7 uger i Australien går på held og nu går turen videre mod Thailand, hvor nye eventyr venter. Vi har nu været i Cairns i godt halvanden uge, hvor vi både har fået slappet af og prøvet grænser af.
Vi ankom til Cairns om aftenen den 18/4. Her fil vi checket ind på vores lille lidt intetsigende hostel overfor det populære store hostel Gilligans. De første par dage var tulledage, hvor vi gik lidt rundt i byen og så hvad den havde at byde på. Nede ved promenaden lå en artificial offentlig lagune, som man kunne plaske rundt og køle af i. Lagunen er lavet for at folk har mulighed for at kunne køle ned uden at risikere at rende ind i saltvandskrokodiller, tyrehajer og jellyfish, som den nordlige kystlinie i Australien efter sigende er fyldt med. Fair nok, vi holder os væk. Nede ved lagunen var der et træ, som vi først troede havde enten mange store visne blade eller en masse store mørke frugter. Men ved nærmere eftersyn bevægede "frugterne" sig en del, udsendte skingre skrig og engang imellem strakte enkelte store læderagtige vinger ud. Træet var simpelthen fyld med hundredevis af store flagermus. Så selvom Cairns var en travl by med masser af mennesker, svækkede det bestemt ikke på dyrelivet. Hver aften ved solnedgang samlede tusinder af farverige papegøjer sig i træerne og skreg dagens sidste skingre toner ud til vores stakkels øregange.
Den 19/4 besluttede vi os for at vi ville kaste os ud i et Skydive. Vi gik ind til Greyhound og bestilte turen hos en pige, som beskrev sig selv som "addicted to Skydive". Hun viste os en video af sig selv på sit første skydive, hvilket kun gjorde os mere besluttede på at dét skulle vi bare prøve. Men alligevel besluttede vi os at booke springet allerede til dagen efter, for kæphøje nok til at skulle vente i alt for lang tid var vi altså ikke. Men ak, sommerfuglene i vores små maver måtte blafre videre i nogle dage, for 30 min før pickup den 20/4 fik vi besked om at vejret ikke duede til at springe ud fra et fly, så vi måtte ombooke til en anden dag. Satans.
Den 21/4 havde vi booket en hel dag på havet for at dykke og snorkle ved Great Barrier Reef. En ret modig booking af tur taget vores tilstand på tidligere sejlture i betragtning... MEN vi overlevede trods høj søgang turen nogenlunde og udbyttet var bestemt strabadsere værd. Jeg havde først kun booket to dyk i løbet af dagen, men efter at være kommet op af vandet efter første dyk, kunne jeg ikke modstå fristelsen for at tage det sidste dyk med. Christina havde bestilt et prøvedyk, som var hendes allerførste dyk nogensinde. Så god gået! Vi fik begge set en hvidtippet revhaj, og i løbet af mine tre dyk fik jeg, udover en masse fantastiske koraller og forskellige fisk, set en Great barracuda, en ørnerokke, flere mindre rokker og 3-4 havskildpadder. Den ene fodrede jeg med noget tang, som den var meget ivrig for at få fat på. Den kvitterede med at svømme op og stirre mig direkte ind i masken med sine store skeløjede øjne. Herefter mente den vidst bare jeg var uinteressant og i vejen for mere tang, så jeg måtte læne mig bagover for at lade den passere henover mig. Derudover så vi blandt korallerne også enorme muslinger, hvor vores guide senere fortalte at de største kunne veje op til 200kg.
Den 23/4 blev dagen hvor vi sprang vores Skydive. Vejret var perfekt, så vi var lettede da vi så vores pickup trille ned ad gaden - ikke værende aflyst. Vi kørte godt 2 timer sydpå til Mission Beach, som skulle være det smukkeste sted at springe. Udsigten til både tropiske øer, Great Barrier Reef, regnskov og en landing på stranden skulle være springet og alle pengene værd. Jeg var ret overrasket over mig selv op til springet - jeg var slet ikke så nervøs, som jeg havde troet jeg ville være. Det første store sug i maven kom, da vi senere ankom til flyet efter at være blev checket ind på kontoret i Mission Beach. Gutterne vi skulle springe med (tandem) var helt afslappede og nede på jorden. De sprang selv 8 gange om dagen (min gut havde i sin karriere indtil videre sprunget 18000 gange!) og den måde de agerede på og deres udstråling af dagligdag smittede på en måde af og virkede meget beroligende. Det næste sug i maven kom, da jeg midt i at nyde udsigten fra flyet blev afbrudt af piloten der råbte "100 metres!" - nu var der "kun" 100 meter til vi nåede den højde vi skulle springe fra (14000ft/ ca 4,26km). Gutterne hujede en gang, gav hinanden et highfive og så gik døren op. Én efter én dumpede de sammentømrede spændte backpackere og garvede skydivere (inkl. Christina - ses på landjorden du!) ud af døren, og som de sidste fulgte min "fører" og jeg efter. Det vil sige at han (understreget) fulgte efter ved insisterende at puffe mig fremad mod udgangen. Her kom det største sug i maven nok og et par eder og forbandelser undslap vidst nok mine læber inden jeg lænede hovedet tilbage, trak vejret ind og lod mig dumpe/ skubbe ud af flyet i det blå. Wauw en følelse! De første splitsekunder anede jeg ikke hvad der var oppe og nede, men så snart vi havde himlen over os (eller omkring os?) og havet under os, var jeg, som man kunne se på billederne efterfølgende, ét stort smil det næste minuts tid med frit fald og resten af vejen ned. En helt fantastisk oplevelse som jeg sagtens kunne gentage.
Dagen efter, den 24/4, tog vi på vores sidste tur i Australien, denne gang til regnskoven Cape Tribulation. Her besøgte vi bl.a. Mossman Gorge - et smukt vandløb med store klippestykker, der løber gennem junglen og ud i havet. Et ideelt sted at tage en svømmetur, selvom vores guide advarede mod at svømme tættere mod havet, da området der var beboet af saltvandskrokodiller. Om eftermiddagen havde vi bestilt en gang "Jungle Surfing" også kaldet canopying/ zip lining gennem junglen. En lidt våd fornøjelse (velkommen til regnskoven piger, her regner det 7m om året), men canopy gutternes høje humør og de fantastiske omgivelser hjalp os til at ignorere regnen og få en sjov eftermiddag. Vi overnattede om natten på et hostel i junglen og dagen efter var vi på "rivercruise" for at spotte krokodiller. Vi fik set et par stykker inkl. Big Daddy Scarface på godt 600kg. Heldigvis rente vi ikke ind i nogle tyrehajer som vi fik fortalt lever storartet i den flod vi sejlede på.
I går brugte vi dagen på at sige farvel til de dejlige mennesker vi har mødt på turen samt at få pakket og gjort os klar til afgang mod Thailand. Nye eventyr venter og vi glæder os!
Hav det godt så længe derhjemme
Kærlig hilsen Olivia
PS. Jeg kommer ikke hjem før I har afskaffet snevejret!