rejser videre med Marie og Mette Mie. Jeg tror foerst at det gaar op for mig paa fredag, hvor jeg tager til Antigua, Guatemala og ser Stine.
I Panama City boede vi paa Hostel Mamallena, som var et udemaerket hostel som laa i gaaafstand til den nye del af Panama City. Der var inkluderet pandekager til morgenmad i prisen, men efter at have faaet enten pandekager eller cornflakes i Honduras i to mdr. valgte vi at koebe vores egen morgenmad. Vi havde 3 hele dage og levede efter Maries hoejtelskede LP (Lonely Planet) - som fint guidede os rundt i byen. Panama City var en flot storby - baade den nye og den gamle del. Friske som vi er, havde vi planlagt en gaatur hen til den gamle del af byen - som kompensation for den manglende motion paa denne tur. Paa vejen bliver vi stoppet af tre af byens turist betjente, som vil vide hvor vi skal hen. Vi fortaeller gladeligt at vi er paa vej til den gamle den af byen, hvorefter han kigger skeptisk paa os og fortaeller at det her nabolag ikke er sikkert at opholde sig i og derefter tilkalder to turist politi betjente paa cykel, som giver os en "politi eskorte" hen til et sted, hvorfra vi kan tage en bus eller taxa fra. Det var noget af en speciel oplevelse eftersom de stoppede bilerne paa vejen, for at vi kunne gaa sikkert over vejen. Det var en ret spoejs oplevelse...... :) Men vi kom sikkert frem. Den gamle del af byen var mere hyggelig end den nye del, og selve bydelen var belagt med brosten. Her ledte LP os hen til et marked og et meget laekkerts issted, som var tiltraengt efter at gaa rundt i ulidelig varme.
Dagen efter tog vi ud til Panama-kanalen, hvor vi foerst saa en kort film om kanalens historie. Herefter gik man gennem et 3 etagers museum om kanalens historie samt lidt om Panamas dyrs (I kan fornemme min begejstring, ikke?) - foer man kom op paa taget, hvor vi saa to store skibe komme gennem kanalen. Bagefter tog vi bussen ud til en lille zoologisk have 10 km fra kanalen, hvor det kostede 1 dollar at komme ind. Roerende billigt. Her fik jeg endelig set de tukaner, som jeg havde glaedet mig til at se hele turen.
Da vi havde et lidt stramt program fordi Mette Mie skulle naa et fly fra San Jose d. 26. maj valgte vi at flyve fra Panama City til Bocas Oerne. Vi boede paa den stoerste af oerne i Bocas del Toro paa et hostel, som hed Mondu Taitu. Her fik vi vores eget Treehouse. Det var en lille traehytte, som man skulle kravle op af en stejl stige for at komme op til. Inden i var der malet savanne-dyr paa vaeggene og det var et stort rum, som var opdelt af en rumopdeler til der hvor det groenne toilet stod oppe paa en lille forhoejning en halv meter oppe. Saa ja, man kunne lige sidde og holde oeje med de andre naar man sad paa det lille, let ustabile toilet. hehe. Men det var rigtig hyggeligt og dejligt at have vores eget rum. Jeg var saa glad for at vi valgte at tage til Bocas, for det var skoent at kunne komme til stranden igen. Den foerste dage valgte vi at tage en boat taxi ud til en strand, hvor vi bare chillede om eftermiddagen. Der var kun 10 andre mennesker end os og kl. 16 blev vi hentet af boat taxi manden igen efter aftale. Dagen efter var vi paa baadtur med 15 andre unge fra all-over the world. VI havde koebt en "pakke", som bestod af at vi foerst blev sejlet ud til Dolphin Bay, hvor vi saa delfiner :) Herefter sejlede vi hen til et sted, hvor vi kunne snorkle. Selvom det en slags flod vi snorklede i, saa vi naermest mange flere farver og fisk end vi gjorde i Honduras. Det var super flot. Saa blev vi sejlet til Red Frog Beach - en privat strand, som man skulle betale 3 dollars for at komme ind paa. Men det var super laekkert. Efter 3 timer her tog vi til det sidste snorkling sted og var her en halv time inden vi sejlede tilbage. Alt dette for kun 15 dollars! I say go.
Paa tredje dagen lejede vi cykler og cyklede til La Gruta. Her fik vi virkelig bekraeftet vores daarlige kondition: 7,5 km tog os 1 time paa cykel..... Men vi mener at der er flere faktorer der paavirker: det gik op ad bakke naesten hele vejen, intet luft i cykeldaekkene, for smaa cykler og varmen. hehe. Resten af dagen brugte vi paa stranden. Den sidste dag paa Bocas tog vi ud for at se en sommerfugle farm. Det blev en kort fornoejelse pga. en meget ivrig velkomstkomite af myg samt en meget lille sommerfugle farm. I stedet for tog vi igen paa stranden. Aftenerne paa Bocas gik med at spise laekker mad og et par enkelte fester.. :) Mette Mie og jeg valgte selvfoelgelig at feste hele natten aftenen inden vi skulle afsted fra Bocas til Lost and Found. Denne tur paa kun 4 timer startede med 45 min i baad, efterfulgt af 3 timers bjergkoersel i en taetpakket lokal bus. Efter vi er blevet sat af ude in the middle of nowhere i bjergene, skal vi gaa en lille heick (ca. 20 min)op i bjergene med backpack og rygsaek, foer vi kommer til Lost and Found. Dejlig dag.. Men Lost and Found er det hyggeligste sted, som ligger i junglen og havde udsigt ud i bjergene. Det laa et godt stykke oppe i bjergene saa det var kun ca. 20 grader, hvilket foeltes MEGET koldt efter 2 en halv maaned i varme. Det var derfor tid til at finde det lange toej frem igen, og vi laante nogle flees-ponchoer fra hostellet plus vi havde stroemper i vores flip flops. Det var hot. Jeg var desvaerre syg i de dage vi var der og kom derfor ikke med de andre piger paa Treasure Hunt (4-6 timers heick i bjergene). Jeg brugte istedet tiden paa at sove og se film.
Efter Lost and Found tog vi til David, hvor vi havde en enkelt nat paa Bambu hostel inden turen gik videre til Costa Rica. Vi tog en 8-timers bus til San Jose, hvor vi ankom til igaar. Vi bor paa hostel Pangea, og i vores reservationsmail fra hostellet fik vi afvide at vi skulle vaere opmaerksomme paa at taxa chauffoere kan finde paa at koere en til et andet hostel og paastaa at der ikke er plads paa det hostel man har bestilt, fordi de har en aftale med et hostel om at de faar penge for at koere turister hen til det. Heldigvis fik vi en soed, lidt maerkelig taxa chauffoer, som satte Grease og andet godt musik paa og koerte os til det rigtige sted.
I nat tager Mette Mie afsted og saetter kursen mod Danmark og fredag morgen tager jeg til Guatemala. Det var mit foerste solo blogindlaeg, uden min co-blogger Diana. See you soon!