Profile
Blog
Photos
Videos
Så landede vi i New Zealands hovedstad, Wellington. Efter River Valley var vi alle ret trætte, fordi vi havde raftet eller redet. Og vi kom ret sent til Wellington, ca. Kl. Halv seks, så der var ikke rigtig nogen, der havde energi til noget. Vi købte en 7 dollar barbeque på hostelet, men det var lidt spild af penge. Jeg er lidt træt af al den her usunde, "on the go"-mad. Men men, det er jo lidt svært at have alt for meget med, og så er det jo hyggeligt at være sammen med de andre.
I dag skulle vi sige farvel til Heather og Sarah - et mor og datter par, som har været super nice at have med på turen. Så vi tog alle lige en drink i baren, for så at gå i seng. Det havde været en lang dag!
Vores tur i Wellington blev ret kort! Vi skulle af sted kl. 07.00, for at nå færgen over til sydøen. Færgen tog 3 timer (!) så der fik vi lige slået lidt tid ihjel med noget kortspil, og jeg fik fundet ud af at mit kamera var væk, fik det lokaliseret og forhåbentlig sendt det.
Efter færgeturen var der en ret lang bustur igen, hvilket faktisk var ret irriterende, eftersom der var super lækkert vejr, og man næsten blev solbrændt i vores små pauser på vejen. Men - et vigtigt stop var byen Bulls. Ikke så meget fordi det er en nice by, men mere fordi de har et sindssygt sjovt koncept med hele det her "Bulls". Fx står der på samtlige offentlige skraldespande "response-a-bull" og pubben brugte "Socia-bull", banken var "bank-a-bull", cafeen var "consume-a-bull" osv. Osv. Virkelig sjovt og gennemtænkt, så det var lidt en oplevelse at gå en tur igennem den by. J
Efter mange timers kørsel nåede vi så til Kaiteriteri, som er en strandby. Her er sindssygt lækkert, fantastisk strand og hav, skønne løbe- og mountainbike ruter, et lækkert hostel osv osv. Endelig et sted, hvor vi kunne ligge ved stranden, og slappe helt af. Det har været nogle ret heftige dage, så ser frem til en formiddag ved stranden i morgen.
Jeg tog en lille løbetur langs stranden, og så lavede vi hjemmelavet (SUND) mad, hvilket var meget tiltrængt og lækkert. Så nu er jeg glad og træt, og skal til at sove. Vi har siddet ude og nydt vejret hele aftenen, men nu er det blevet koldt, så folk rykker indenfor.
- comments