Så blev det tid til den længe ventede update - og der er nok at fortælle!

Fredag den 28. februar ankom jeg til Melbourne efter godt 10 timers bustur fra Adelaide, hvilket var noget, der kunne mærkes i kroppen. Køreturen foregik om natten. På det ene side var det ganske godt, da jeg sparede en overnatning på et hostel. På den anden side var det meget svært at sove i bussen, så hovedparten af den 28. gik med afslapning på sofaen. Hen på eftermiddagen checkede 4 af vennerne fra gymnasiet ind på samme hostel, og så var der dømt hygge og snak med dem resten af aftenen.

Den ene af vennerne er Anne Katrine (AK), som ankom til Australien i oktober 2012. Hun havde allerede fundet et lift mod Sydney fra den følgende mandag, og da jeg havde planer om tage samme tur op ad østkysten, var jeg heldig at få en plads i bilen. Det indebar så også, at der skulle købes diverse campingting i form af en sovepose, et telt og andre nyttige småting. Da jeg ikke synes, man kan forlade en storby uden at have set, hvad den har at byde på, tog jeg en gratis 3-timers guidet gåtur rundt til de mest interessante ting i Melbourne. På turen så vi både Australiens første parlamentshus, China Town, Melbourne Skyline, street art og meget mere. Det er en rigtig god måde at opleve byen på - og prisen passer til alles lommer J
Hen på aftenen søndag skulle AK og jeg mødes med vores to rejsefæller: Sven-Iver på 22 (tysker), som ejede den lækre Mitsubishi Pajero, der skulle tage os hele vejen fra Melbourne til Sydney, og Antoine på 20 (franskmand). Efter at have snakket med dem en times tid, fået en øl og gået en lille tur, kunne jeg kun se frem til den kommende tids oplevelser.

Mandag den 4. marts startede turen mod Sydney. Der var ingen, der skulle nå noget bestemt, så vi kunne rigtig tage turen i vores eget tempo. Det eneste, der egentlig var planlagt, var, at vi ville se en masse natur, campere hvor vi nu havde lyst (helst gratis campingpladser) og bare have nogle hyggelige dage sammen. Det endte med at turen på ca. 800 km kom til at tage 11 dage, som I kan læse lidt mere om her:

Den første nat blev tilbragt i den sydligste del af det australske fastland. Her fandt vi campingplads lige ud til havet - og vi skulle selvfølgelig ud og bade. Der var nemlig ingen, der vidste, hvornår det næste rigtige brusebad ville komme.

Den 5. marts kørte vi til Wilsons Promontory National Park, hvor planen var en længere gåtur. Vi endte med at bestige Mt. Oberon, som er et af områdets højeste bjerge (ca. 520 meter). Fra toppen var der den fedeste udsigt over området. Helt sikkert et syn, jeg vil huske længe. Bjerget blev besteget på det varmeste tidspunkt på dagen. Vi besluttede os derfor at besøge Squikky Beach for at få dagens bad. Selvom jeg har oplevet en del rigtig flotte strande på turen gennem Australien, er det stadig en fornøjelse at komme til et nyt sted og bare nyde udsigten og omgivelserne. Om aftenen endte det da også med, at vi satte teltene op uden for den lille by Seaspray, der ligger lige ud til 90 Mile Beach, som vi selvfølgelig også besøgte og gik i vandet fra.

Fra den 6. til den 7. boede vi på turens første og eneste campingplads, hvor vi skulle betale. Pladsen lå i den sydlige del af Snowy Mountains National Park omkring byen Buchan. Her var der rigtig gode muligheder for lange gåture i skoven. Den 6. stod på afslapning efter en længere køretur, og hen på aftenen sprang vi i poolen. Det var dog en ganske almindelig pool. Vandet kom nemlig direkte fra de omkringliggende klipper, så man kan ikke ligefrem kalde vandet varmt.
Den efterfølgende morgen startede med en 2 timers gåtur rundt i skoven. Hen mod slutningen af turen nåede vi nogle marker, hvor der var en hel del kænguruer at kigge på. Fantastisk syn at se dem hoppe hen over markerne kl. 8:30 om morgenen mens solens stråler allerede giver en god varme.
Efter en gang morgenmad tog vi på en times guidet tur i én af de kalkstenshuler, der udgør Buchan Caves. Hulen var "kun" 500 meter lang, men man kunne ikke undgå at blive mere og mere fascineret over de mange og forskellige formationer og farver, hulen indeholdt. Vi kunne desværre ikke blive hængende hele dagen, så turen måtte til sidst fortsætte.

Den 8. stod i vandets tegn. Vi havde besluttet os for at tage to overnatninger i Genoa, hvilket gav os mulighed for at bruge hele dagen ved vandet uden at skulle tænke på at finde et nyt sted at overnatte. Iver havde stort set alting i sin bil, hvilket inkluderede to fiskestænger, som selvfølgelig skulle bruges. Vi købte derfor en gang rejer som madding, og så gik turen ellers til Gipsy Point, hvor vi havde hørt, der skulle være gode muligheder for at fange aftensmaden. Efter 3 timer eller sådan noget med vand et godt stykke oppe af lårene fik jeg lov til at holde fri - ingen fangst til uheldige mig. I mellemtiden havde de 3 andre dog alle haft en fisk på krogen, så lidt aftensmad havde vi da. Det mest trælse ved fisketuren var, at da AK skulle prøve, skulle hun ikke bruge mere end 1 minut i vandet, før hun havde trukket dagens største fisk op. Der er virkelig nogen, der er mere heldige end andre! Heldigvis delte vi alle gevinsten og der stod derfor fisk og kartofler på aftenens menu. Billig og virkelig lækker mad.

Den 9. havde vi ikke fået nok af gårsdagens seafood, så denne gang stod den på krabber, som vi selvfølgelig også fangede selv. Endnu engang et rigtigt lækkert måltid, da vi først fandt ud af, hvordan vi skulle spise sådan nogen.

Om formiddagen den 10. nåede vi så Australiens hovedstad Canberra. Normalt ikke en by, man vil køre efter, da der ikke sker ret meget andet end nogen politiske beslutninger i ny og næ. Disse dage var dog ikke helt almindelige. Det var nemlig byens 100-års fødselsdag, så parkerne omkring den centrale sø var pakket af mennesker, der nød vejret og de mange aktiviteter. Efter at have kigget på det meste omkring søerne gik vi tilbage på det hostel, vi havde booket for en enkelt nat. Efter et velfortjent (og sikkert også tiltrængt) bad gik vi på indkøb, da dagen selvfølgelig skulle fejres på rigtig vis med chips og øl J Aftenen blev brugt i parken sammen med et hav af mennesker, der alle sammen ventede på det store fyrværkeri. Og sikke et syn - noget af det vildeste jeg endnu har set af den slags! Bedøm selv (se også gerne den video, jeg har uploadet):

Den 14. nåede vi så frem til Blue Mountains, som vi virkelig havde set frem til. Efter 10 dage med det mest fantastiske vejr var vejrguderne ikke længere med os. Dagen stod på tåge, tykke skyer og en smule regn, hvilket ikke var særlig spændende. Så efter at have set Evans Lookout, The Three Sisters og Katoomba Falls kørte vi slukørede videre til den nærmeste større by, fandt en lille cafe og hyggede og spillede kort i tre timers tid, før vi besluttede at køre videre til aftenens overnatningssted. Da det desværre var vores sidste aften sammen, skulle vi have et rigtigt festmåltid: boller i karry! Det var virkelig noget, der kunne bruges. Selv vores franske ven måtte indrømme, at det var ret lækkert.

15. marts nåede vi så frem til Sydney efter en rigtig fed tur med masser af oplevelser. AK og jeg ville prøve, om vi kunne rejse sammen et længere stykke op ad østkysten, og vi checkede derfor ind på et hostel for 3 nætter - hvilket skulle vise sig ikke at være helt nok. Vi havde håbet på et kunne købe en bil af en af AK's veninder, men der var desværre nogle problemer med bilen, der ikke ville være helt billig at fikse, så den måtte vi skyde en hvid pil efter. Dagen før denne melding havde vi forlænget opholdet i Sydney i en uge, i håbet om at kunne have bilen klar, så denne tirsdag var ikke en af de bedste. Vi tog dog alligevel den planlagte gåtur over Harbour Bridge i et forsøg på at få tankerne lidt væk. Det hjalp da også lidt at se Sydney fra nogle forskellige vinkler. Om eftermiddagen havde vi bestemt os for at tage en guidet tur i Operahuset, som man som dansker skal se. Turen var rigtig spændende, og det er nogle rigtig lækre lokaler, huset rummer. Specielt den store koncertsal er noget helt for sig selv. Vi var så heldige, at Sydney Symfoniorkester øvede, da vi skulle se salen, så vi fik også en smagsprøve på lyden.

Ellers er de sidste par dage gået med at kigge på biler og spekulere. Det er ikke en nem beslutning af tage, da vi jo gerne vil have en god bil men ikke vil betale overpris for dem, hvilket man nemt kan komme til i Sydney. Her er det nemlig sælgers marked, da mange starter deres tur her. Vi er derfor blevet enige om at vente med bilen, og så komme væk fra Sydney så hurtigt som muligt. Det er ikke i storbyerne, man har lyst til at bruge så meget af sin tid. Og når man samtidig har gået rundt en uges tid med så mange tanker i hovedet, så trænger man til at komme væk. Næste stop bliver Newcastle og muligvis Hunter Valley, som er én af de bedste vinregioner i Australien.

Det er rart endeligt at kunne sige, at man har taget hul på turen op ad østkysten. Foran venter endnu et hav af fede oplevelser (nogle er allerede bestilt og betalt), som jeg vil fortælle om, når jeg engang får tid og ikke mindst internetforbindelse igen J