Profile
Blog
Photos
Videos
Work, work, work..!
D. 28. april var vi tilbage i Sydney, og gud hvor var det bare rart at vaere "hjemme" - det foeltes lidt saadan :) Kunne let finde rundt og huske gadenavne, saa det var bare fjong. Ledte dog lidt lang tid efter World Square Hostel, der havde gemt sig paa en anden gave en google maps havde fortalt os - men den havde gemt sig imellem en Subway og en Hungry Jakcs (Oz's svar paa Burger King), saa alt tilgivet. Tjekkede ind, gik i bad og tog ned paa Work & Travel Office paa Sussex Street, og saa begyndte arbejdet med billederne, de kaere fotos det skulle laegges ind paa nettet og uploades og downloades og vendes og drejes og jeg ska gi dig ska jeg! Var efter ca. 3 timer stadig ikke faerdig, men havde faaet naaet en del - ca. 20GB er altsaa ikke til at kimse af! Og kombineret med et ret saa langsomt internet, pyha... Tog hjem da kontoret lukkede og tog til "All you can drink until someone pees or flees"-night paa vores Hostel - ikke saa mange andre regler end at man drikker gratis fra baren indtil en gaar ud og tisser. Det gjorde vi saa i ca. 1 time, indtil en ensom fyr i roed troeje gjorde oproer og gik paa toilettet. Resten af baren fjern-hadede ham resten af aftenen. Buuuh. Fortsatte videre paa et par barer, og endte paa Sidebar, hvor vi stoedte ind i Anton og Joel fra Sverige, som vi havde moedt i Cairns for over en maaned siden - yessir, folk vi kendte og broed os om! :D Var dog omtrent paa dette tidspunkt at Lea sagde "NU skal vi have TEQUILA shots!" og saa gik Trine under og saa gik vi hjem. Meeen der var lige plads til en tur paa Hungry Jacks, og med fyldte poser (og tomme maver) headede vi mod vores vaerelse. Gik dog i staa paa toilettet, hvor vi endte med at sidde paa baenken og gnaske fritter. Foelte os lidt hjemloese paa den gode maade. Ville jo ikke larme for meget paa vores vaerelse, men kom vist alligevel til det - hvilket viste sig i massiv payback fra de 3 asiatiske piger vi delte vaerelse med, som herefter stod op kl 5 hver morgen, for bare at haenge ud og chatte paa kinesisk, eller hvad det var de snakkede. Troede foerst de var fra Finland, for havde ikke set dem endnu (fordi vi ikke havde vaeret paa vaerelset paa samme tid i dagslys) (hvad fan lavede de egentlig hele dagen????), og deres snak loed saa maerkelig, saa vi taenkte at det maatte vaere noget indgroet oldnordisk bavl, men naeh nej, de var fra Thailand. Hm.
Torsdag morgen vaagnede vi (som foer naevnt) kl 5 ved en masse pludder, og orkede ikke rigtig at bede dem om at holde kaeft, fordi vi ikke rigtig syntes vi kunne vaere det bekendt da vi selv havde larmet som to fulde mennesker (...) tidligere paa natten. Det var en! Efter et par timers snak gik de endelig og vi kunne sove videre. Vaagnede ved 9 tiden igen, stod op og gik direkte ned paa WTC Office (med et enkelt pitstop paa Hungry Jacks, det blev hurtigt en daarlig vane...), og saa var vi klar til Picture Upload vol. 2. Fik ordnet resten af billederne, naesten, og forlod med firkantede oejne kontoret ved 3 tiden for at gaa paa Hay Street Market og shoppe bras. Paa vej tilbage blev vi stoppet af en venlig knaegt paa gaden, og blev tilbudt fribilletter til Sydney Comedy Festival samme aften - jo tak! Naaede lige tilbage og fik lidt "vand i hovedet" (faktisk saert udtryk), og gik et par gader op af George Street til Metro Theatre, hyggeligt sted og helt i orden atmosfaere! Fik et glas vin og saa skulle der grines. Showet varede ca. 1,5 time og var fordelt paa 8 komikere der hver isaer havde 6-10 minutter - lidt ligesom Zulu Comedy Fight Club. Komikerne var fra hele verden, og var allesammen super skaegge, saa vi var godt tilfredse med vores spontane beslutning :) Senere moedtes vi med Anton og Joel til Karaoke Night paa Shark Hotel, hvor Lea for foerste (og sikkert sidste) gang var paa scenen, hvor hende og Joel gennemfoerte en utroligt ringe praestation af "You're the one that I want" - sanger, det bliver hun sgu aldrig, men sjovt, det var det!! (Har det paa video, gnaeg gnaeg). Trine og Anton var til gengaeld fremragende i deres fremfoerelse af "Uptown Girl", og alt i alt var det en mega hyggelig aften der endte paa Hungry Jacks - surprise - men for en gangs skyld holdt vi os i skindet og sad og savlede over Antons cheeseburger....... "can I have a taste??"
Fredag blev vi igen vaekket ALT for tidligt af jappen, og bad dem denne gang om at vaere stille da Lea "was feeling a little sick" - lodret loegn, men med naeb og kloer gaelder alle kneb i baekken! Paa et mere rimeligt tidspunkt af morgenen gik turen igen igen til WTC Office, og saa blev vi endeligt faerdige med billed hurlumhejet! Gik i Coles og handlede ind, farvede Leas haar, pigehyggede paa vaerelset med neglelak, Oreo's med maelk og haarfarvning, spiste god aftensmad bestaaende af sweet potatoes, guleroedder, groen peber og aeg, i selskab med nogle skaegge canadiere som vi havde moedt den foerste aften paa hostel'et. Moedtes igen med Anton og Joel, denne gang til fejring af den hollandske dronnings foedselsdag (maerkelig ting at fejre i Australien, ah well) til fri vin og Jell-O shots paa deres hostel. Endte i byen (igen Sidebar) og dansede til den lyse morgen.
Loerdag saa vi endelig vores roommates i dagslys, og fik hermed bekraeftet at ja, de var fra asien, og ja, de var tre. Godt saa. Stod op ved 10 tiden og gik en lang tur i The Rocks og over the Harbour Bridge, som vi ikke fik gaaet paa sidste gang. Hvis der er nogen der ved hvor mange mennesker der begaar selvmord aarligt fra Sydney Harbour Bridge, saa vaer endelig ikke blege for at skrive det i kommentarfeltet - kom til at snakke om det, og vi bliver ved med at vende tilbage til det!! :O (Hvis man skal doe, saa goer det da med stil....) Var ogsaa en tur i Botanisk Have, og gik saa paa WTC Office, denne gang for at Skype med diverse foraeldre og slaegtninge. Denne dag var vores sidste i Australien, og ovenikoebet 1. Maj, saa det skulle fejres med en Footy Game - Aussie Rules! Fulgtes med svenskerne derud, men fik ikke pladser amme sted, saa saa kampen fra forskellige vinkler. Maling i hovedet (roed og hvid, Sydney Swans!), ROED clapper og oel i haanden, saa er vi klar! Kom til at sidde ved siden af en venlig mand, der forbarmede sig over os da vi indledte en samtale med: "So, what type of sport are we watching...?" Han forklarede regler og gav oel, saa det maa siges at vaere en god deal - til gengaeld var vi MEGA gode til at heppe paa de roede, som var Sydney Swans (de andre var nogle fesne moerkeroede, blaa og gule farver og fra Brisbane, comae on...) og det passede meget godt ind i kamp-aanden at der var saa mange roede "faner" at se paa stadion :) Trine var tilfreds! Fik ogsaa en meatpie med ketchup, da det gik op for os at vi slet ingen havde faaet i alle de maaneder vi havde vaeret i Australien - det kunne vi ikke ha, uha nej da! Og selvfoelgelig vandt Sydney, der var jubel og skraal og saa var det hele forbi - ret soergeligt, for det betoed at vi ikke havde mange timer igen :( Fulgtes hjem igen med svenskerne, fik pizza & kebab som natmad, og sagde farvel og tak for denne gang, Sverige og Australien.
- comments
Bent Er det fodbold? Der spiser man da hotdogs! Så det må være noget andet når man spiser meatpies!
Gitte Hej Trinemus. Rigtig godt at høre at du stadig har det så godt.Her er det endeligt ved at være forår og alt blomstre nu,så det er en go tid. Her er alt vel og hvor bliver det bare dejligt når duer hjemme igen til sommer. Knus Gitte
Trine Det kan du ihvertfald tro jeg har, Gitte! Hoerer at vejret er dejligt derhjemme :) Her har vi haft vores foerste regnvejrsdag i nogle uger, vi har haft solskin og efteraarskulde paa hele turen i New Zealand - saa gaar turen snart videre til de "varme lande"! :) Knus Trine