Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag morgen stod vi tidligt op, så vi kunne komme igennem Death Valley og nå frem til Bishop sidst på eftermiddagen. MEN det var virkeligt death Valley. Vi oplevede temperatursvingninger fra 20 - 46 grader. Da vi kørte ind i parken var der enkelte regndråber men efterhånden som vi kom længere ind steg temperaturen til46 grader. Først var vi inde på Dante's View - det var helt fantastisk. Først troede vi, at sandet var helt hvidt - det så faktisk ud som om, at der vand - men det var salt. Der flyder mineraler ned fra bjergene og samler sig så i dalen. Helt fantastisk. Næste stop var Zabrisky's Point . Her var der en fortælling om hvordan Christian Zabrisky stod i spidsen for - for mange hundrede år siden - at have transporteret salte ved hjælp af vogne trukket af 20 mulddyr. For hver 20 miles var der opstillet forplejningslejre.
Tredje stop var ved Badwater pool - vi var 88 meter under havets overflade og også her var dalen helt hvid af salt og der var en lille sø. Stedet havde fået navnet af en rejsende mand med sit mulddyr - de kom tørstende til søen og han kunne skuffende sige, at det var bad water fordi de var udrikkeligt pga. salten. Sjov lille anekdote.:-)
Nu var vi så klar til at vende snuden mod Bishop - ca. 3 timers kørsel. Vi nåede ca. halvvejs og ca. 10 miles efter, at vi havde forladt parken kunne vi se, at der havde regnet . Flere steder var vandet begyndt at fosse over vejen - 3. gang holdt vi i kø - der var vist lidt tvivl hos de forankørende biler om de turde passere - men nu har vi jo en stor FORD EXPEDITION så jo jo det turde vi godt - og det gik også fint - men nu med en meget beskidt FORD EXPEDITIONJ
Kort efter ramte vi endnu en kø og vi slukkede bilen for at gå frem og se hvor skidt det så ud for vi kunne se vandmasser fosse langs vejen. DET VAR HELT VILDT og denne gangvar der ingen af os der turde passere. Kort efter kom politiet - på modsatte side - og råbte over til os, at der ville gå op til 2 dage før vi ville kunne passere… Jeg vil tro, at der holdt ca 30 biler bare på vores side…. ØV ØV ØV … vi måtte vende kareten og kører tilbage igen - en omvej på blot 4 timer over byen BeattyL
Det blev 4 timer hvor de sidste2 timer foregik i bjergene (selvfølgeligt med mig ved rettet - Claus havde på det tidspunkt kørt 7 timer).Her fik jeg virkeligt min dåb i bjergkørsel - hårnålesving igen og igen samtidigt med, at vi flere gange var oppe i 5000 fod og en enkelt gang i 6000 fod og nede ved havets overflade. Ungerne var glade for køresygepillerne.
Men man må sige, at vi har fået en ekstra oplevelse og det var virkeligt flot og fantastisk. Samtidigt må jeg da lige huske at fortælle, at vi simpelthen har verdens mest tålmodige børn. Vistartede med morgenmad kl. 9 og fik først mad igen 18.30. Så ud over en pose chips, kiks og en is klarede de sig med vand og masser af vand. Men ingen klynkeri.
Vi fandt vores hotel kl. 21.10 og der gik gassen også af ballonen - og specielt af Claus - han sluttede lige af med at låse bilnøglen inde i bilen. Ikke lige hvad han havde brug for - vi andre kunne kun smågrine lidt af det - altså ikke mens han kunne høre os. Men fyren i receptionen fiksede en der lige kunne klare det på 15 min og 50 $. Billigt for en lille bommertJ
Alt i alt en meget begivenhedsrig dag. Vi glæder os til Yosemite i morgen.
KH Linette
- comments
Mor/morfar Jamen så har I også prøvet nogle genvordigheder som vejret var skyld i,godt at I kom igennem og at I stadig kan sige at I har fået nogle oplevelser som I er glade for.Vi følger spændt hver dag I skriver Mange Knus fra os
Dorte Thygesen Jeg havde set i nyhederne at USA også er plaget af voldsom regn nogen steder, godt at I kom gennem dagen uden de store problemer. Dejligt at mærke på jeres skriveri at I er glade og fyldt af fantastiske oplevelser. Stor hilsen til jer alle 5.