Snorklen der har fulgt os paa vores mange undervandseventyr paa filippinerne er for laengst blevet overladt til en lille fattig filippinsk gadedreng (som blev utrolig glad for gaven). Vi sidder nu paa New Zealand efter de sidste 14 dage har budt paa 3 filippinske oe'er samt Singapores metropol og taenkte at bloggen skulle opdateres, da de foerste 4 dage paa New Zealand allerede er gaaet.
Sidst vi opdaterede jer sad vi paa et lille hostel paa Siquijor(filippinerne) for at starte vores Roadtrip rundt paa oe'en. Vi fik os et slag tennis fra morgenen af og scooterturen kunne efter en god gang havregroed begynde. Vi havde ikke nogen umiddelbar forestilling om hvor vi skulle hen paa Siquijor andet end rundt om den 72 km lange kystlinje. Med Lonely Planet bogen i bagagen tog vi derfor foerste vej mod hoejre og koerte afsted. Smaa markveje og lokale landsbyer foerte os blandt andet til en lille, laekker strand som vi havde helt for os selv til solbadning og snorkling. Efter en solid frokost koerte vi ind mod oe'ens midte og hoejeste punkt. Jungleliv og fantastisk udsigt over hele oe'en var blandt andet hvad denne tur boed paa. Turen rundt paa Siquijor var generelt en fornoejelse med et utroligt frodigt naturliv, faa turister og laekre kystlinjer.
Andendagen paa scooter boed paa et tusind aar gammelt trae, endnu en gang fremragende natur, en blaa lagune og solnedgang inden dagen blev sluttet af med en formidabel italiensk pizza paa en hyggelig restaurant midt i ingenmandsland. Restauranten var ejet af en rig mand fra Sicilien som havde slaaet sig ned paa Siquijor, hvem vi ogsaa fik en hyggelig snak med.
Sidste dag paa Siquijor blev der dykket langs en kaempemaessig koral-vaeg med dertilhoerende grotte. Dykket var udelukkende langs denne vaeg som fortsatte ned i dybet under os og vores divemaster blev nok ogsaa grebet lidt af stemningen da vi kom op og saa paa dykkercomputeren at vi havde vaeret nede paa hele 24 meter! Efter formiddagsdykket tog vi med en faerge mod Bohol, en betydeligt stoerre oe 2 timers baadtur derfra. Vi tager en tricycle til Alona Beach som er beroemt for nogle af verdens bedste divespots og inden vi har faaet checket ind i nogle smaa traehytter er dagen gaaet. Dagen efter har den tidligere aftens mexicanske mad ramt os og vi tilbringer dagen i vores lille hybel, hvilket dog ogsaa var fint da det regnede hele dagen. Naeste morgen havde vi det langt bedre og tog paa et dobbeltdyk ude ved en lille oe ud for Alona Beach. Begge dyk var fremragende med smukke koraller, havskildpadder og fantastisk undervandsliv. Efter en lille frokost og en kop kaffe paa baaden, hoppede vi i vandet til nummer to dyk, som boed paa en ekstraordinaer dykkeroplevelse. Vi blev moedt af stimer med ca. et tusinde fisk samlet til en stor organisme! Fuldstaendig som man ser det paa National Geographic var disse fisk lige over os og fyldte havoverfladen som var det en himmel af kaempemaessige fisk.
Hoeje paa disse fantastiske dyk tager vi om eftermiddagen mod Tagbilaran, byen som vi ankom til med faergen 3 dage inden. Her tog vi en overnatning inden vi naeste dag lejede to scootere/knallerter med gear og hele molevitten! Disse to basser transporterede os foerst ud til et verdensberoemt Tarsier Sanctuary, et naturomraade med bittesmaa aber med kaempemaessige oejne, som kun findes naturligt paa denne oe (se billeder). Vi sigtede fra dette naturomraade mod de verdensberoemte Chocolate Hills. Et bjeromraade med usaedvanlige bakker/bjerge der har formet sig som smaa perfekt afrundede chokoladetoppe. Turen dertil var dog ikke saa nem som forventet eftersom et jordskaelv havde smadret byen og broen hvor vi skulle krydse over. Dette var kort efter tyfonen og blandt andet den lokale store kirke var meget medtaget (se billeder). Med vores fremragende navigationsevner finder vi dog et andet sted at krydse den store flod og hjulrer afsted mod de famoese bakker. Efter en lille opstigning mod Chocolate Hills Mainview Point, bliver vi pludselig moedt af et fantastisk syn af disse mange mange unaturligt smukke bakker, som fortsatte langt ud i horisonten. Der var dog ikke meget andet at lave og se her, saa efter nogle billeder og nydelse af udsigten tager vi den skaebnesvangre beslutning at rejse videre nordpaa mod Danao, mens solen gik ned over Chocolate Hills.
Hvad der paa kortet lignede en times koersel paa solid asfaltvej i dagslys blev til en 3 timers moerk, kold og forvirrende grusvejstur paa de smaa knallerter. Efter Jesper naesten havde koert i en flod ved hvad vi troede der var en del af vejen, fik nogle lokale stoppet os og vist os vej op mod Danao og asfaltvej. Da vi ankom til Danao troede vi dog vi var ankommet til den Adventure Park som vi sigtede efter. En tilfaeldig bus stod midt paa vejen i moerket og var af en eller anden grund fyldt med passagerer som spurgte hvor vi skulle hen. Bussen skal aabenbart i samme retning og vi foelger denne ud af mere grusvej til Danao Adventure Park, hvor vi efter en alt for lang koeretur faar et vaerelse og noget mad (efter receptionisten var ovre og vaekke kokken som kom koerende paa scooter til vores undsaetning). Dagen efter finder vi ud af at Adventure Park'en ogsaa har vaeret ramt af jordskaelvet og der er derfor kun halvdelen af aktiviteterne aaben. Vi faar dog koebt os til at proeve noget saakaldt Root-climbing ved en flod omringet af kaempemaessige klippesten der var faldet ned under jordskaelvet. Efter denne oplevelse saettes kursen mod Anda Beach, en lang strand i smukke omgivelser. Vi skulle dog samme tur tilbage igen, heldigvis i dagslys denne gang. Som om denne vej ikke havde vaeret slem nok ved os i forvejen, tager en sten Jespers forhjul og han vaelter midt paa vejen i en lokal landsby, av! Filippinerne kommer selvfoelgelig stormende for at hjaelpe til og paa trods af de fattige leveforhold midt i ingenting, tager de Jesper med op for at vaske og rense hans saar med saebe osv. Jesper kommer sig dog igen og vi koerer mod Anda hvor vi tilbringer eftermiddagen ved stranden og overnatter efter en laekker helgrillet fisk.
Saa er der ikke laenge til at vi skal sige farvel til Filippinerne og vi tog derfor tilbage til Tagbilaran, fik afleveret scooterne og tog faergen til Cebu, hvor vi naeste dag skulle flyve fra. Vi spenderede aften og en formiddag i Cebu hvor vi blandt andet besoegte et Mall, en tur i Fitness og inden vi vidste af det var snorklen foraeret til en lille lokal gadedreng og kursen sat mod Singapore.
Vi ankommer til Singapore og faar taget en bus til vores pre-betalte hotel som var lettere luksurioest (meget luksurioest, sammenlignet med filippinsk standard). Efter snart to maaneder i sydoestasien var det et lettere chok at komme tilbage til storbyen og civilisationen, hvor biler koerer normalt, folk var paene og rene og det var pludselig os der skillede os ud i sportsshorts og slippers. Med kun faa dage i Singapore skulle hele byen opleves saa naeste dag tog vi, efter en solid og laekker morgenmadsbuffet, med metroen til nogle af de mange kaempemaessige Malls. Vi var gaaet toer for tyggegummi og ledte desperat efter noget i en butik da vi faar (isaer til Mikkels store skraek) at vide at det er ulovligt at tygge tyggegummi i Singapore og de saelger derfor kun ''tyggeslik''. Efter moerket faldt paa traadte vi ud fra vores hotel og blev overvaeldet over byens forandring og hvordan den fantastiske skyline straalede over os fra de store bygninger og hoteller. Vi gaar mod det famoese hotel som var opdelt i tre bygninger med et skib placeret tvaers hen over (se billeder). Vi er dog ikke ''paent nok klaedt'' i vores shorts ifoelge vagterne til at tage op paa baren i toppen af taarnet og vi gaar derfor en tur ved Marinaen ude foran istedet og nyder det overvaeldende syn af byen.
Dagen efter tager vi ud til nogle kaempemaessige glaskupler som fungerede som en slags drivhuse hvor vi var inde i et junglelandskab med et kunstigt lavet bjerg. Vi foelte dog det hele var lidt for kunstigt sammenlignet med det smukke natur vi har set i sydoestasien. Om aftenen tager vi ud til Chinatown hvor vi fik kigget os omkring.
Efter en formiddag hvor vi noed Singapores luksus til fulde, tager vi med metroen til lufthavnen for at flyve til Brisbane. Vi ankommer om natten til Brisbane lufthavn hvor vi har et fly naeste morgen klokken 08.45 til Auckland, NZ. Brisbane havde heldigvis fine laeddersofaer, saa med taeppe og sovepose gik natten fint.
Om eftermiddagen ankommer vi til Auckland og faar checket ind paa vores Dorm som er utrolig laekkert, men ogsaa dyrt, i forhold til den standard vi er vant til. Paa trods af den flotte natur foeltes det naesten som at vaere hjemme i Danmark igen, med velfungerende trafik og rare mennesker som er nemme at kommunikere med. Maaden vi skal transportere os paa her paa New Zealand er med det saakaldte ''Kiwi Experience'' hvor vi tager en bus til forskellige destinationer ned igennem landet. Vi fandt dog ud af at der laengere nordpaa var baade dykning og surfing og siden vores buspas ikke tager derop, beslutter vi selv at tage mod et af verdens flotteste dykkerdestinationer oppe nordpaa, for ogsaa at proeve et helt nyt miljoe af. Inden vi tager bussen, tilbringer vi en dag i Auckland og finder hurtigt ud af at alle priser er blevet ganget med fem og det er derfor slut med at spise paa restauranter og lignende. Der er heldigvis koekken paa samtlige dorms og oksekoedspriserne(ogsaa store fede steaks) er lige saa lave som kyllingepriserne derhjemme og omvendt. Vores foerste maaltid paa New Zealand bliver altsaa en 400-grams boef hver med dertilhoerende salat og Sweet Potato Fries.
Dagen efter tager vi som sagt nordpaa, mod Whangarei og det fantastiske dive-spot ved oe'en Poor Knights Island.
Vi finder os et hyggeligt lille hostel på en bakketop med udsigt over byens flod og havn. Vi bliver modtaget af en vaskeægte hostelmutter og ser at de faa vaerelser faktisk haenger sammen med deres private hus. En hyggelig lokal og flot by hvor vi den første dag får kigget os rundt og blandt andet kommer forbi en slags café ved et fitnesscenter. Efter lidt samtale finder vi ud af at ejeren er dansker og har boet på New Zealand siden 80'erne. Efter en hyggelig snak med hende, får vi handlet ind til pitabrød til aftensmad. Pga. vores hostels meget lille størrelse fik vi snakket meget med nogle forskellige typer mennesker og udvekslet rejsehistorier.
Dagen efter skulle der dykkes og vi blev hentet om morgenen af en garvet "Kiwi"(New Zealander) og det blev en lille guided tur til Tutukaka hvor vi skulle med båden ud til vores dobbeltdyk, hvor vi på vejen ud mødte en flok legesyge delfiner. Et meget anderledes marine- og havliv med blandt andet en 1,5 m lang ålslange, en pigrokke og en skov af orange tang. Efter to fremragende dyk får vi en rundtur ved øen, blandt andet i verdens største Marinegrotte. Udmattede og trætte efter dagens dyk står aftenen på pasta og en god nats søvn.
Næste morgen skulle der nemlig surfes! Vi havde haft mobilkontakt med hjælp fra Dorothy(hostelmutter) med en surfinstruktør som ville tage et par ekstra boards med ud til os på stranden. Vi stod derfor op om morgenen efter dykket og koerte med Dorothy da hun skulle aflevere sin søn i skole. Hun sætter os af på highway'en og for foerste gang på vores tur skal vi på ægte backpacker-manér hitchhike(rejse på tommelen) for at komme de 30 km. ud til stranden. Hitchhiking er forresten en ret udbredt rejsemåde på NZ og vi har mødt flere backpackere som har rejst hele landet rundt på denne måde, vildt!
Det er heldigvis en succes og efter 2 biler ender vi ved Sandy Bay, hvor vores surfbræt står klar. Vi får en lyn(20 sekunders) lektion i surfing inden surf instruktøren hoppede ned for at undervise skolebørn igen (det har de åbentbart i idræt!)
Vi går i krig med bølgerne og har det utroligt sjovt med at lære det basale og efter 4 timers surfing med en kort frokostpause har vi lært at stå nogle få sekunder og fange nogle ret heftige bølger, fed oplevelse!
Det skal i hvert fald prøves igen.
Vi får tørret os lidt i solen og fanger et lift med et ægtepar som skal tilbage til Whangarei, heldigt for os. Aftenen står på lækre burgere på grillen og to meget trætte drenge.
Næstedagen sagde vi pænt farvel og tak til Dorothy og efter et smut forbi proteincafé'en med den danske ejer, hvor vi tilmed fik gratis Wraps og salater til busturen, tog vi mod Auckland igen. Vi ligger nu i sengen efter at have været et smut i biffen(kæmpe biograf!) og se 300 og sætter uret til i morgen tidlig hvor vi skal starte vores Kiwi Experience buspas. Meget er sket på 14 dage og endnu mere kommer til at ske den næste måned. I morgen er vi halvvejs på turen og vi nyder hvert sekund så meget vi kan.
Ox og Jelle Out