18 februar Barrytown

Jeg er ved at loebe toer for tid. Lettere stressende fordi jeg rent faktisk har et fly jeg skal naa om seks dage og bliver NOEDT til at vaere i Christchurch den 24. aften.
To uger i New Zealand er bare ikke nok, men heldigvis kan jeg jo vende tilbage. Droemmer om at hike landet paa egne ben og sejle ned ad de mange floder i kajak over flere maaneder - se vildnisset og campere der. Saa vil man nok rent faktisk foele at man har set alting - hver en tomme af skoenhed.
Naa. I gaar forlod vi Abel Tasman. Seks timers bustur i fantastisk landskab. Stod det til mig stoppede vi hver 20. meter for at tage billeder, og blev en smule depri over alt det flotte, der bare skoed forbi busruden i saadan en fart. Jeg vender tilbage her i kajak og med et bedre kamera.
Vi stoppede dog ved et par lookouts for at tage lidt billeder. Min blaere drillede og maatte faa Gollum (vores buschauffoer) til at stoppe ekstra for at jeg kunne tisse. Da jeg ikke ville forsinke os mere end hoejst noedvendigt besluttede jeg derfor at traede af paa naturens vegne ved en smuk flod hvor vi stoppede for et hurtigt foto.
Netop som jeg kom op fra skraenten igen, saa jeg busdoerene lukke og spaenede efter den med viftende arme. Forgaeves, ingen saa mig og bussen fortsatte ufortroedent han ad den oede bjergvej. Uden mig. Mit fantastiske held reddede mig fra at strande i vildnisset, da et aeldre aegtepar samlede mig op i deres campervan og vi forsoegte at jagte bussen rundt i haarnaalesvingene, men efter et par kilometer var vi lost. Kunne naesten ikke fatte at jeg var i den situation. Det eneste jeg havde paa mig var mit kamera og 5 dollars og det kom jeg jo ikke langt for hvis vi ikke fandt bussen igen.
Da Barrytown i bund og grund er ejet af stray og bestaar af 3 huse, er det ikke nogen rigtig by og findes derfor ikke paa et kort. Derfor havde parret, Terry og Trish ogsaa svaert ved at finde det. Heldigvis fandtes det dog paa GPS'en (laenge leve teknologi!) og vi kom i den rigtige retning igen.
Efter godt 50km langs stranden fandt vi den orange bus ved endnu et lookout. Gollum kiggede forvirret paa mig da jeg stod ud af bilen og var vidst ret pinlig, da det gik op for ham at han havde glemt mig, uden saa meget som at have opdaget det.
Bortset fra den lille misforstaaelse er vestkysten ekstremt smuk. Hoeje bjerge og lange floder bugter sig gennem landskabet, groenne hoje traeer, palmer, lange hvide strande med hoeje saere klippeformationer og fantastisk lys er bare smaating af de syn der kan moede dig her.
I dag lavede vi bensmykker med maorimoenstre. Udfordrende og sjovt, men lettere udmattende at bruge hjernen saa intenst efter flere maaneders ferie. Fik lavet en flot en, der betyder noget i retningen af held paa rejsen, godt helbred og saadan noget, saa det er jo godt :D