Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en lang tørkeperiode er vi nu tilbage med saftigt nyt! For at afslutte den løse ende fra sidst mht. skydiving så blev det til noget, og vi overlevede alle sammen :D Det var på alle måder en oplevelse ingen af os vidst glemmer lige med det samme, men vi vil ikke bruge for lang tid på at beskrive det, den video, vi alle har fået lavet og faldet, siger vidst mere end ord - så det må i vente spændt på til vores hjemkomst! Det er dog langtfra det eneste spændende vi har lavet. Ved gletcherne lå også smukke lake Matheson, som vi gik en tur rundt om, hvorefter turen gik til adventure-byen Queenstown, hvor vi fik os en vild white water rafting tur nedad Shotover floden - Fantastiskt! Så skulle bentøjet og rygsækkene prøves af med Kepler-tracken, en af de 9 Great Walks i NZ (det blev altså vores anden efter Whanganui Journey). Det var VIRKELIG en fantastisk tur og det er svært at beskrive den følelse det giver at vandre på sneklædte bjergrygge med smukke Lake Te Anau for neden. Efter de 60 km var tilbagelagt susede vi op mod Milford Sound - nok et af de smukkeste steder på kloden! En lille fjord omgivet af sneklædte bjergtoppe med vandfald og solopgangen over bjergene - så bliver det ikke meget bedre! Det var ikke lang tids afslapning, vi havde, for et par dage efter var vi booket på Rakiura track (Endnu en Great Walk) på Steward Island (NZs sydligste punkt) - en 39 km looptrack på 3 dage. Det var noget mere afslappende i forhold til vandringen i bjerge på Kepler! Der var masser af skovvandring og nogle flotte kig udover kysten, og med crepes til slutt inden vi tog færgen tilbage, blev det en rigtig dejlig og hyggelig tur, Nu er vi nået til Dunedin, hvor målet er ét: vi skal se en masse dyreliv!
- comments
Jane Super fantastiske billeder og dejligt at høre nyt. I ser ud til at nyde det 119%.
pia Kære alle 3, tak for flere dejlige billeder og beretning ... super dejligt at høre og se fra jer ... og vi glæder os selvfølgelig vildt til at se alle billeder og videoer, når I er på dansk grund igen. Kram og knuzzer fra DOV.