Profile
Blog
Photos
Videos
Hola!
Saa er jeg tilbage til Quito efter ca en uge i en cloud forest - tror cloud forest betyder en regnskov, der ligger lidt hoejere oppe i bjergene. Soendag den 23. tog vi med en privat bus til Tangare, som ligger ca. 2,5 timers koersel fra Quito. Jeg var selvfoelgelig blevet godt forkoelet, men trods det og hoej hastighed rundt i svingene gennem bjergene fik jeg da sovet lidt. Vi ankom ca. 2 km fra den endelige destination, hvor vi laessede vores tasker op paa et par jeeps, saa vi kunne gaa resten af vejen selv. Lige der hvor vi stod af bussen, var der to aber, som hoppede rundt i et trae - desvaerre fik jeg ikke et billede af dem, da de var hurtige og hoejt oppe.. Turen op af bjerget var rigtig flot, desvaerre var det bare saadan at man efter at havde gaaet de 2 km var kommet ca 300 meter hoejere op, hvilket vil sige at det var ret stejlt at gaa og at stakkels forkoelede Olivia var ret saa svedig og forpustet da hun endelig naaede op. Men saa fik jeg da gang i blodcirkulationen i ballerne efter busturen. Til min store lykke, saa var stedet helt igennem fantastisk - der var udsigt ud over bjergtoppe hele vejen rundt, og udsigten fra mit vaerelse, som jeg delte med Mia, var lige ud til en bananpalme med bananer paa. Helheden af stedet var bare saa surrealistisk og anderledes og bedre end forventet paa alle maader.
Om aftenen blev der serveret 3-retters menu med forret, hovedret og dessert, hvilket vi de naeste par dage fandt ud af var standard for frokost og aftensmad - luksus!
Mandag d. 24 lagde jeg ud med at kaempe med stedets 3 store hunde, som mente at de skulle larme rundt i huset kl halv fem om morgen.. De mente jeg dog ikke de skulle, hvilket resulterede i et stoerre blaat maerke paa mit ben og et meget tilsavlet bukseben, da de syntes jeg var sjov at lege med.. saa kunne jeg saa ikke lide de hunde mere.
Om morgenen startede vi med 2 timers spansk, hvor niveauet var blevet sat op, saa jeg rent faktisk fik noget ud af undervisningen - den laerer vi havde i Quito havde aabenbart sagt til den laerer vi havde her, at vi ikke kunne noget som helst, men det gav han hende heldigvis ikke ret i. Om eftermiddagen var vi paa en 3 timers heik i junglen, hvor vi saa et par aber, som hoppede godt 10-15 meter ned fra et trae til det naeste, som stod laengere nede ad bjergskraaningen - det rene BBC. Fik paa et tidspunkt et indre angstanfald, da jeg paa et smalt stykke med en skraaning paa den ene side sad fast i en genstridig poel mudder og fik oeje paa et par sorte behaarede ben i et edderkoppespin paa "muren" ved siden af mig.. Men jeg fik heldigvis gummistoevlerne paa nakken og slap vaek. Om aftenen spillede jeg kort med nogle af de andre og fandt ud af, at der bor en flagermus oppe under taget - den skaber ret mange skrig..
Tirsdag fandt jeg ud af at min myggene her i Ecuador ikke helt har fundet ud af at min myggespray skal skraemme dem vaek.. Mine ben var fyldt med myggestik og bid fra en eller anden sadistisk lille sort bille, som ogsaa synes jeg smager godt.. Og oven i det havde jeg ogsaa et dejligt stort blaat maerke efter mit hundeslagsmaal.. jaja, man faar labre staenger i junglen. I dag tog vi paa tur inden spansk - denne gang til et vandfald! Det var ikke saa stort, men man skulle alligevel rapelle et par meter ned, inden man kunne rutsje ned ad den naturskabte lille vandrutsjebane, som floden havde lavet i en klippe - det var godt nok vildt at staa i bikini midt ude i ingenting omgivet af lianer og palmer! Bare kald mig Jane.
Onsdag stod jeg lidt tidligere op, saa jeg kunne malke stedets koeer og fodre kalvene med sutteflaske - det er den rene bondegaardsferie:) efter spansktimerne kunne jeg faa slikket lidt sol, da baade vejret og tiden var til det - skoent! Efter frokost var der fodboldkamp mellem os og de frivillige paa stedet - aldrig har jeg vaeret paa en fodboldbane med saa flot en udsigt! Men efter 90 min tabte vi dog 4-6...
Torsdag var vi efter frokost og spansk ude og presse saften ud af sukkeroer, som vi drak med lidt citronsaft. det smagte faktisk overraskende godt!
Bagefter lavede vi chokolade fra bunden, som vi spiste i flydende form paa aebler. Ammenammenammenam, lige noget for mig.
I gaar spadserede vi efter spansk laengere op paa bjerget til en camp, hvor vi skulle overnatte. Vi havde baade et par guides med og et par heste, som bar paa vores telte og mad. Vi fik hurtigt slaaet teltene op, og vi fik ogsaa hurtigt oeje paa den foerste edderkop.. den var lidt stor... og lidt ulaekker.. Til aftensmad havde guidsene grilllet nogle spyd med noget laekkert koed. Det var ret tiltraengt, da koed ellers ikke er det man faar det meste af. Senere lavede vi baal og sad og snakkede, hvorefter nogle stykker af os satte os ind i et telt og for at spille kort. Det var en rigtig hyggelig lille overnatning, hvor jeg overraskende nok sov ret saa godt. Dog fik jeg lidt ondt i ryggen pga underlaget, men det var ikke noget at kimse over :) I dag er jeg saa i Quito igen indtil i morgen, hvor jeg tager videre til Tena, som ligger i den rigtige jungle - og hvor jeg er blevet lovet at se en rigtig anaconda :D den skal jeg nok tage et godt billede af til aere for mutti. Og saa skal jeg starte paa noget adventure, hvor jeg bla. skal riverrafte og tube ned ad floder.
Hyg jer saa laenge!
Ps. de varme bade var skoeoeoeoeoenne!
- comments
Ulla Kristensen Hej Olivia. Vi sidder og nyder Jettes kransekage og nyder at læse din blog. Hvor du dog oplever meget. Ha' det godt og vi glæder os til at høre mere :-) kærlig hilsen fra os alle fra Nytårsholdet :-)
Olivia Hej Ulla! Jeg vil også have kransekage...... håber I havde en rigtig dejlig aften :) Kh Olivia