Profile
Blog
Photos
Videos
Videre fra Cervantes til Kalbarri, en tirsdagstur :)
Koerte tidligt (7:00) videre opad kysten og stoppede foerst i Grenough Wildlife Park, hvor vi fodrede kaenguruer, holdt slanger (nogle af os), snakkede med papegoejer, klappede dingo'er, nyssede alpakaer og kameler og gik lidt i koma over en 3 mdr. gammel Baby Joey (kaenguru unge), som bestyreren af parken rendte rundt med under sin troeje... Efter ca. en time koerte vi videre (der er meget koersel i denne her tur, 3.600 km fra Perth til Exmouth!) og saa et af de unikke horizontal trees foer vi krydsede graensen til - ja! - landet Hutt River Province, som er et lille land i Australien paa ca. 75 km2, 18,500 acres stort, altsaa en mikronation. Nu taenker I nok, "hvad fan?" og det gjorde vi ogsaa. Ideen er, at Prince Leonard ikke gad at betale skat engang tilbage i 70'erne. Da han er uddannet et eller andet ingenioer hejs, undersoegte han hist og her i nogle paragraffer og love og stoevede boeger, og fandt ud af at der var grobund for at omdanne sit kaempe lod jord til selvstyre med egne love, frimaerker, penge, flag, vaabenskjold og saa videre. Og det gjorde han saa, og derfor skal de ikke betale skat.... Eller noget... De er sikkert skingrende bims i boetten, men smart, det er det sgu. Vi havde vores pas med, og Trevor havde lidt sjov med at koere hen over graensen og bakke tilbage... hen over graensen... og bakke tilbage... I Australien... Ikke i Australien... Naa. Da vi ankom til "byen" i landet, som bestod af 3 bygninger, en souvenirshop/udstilling, et postkontor og en lille kirke, fik vi alle stemplet vores pas (?!?!?!) og morede os gevaldigt i selskab med Prinsesse Shirley, som gladeligt fortalte og viste frem om kongerigets historie og maerkvaerdigheder. Det er virkeligt mystisk!!! Vidste slet ikke det fandtes og var helt betaget over at man i det hele taget kunne finde paa at gaa saa langt for at slippe for at betale skat... Det er maaske noget vi kunne taenke lidt over hjemme i lille DK?!
Herefter gik turen ud til Kalbarri National Park, som ligger helt ud til havet og straekker sig mange kilometer opad kysten. Var utroligt flot at staa der og kigge paa det Indiske Ocean, naar vi for mindre end et par uger siden havde soppet og dykket i Stillehavet. Mystisk fornemmelse. Noget stoerre sensation end Kattegat og Oestersoen.... Stod laenge bare og kiggede, der var masser af plads til at sidde for sig selv og have et moment, tage lidt billeder og kigge paa en synkende sol og det store glitrende hav der bare strakte sig saa langt oejet raekker og man ved at derude et eller andet sted, der ligger Indien og Asien, og iih hvor var det maerkeligt. Helt fantastisk!
Som afslutning paa en rigtig god dag koerte vi til vores hostel i Kalbarri og spiste en aegte Aussie BBQ med kangaroo sausages og chili chicken, igen tilberedt til perfektion af chef Trevor. Sov paa 8 mands vaerelse og raahyggede til vi alle gik kolde kl. 21:30.
- comments