Profile
Blog
Photos
Videos
En nat uden meget søvn. (igen) Men vi er ved frisk mod og vi blev enige om at tage bussen til Boston kl. 11.00. Vi købte billetten online ved en kinesisk busselskab, så vi skulle jo også lige ned til China Town. Vi var oppe i god tid synes vi selv, så vi kunne jo bare tage os god tid, men metroen var af en eller anden grund meget langsom, så vi nåede det faktisk kun lige. Selvom det her er i USA, så er det lidt som i Kina. Bussen kører først når den er fyldt op, men det var den også klokken 11.03Vi ankom til Boston ca. kl. 15.00 og vi syntes nærmest det virkede som en lille provinsby. Der bor nemlig kun 590.000 mennesker, så i forhold til NY, så er det jo slet ingenting. Husene er også kun i 10-20 etager.Vi tog straks ud til Hertz og lejede en næsten helt ny Chevrolet. Den har kun kørt 2000 miles, men nok 12.000 når vi aflevere den igen den 15. oktober. Vi kørte lidt rundt for at prøve bilen af og den er bare super. Der skal nok komme billeder snart. Men fedt med en V6. Vi kom forbi Boston Red Sox hjemmebane inden vi fandt et hotel. Vi nåede også lige ud i et indkøbscenter, hvor vi fik GPS og en Ipod-dock til bilen så vi kan finde vej og høre andet end til tider kedelig amerikansk radio/reklamer. I morgen står det på sightseeing i Boston inden vi kører længere nordpå hvor vi vil købe et telt og så ellers overnatte på en campingplads. Vejret er stadig skønt her i USA.
- comments