Wait a minute!!!

Ja, det skal vi nok, no worries :) Floej i et lillebitte fly lastet med en masse tunge Tonganere og blege turister (der heldigvis alle skulle af paa Vava'u, pheeew!) ind over Vava'u oe gruppen paa vej til Ha'apai, og saa de smukke oeformationer fra luften, det turkisblaa vand og de hvide sandstrande - uf, det saa helt vaemmeligt ud ;) Floej fra Vava'u videre til Ha'apai, nu kun med et par blege turister (os selv inkl.) og en lidt mindre flok tunge Tonganere (Tonga skulle efter sigende have et af verdens hoejeste BMI'er - for meget breadfruit??). Da vi i Pangai (stoerste by paa Ha'apai) landede kl 17 blev vi hentet af Taiana's datter, som skulle transportere os ud til Taiana's Guest House der laa paa oeen Uoleva (den oe som Captain James Cook navngav "The Friendly Island" - nu blier hele Tonga's oerige kaldt "The Friendly Islands", igen paa grund af turismen), ca. 1,5 km. syd for Ha'apai. 6 indbyggere. Slam. Koerte i en bulet bil ned til vandet, hvor et par smaa boern paa 4-5 aar loeb rundt og legede uden voksenopsyn, grisene spaenede rundt efter deres grislinger og nogle beskidte gadehunde var dejset om i skyggen af de store traeer. Her laa ogsaa en lillebitte gul motorbaad og ventede paa os. Sejlede i en halv times tid, toef toef toeffede langsomt derud af og ankom efter en halv times tid til Uoleva, hvor vi blev moedt af Taiana paa den nu helt moerklagte strand. Kunne ikke se saa meget andet end strand omkranset af palmeskov, et lille baal og nogle smaa hytter der laa gemt i skovkanten - spaendene ikke at vide hvordan det hele saa ud i dagslys, men var begge overbevist om at det maatte vaere meget smukt :) Solnedgangen paa vej derud var bestemt ikke kedelig!! Fik en lille rundvisning i "hotellet" - bad, toilet, broend, koekken, palmehytte 1,2 & 3, og blev tildelt en af de smaa hytter, hvor vi stilte vores tasker foer vi gik ned til baalet et par minutter, og saa i seng - efter selvfoelgelig lige at have skyllet foedderne i en zinkbalje med vand foer vi lagde os paa den store, bloede, myggenetsoverdaekkede dobbeltmadras og faldt i soevn til lyden af boelgerne mod strandkanten. Aaaaaah....

Vaagnede torsdag morgen ved 8 tiden og kiggede ud paa det mest blaa hav i verden, den hvideste sandstrand og de groenneste palmer. Maatte bestemt vaere paradis, blev vi enige om. Var sgu for godt til at vaere sandt!!! Palmehytten laa slap bang paa stranden, som strakte sig kilometer begge veje, og der var.... kun..... os. Og vaertsparret, Kalafi og Tainana. Og et tysk kaerestepar, men de var vaeldig soede og rolige :) Jublede laenge over endeligt fundet oede-oe-paradis-lignende-oplevelse!

De naeste par dage gik med strand, gaature langs stranden, solbadning paa stranden, muslingeskalskiggen paa stranden, badning fra stranden, spisning paa stranden, billeder af strand, sol, hav, palmer, muslingeskaller, kokosnoedder, palmer, bambushytter, eremitkrebs, snorkling over smukke koralrev, hygge i palmehytte og ved baalet om aftenen hvor Kalafi fortalte historier om kongen, landet, og om hvalfangst i minimal fiskerbaad. Og vi spiste tonsvis af nudler. Der var ingen elektricitet paa oeen, saa det mad vi havde med bestod af "toerfodder" - nudler, pasta og - heldigvis - 4 guleroedder og 4 groenne pebre. Lavede en streng madplan, for havde ikke raad til at spise Taiana's mad hver aften, eller at tage med ind til byen og koebe ind. Fandt at vi sagtens kunne leve lidt primitivt rent kulinarisk, naar alle vores andre sanser blev saa rigeligt fodret i de faa dage vi var paa Uoleva!! Alt var bare saa sindssygt smukt og uvirkeligt at vi flere gange bare saa paa hinanden og sagde ting som: "Helt aerligt ikke... hvor mange kan lige sige at de har vaeret her?!" og "Har du SET farven paa vandet?! Og saa klart det er!!" oog "Helt aerligt, mand...! Det er altsaa for syg en udsigt at vaagne op til!!" eller "Oooeeej, jeg har lige fundet (endnu) en herrefin muslingeskal" og yndlings: "Jeg smider lige kokosnoedden her." Hvor mange gange hoerer man maaske sig selv sige det?? Nej vel.

Brugte naermest ikke vores ure i den uge, der var intet signal paa mobilen, intet internet, ingen biler, ingen larm, ingen hundegoeen (kun en enkelt irriterende hane) og ens tidsfornemmelse blev sat helt paa standby. Gjorde bare lige hvad vi havde lyst til, naar vi havde lyst til det, noed livet, slappede af, gik lange ture, badede millioner af gange og tog milliarder af billeder. Var meget vemodigt at skulle tilbage til Tongatapu mandag igen, men blev enige om at 4 dage sikkert var meget passende - havde sand i ALLE vores ting, traente til et rigtigt (varmt) bad og havde lyst til andet end regnvand at drikke. Blev mandag kl 13 sejlet tilbage til Ha'apai med samme lille gule baad, og saa denne gang det turkisblaa vand vi havde sejlet paa nogle aftener i forvejen i dagslys - paa en skala fra 1 til blaa var det uber-blaat. Og helt klart, selv paa dybt vand. Sejlede forbi passagen mellem Ha'apai og Uoleva, som man faktisk kan gaa over ved low tide, og noed solskinnet og de smaa boelger. I Pangai lufthavn moedte vi det tyske kaerestepar, som skulle have vaeret med flyet tilbage til Tongatapu kl 13:45, men det var aldrig kommet, og nu haabede de paa at kunne komme med det der gik kl 15. Ah well, that's Tonga! Tonganerne er som foer naevnt meget venlige og meget opsatte paa at please, saa man kommer ofte ud for at de bare siger "Ja" fordi de tror, at det er det man gerne vil hoere. Naar man maaske i virkeligheden helst vil hoere "Nej, desvaerre, flyet kommer foerst kl. 15, men I kan jo gaa ud og opleve Pangai i et par timer og saa komme tilbage til den tid!". Hvilket vi vesterlaendinge oftest hellere vil hoere :) Men jaja, man maa jo tage kulturen med i sine oplevelser!! (Var bare glade for at vi havde faaet flyet kl 15, haha). Og saa havde de overbooket flyet kl 15, saa de blev noedt til at laesse 2 passagerer af, da der var overvaegt... Ups hva :p

Brugte den sidste dag tilbage i Nuku'alofa paa at arrangere lidt L.A. time og finde ud af om vi kunne komme et smut til Panama og besoege Trines "sociale familie" medlem Andrea, som bor lidt udenfor Panama City. Spiste vores sidste omgang nudler og solede os lidt i haven, nu i shorts og bikinitop, da vi snart havde fundet ud af at det med den konservative paaklaedning mest galdt lokalbefolkningen... Var da ogsaa alt for varmt at rende rundt i lange bukser mand..! Og med det sagt tog vi en STOR flyver til Los Angeles tirsdag aften kl 21, efter ved en fejl at have brugt 10 Pa'anga (tonganske dollars, 1$ = ca. 5 kr) paa en overprice plade kokoschokolade. Den holdt hele vejen til Los Angeles og blev nydt med liv og sjael. Malo!