Halleluja! Og helledussesda her er fantastisk, intet mindre!

Vi er nu på Rarotonga, en af Cook øerne, som med en befolkning på ca. 8000 smilende og venlige, engelsktalende beboere udgør et lille paradis. Vi er helt forgabt i øen og indrømmer det gerne. Cook øerne hører under New Zealand, så vi skal lige vænne os til at cykle i den venstre side af vejen. Her er lige et par grader køligere og det er fantastisk, under vand er det dog ret koldt længere tid af gangen (vandtemperatur 25°). Folket er smilende og hjælpsomme og vi kan sagtens forstå hvorfor andre udlændinge har bosat sig og ikke har intentioner om at forlade øen igen - Bora Bora go home!

Selvfølgelig skulle vi ankomme lidt dramatisk: (4 dage tidligere) vi nærmer os hastigt havnen og vi 4 ombordværende kigger pludselig på hinanden, da vi hører ankeret løber ud af sig selv - Palle springer i fuld firspring ud til kontakterne på dækket, men ankeret vil kun stoppes på kontakten i salonen. Ankerets løbske ridt efterlader en mindre skramme i bådens overflade og vil gøre de efterfølgende opankringer bøvlet.

Vi har hygget os med Windswepts ejere Jack og Marlene fra Australien, især med guitar og ukulele aften. Vi ville have været i kirke søndag, men et ordentligt regnskyl forhindrede os, så vi tager den næste søndag. Vi har lejet cykler for en uge og er allerede alt for ømme bag i, øen er 32 km hele vejen rundt. Tager man bussen kan man ganske simpelt vælge turen "med uret" eller "mod uret" og den tager en time, mest pga. af alle de steder den stopper. I dag har stået på dykning for Palle og lidt snorkling for mig, ikke det bedste, men vi er nok også lidt svære at imponere/krævende hvad det angår efterhånden. Vi forstår at nyde livet her, bl.a. med at cykle fra den ene strand til den næste, afbrudt af ophold på store hoteller for at afprøve deres kager og kaffe latte, slår de ikke til, så har vi lokaliseret en lille bager der vinder hver gang. Sweet life!