Hola!

Bare rolig, jeg er her stadig, selvom jeg ikke har skrevet laenge.. Der har simpelthen vaeret saa meget at lave, og i onsdags modtog jeg den triste nyhed, at min skoenne farfar om natten dansk tid var sovet ind paa hospitalet, hvor han var indlagt. Saa overskuddet til at skrive blog har ikke ligefrem vaeret saa stort paa den sidste.

Men siden sidste blogindlaeg er der saa ogsaa sket en masse! Bl.a. er mit kamera gaaet i stykker, saa lige pt er der desvaerre ikke nogen nye billeder jeg kan laegge op..-.- Men alle andre fra holdet knipser jo loes, saa deres billeder satser jeg stort paa at kunne hapse mig paa et tidspunkt.

Fredag d. 12 lagde jeg ud med at springe ud fra en bro. Saadan. Dvs jeg sprang det man kalder "swingjump". Swingjump er ikke ligesom bungyjump, hvor man bliver ved med at hoppe op og ned - i stedet falder man et stykk i frit fald, hvorefter man svinger frem og tilbage som i en meget stor gynge. Det var med tunge skridt og en ubehagelig fornemmelse af, at jeg maaske ville faa mine morgenmadspandekager at se igen, at jeg luntede afsted mod bestemmelsesstedet, men da jeg endelig fik nosset mig sammen til at springe, var det en vildt fed oplevelse. Men det var godt nok graenseoverskridende og staa paa en lille metalplade og glo 100 meter ned paa en glubsk grinende brusende flod. men jeg sprang, og jeg var saa glad for at jeg gjorde det bagefter.

Efter vi havde lagt vores liv i fibrene paa et allegevel ret tvivlsomt udseende reb, koerte vi til Guamote, som er en indiansk by i bjerngene. Her boede vi paa et hostel eget af egeren af Ecole Travel, som er dem vi rejser rundt med hernede. Ejeren var der tilfaeldigvis (nok for at se hvordan det stod til) og virkede utrolig soed og overskudsagtig. Bestyreren af stedet fortalte os om det projekt de havde koerende, og det hele virkede som et rigtig godt stykke arbejde. Bl.a. gik overskuddet fra hostellet til den skole, som stedet ogsaa bestyrede, og man kunne virkelig fornemme paa de boern der var der, at de holdt meget af at vaere der. Om aftenen noed vi den luksus af at se fjernsyn (DVD) hvilket vi ellers ikke har set paa hele turen. Luuuuksuuuuuus

Om loerdagen tog vi med bus til Chimborazo, verdens hoejeste inaktive vulkan. Da der var ekstra plads i bussen, kom nogle af de lokale boern med, da de normalt ikke har mulighed for at tage paa udflugt pga. fattigdom. Paa Chimborazo skulle vi gaa en kilometer. Éen soelle kilometer! Psh, det er da ingenting sidder man saa og taenker. Men nej, det kan jeg saa fortaelle, at det ikke var. Denne kilometer skulle nemlig gaas fra 4800 m til 5000 m, hvilket vil sige, at luften var mindst lige saa tynd som de fleste af de supper, der bliver severet hernede, saa det med at traekke vejret er ikke helt det samme som det er hjemme i flade Danmark. Og forestil jer saa at gaa turen fuldstaendig forpustet og afkraeftet med seks indfoedte rollinger, som grinende tonsede frem og tilbage paa bjerget uden besvaer. Ydmygende... Meget ydmygende... Men det skal lige siges at vi ikke var paa toppen af vulkanen. man kunne godt gaa lidt laengere hvis man ville, men fordi jeg er saadan et fantastisk godt menneske, valgte jeg at sponsorere lidt varm kakao til nogle af boernene. Og saa ville jeg nok ogsaa skullet vaeret blivet baaret ned hvis jeg fortsatte..

Soendag den 14. koerte vi fra Guamote. Foerst koerte vi i 4 timer til Ingapirca, som er nogle gamle inkaruiner med et soltempel og en masse fundamenter fra huse. Herefter koerte vi yderligere 2 timer til Cuenca, som efter sigende skulle vaere Ecuadors smukkeste by. Og selvom den maaske ikke var super duper fantastisk, saa var den alligevel meget flottere end Quito og de andre byer vi har vaeret i. Der var e del gamle flotte bygninger, og saa var der groenne arealer og en lille flod, som loeb igennm byen. I Cuenca havde vi udover ankomstdagen 2 hyggedage, hvor det eneste, der stod paa programmet var at besoege en panamahat fabrik, hvor jeg selvfoelgelig ikke kunne dy mig og snollede mig et fint eksemplar. Da jeg stod og proevede hatte, kom der en dame fra stedet hen og spurgte, om det var i orden, at hendes fotograf tog nogle billeder af mig i butikken med en hat paa, som de kunne brug til et eller andet blad. Jamen jo, det kunne jeg da godt, saa nu er jeg ecuadoriansk fotomodel (jaja, man er hvad man goer det til, det ved jeg godt).

Onsdag d, 17 koerte vi fra Cuenca til Guayaquil. Turen tog 6,5 timer, men det passede mig paa en maade meget godt bare at kunne sidde og slappe af, da det var en time foer vi skulle af sted, at jeg hoerte om min farfar.

Guayaquil er Ecuadors stoerste by, og efter min opfattelse kan den nok saettes under betegnelsen forfaerdelig. Alt for mange biler, alt for lidt steder man kan sidde nyde stedet, for mange grimme betonbygninger og for mange paatraengende kyssemoesseglade maend. Man kunne simpelthen ikke gaa nogen steder uden at der blev piftet eññer lavet kyssemunde efter en. Men vi fik jo selvfoelgelig tiden til at gaa, og bl.a. tog vi os tid til at gaa i biografen og se "Ted". Billetten gav jeg kun 2 dollars for, da der var Ladies Night, hvilket nok er den ecuadorianske ugentlige begivenhed, som Danmark kan laere mest af.

Fredag d. 19. tog vi videre til Montañita, som er et rigtig afslappet feststed. Det ligger ved havet og stedet er kendt for dets vilde natteliv. Dog maa jeg indroemme, at det ved foerste oejekast, ud fra denne beskrivelse, ikke helt saa ud som ventet, men efter et par dage kan jeg saa alligevel give ret i at byen er god til at give den gas om aftenen.

Da vi ankom fredag fik vi lige tid til at sende vores vasketoej paa vaskeriet, og saa skulle vi ellers til vores foerste teoretiske dykkertime til vores PADI dykkercertifikat. Denne del af undervisningen bestod ganske enkelt i at skrive under paa en masse papirer og se 3-4 timers teoretisk film. Loerdag var vi paa dyk i en pool, hvor vi lavede en masse forskellige oevelser med instruktoeren. Soendag lavede jeg egentlig ikke rigtigt noget spaendende tror jeg... plejede mine toemmermaend vidst nok..

Mandag (i gaar) var jeg paa mit foerste dyk i havet. Fantastisk! Jeg blev hentet med resten af mit dykkerhold (vi er delt op i to hold) kl 07:30 om morgenen, hvorefter vi koerte i 25 minutters tid hen til en anden del af kysten, hvorefter vi skulle sejle yderligere 25 minutter ud til det sted, hvor dykket skulle foregaa. Paa vej derud saa vi et par pukkelhvaler springe op ad vandet. Det er simpelhen saa fascinerende at se saa stort et dyr kaste sig op ad vendet paa den maade.. Da vi ankom til bestemmelsesstedet, som var ud for en lille klippeoe, blev det tid til at tage vaaddragt paa. En proces som ikke er helt nem, naar der er boelger og man har balance som Snoevsen i en orkan.. Men paa kom det, og ned i vandet kom jeg da ogsaa. Dog havde jeg en del problemer med at faa udlignet mine oerer, men instruktoererne tog sig god tid og efter lidt tid, kom jeg de 11 m ned til bunden til d andre. Her lavede vi t par oevelser med at fjerne mundstykket og faa fat i det igen og faa vand i masken og fjerne det igen. Bagefter svoemmede vi ellers bare rundt, og det var her jeg kunne hoere de hvaler vi saa tidligere "synge". Det var en helt vild oplevelse og nok noget jeg aldrig troede jeg ville komme til at hoere i virkeligheden. Udover det saa jeg ogsaa en soehest, som, efter hvad instruktoeren fortalte, faktisk var en sjaeldnhed at se, selvom man maaske ikke skulle tro det.

Efter dykket tog vi tilbage til vores hostel for at laese paa teorien, for senere havde vi teori med en af instruktoererne.

I dag har det eneste paa mit program faktisk ogsaa bare vaeret at laese teori. Der er eksamen i morgen, saa det skal bare sidde fast! Derudover skal jeg i morgen ud og dykke igen - og denne gang skal jeg forhaabentlig ned paa de 18 m, som er det laengste jeg maa gaa ned med det certifikat, jeg er ved at tage. Jeg glaeder mig helt vildt, men alligevel er jeg lidt nervoes, da jeg skal tager min maske af ved 8-10 m og traekke vejret gennem mundstykket med "fri" naese.. no me gusta.... Saa kryds fingrer for at jeg klarer det uden problemer og at jeg bestaar min eksamen!

Besos, Olivia