Efter et par opfordringer hjemmefra - primært fra Brødrene vil jeg se, om jeg kan skrive en lille update fra den første måneds tid i Sydney. Det var jo meningen, at bloggen skulle køre videre i en mere faglig stil, men det lader til, at UCN har glemt alt om mig, om at jeg er i praktik i udlandet. Normalt har de tidligere elever, som har været i praktik i udlandet haft en blog på skolens hjemmeside, som de har opdateret fra tid til anden. Men jeg har intet hørt. Så er man lige pludselig ligegyldig. Inden jeg tog af sted gjorde de ellers opmærksom på, at hvis jeg kunne skaffe nogle kontakter til dem her i Australien til efterfølgende elever, ville det være rigtig godt. Men det tror jeg ikke bliver tilfældet, hvis ikke de snart selv melder sig på banen. Har jo ikke det helt vilde at fordrive tiden med her endnu, så dette er et af emnerne, som jeg giver en del opmærksomhed. Melbourne opholdet blev primært brugt på at svine Lee-Anne til, hvilket ikke helt har samme pondus her i Sydney, da ingen kender hende, og jeg ikke har så forfærdig mange at hælde mine frustrationer af på.

Melbourne opholdet er også langt om længe blevet afsluttet. For hvad jeg selv skal sige, så er det typisk mig, at Holmesglen lavede en fejl med mine karakterer, så jeg fik at vide, at jeg havde dumpet én af eksaminerne fra sidste år. Selvfølgelig var det Lee-Annes fag, så jeg kunne ikke rigtig gøre andet end at tro på det. Hun kunne ikke lide mig, og jeg vidste, at det var en meget tynd kop te, jeg havde fået strikket sammen i løbet af den skriftlige eksamen. Gik helt kold da der kom spørgsmål omhandlende samfundet contra økonomi. Der gik det op for mig, at jeg ved intet om, hvordan det hænger sammen. Det er Superligaen for alle pengene i mit hoved - men der har jeg så også til gengæld en fornuftig stor viden. Superliga er det jo faktisk ikke kun. Husker stadig tilbage på sidste fodboldquiz til Gameday i Juli måned… Men tilbage til eksamens karaktererne. Får så for et par uger siden en mail fra UCN om, at der er sket en misforståelse med mine karakterer. Ikke mere end det. Så kan jeg så selv få lov til at gætte mig til om det er til det bedre eller dårligere?! Jeg tror jo det værste lige med det samme. I mangel på svar fra UCN, må jeg til sidst ringe hjem til skolen, hvor de så siger "Jamen du har bestået det hele. Holmesglen havde bare lavet en fejl med dine karaterer" Jamen tak for svaret, tænker jeg. Det kunne de ikke selv tænke sig lidt frem, at jeg måske gerne ville have haft at vide. Men nok om det. Jeg bestod det hele i Melbourne, og så har jeg det ophold på CV'et til at imponere efterfølgende arbejdsgivere.

Men jeg ankom til Sydney i slutningen af januar. Var lige hjemme i VH på juleferie samt efterfølgende skiferie i Østrig, inden en 30 timers rejse igen stod for døren Down Under. Jeg har sjældent haft så meget jetlag før, da jeg ikke er vant til de lange rejser ud i et stræk. Flybilletten var til gengæld billig, så jeg havde ikke de store problemer med at tage til takke med det. Den første uge boede jeg på et mindre prangende hostel. Det lå tæt på arbejdet, hvilket var grunden til jeg valgte det. I løbet af den uge så jeg en rotte i fællesarealet og en masse irriterende britiske turister. Hvad er det lige der sker med dem, når de kommer til Australien? De går da helt i selvsving. Rolig nu, tænker jeg. De er jo bare på ferie, og så er Australien som ferieland jo ikke vildere end så mange andre lande. Så er rimelig uforstående over, at de kan skabe sig sådan i ren eufori konstant. Tidspunktet jeg kom herned på, var også lige som universiteterne starter her i byen, hvilket gjorde min boligsituation besværlig. Jennifer (én fra arbejdet) og jeg brugte hele første uge på at køre Sydney rundt for at finde et sted at bo. Det ene sted mere beskidt eller dyrere end de foregående. Jeg havde sådan set kun to krav til mit kommende hjem, hvilket var at jeg ville have et værelse for mig selv, og der ikke skulle være tegn på mus eller rotter. Torsdag aften lysner det så, da vi ser et ved første indtryk fint sted i Marrickville. Det er uden tvivl det bedste vi har set indtil da, og jeg slår til med det samme. Skal dog lige fordøje huslejen, som var mere end 1300 kr. om ugen for et værelse. En hurtig hovedregning siger mig, at jeg ville kunne få en fornuftig lejlighed i Aalborg til de penge. Men jeg slår til, da stedet lever op til kravene.

Jeg konstaterer allerede dagen efter, da jeg flytter ind, at jeg måske lige skulle have kigget lidt grundigere på stedet. Har aldrig boet eller været så beskidt et sted før. Mit værelse er ok, men alt derudover er ikke i orden. Jeg husker, at udlejeren sagde, at der var rengøring hver dag, hvilket man så bliver manipuleret til at tro, jamen så er det jo i orden, uden at man kigger mere grundigt efter det. Rengøringen bestod så i, at en Egypter i huset havde fået et afslag i huslejen for, at han skulle gøre rent. Han vaskede gulvet i vand med en gulvmoppe én gang om dagen, og så var dét det. I huset boede vi tolv i alt, og folkene svinede så meget. Vi snakker en broget blanding af folk fra Pakistan, Egypten, Kenya, Irland osv. Jeg var allerede efter de første par dage ved at gå ud af mit gode skind, for at bruge det udtryk, over at folk kunne lave mad om aftenen, og at de så ikke vaskede tingene af bagefter, og mad kunne stå natten over. Hygiejnen var ikke i top, hvilket de to uger med manglende opvaskemiddel vidner om. Det gik ingen af folkene på, at der ikke var opvaskemiddel. Jeg købte selvfølgelig mit eget, og som den nærrige nordjyde jeg er, gemte jeg det på værelset, og ville ikke dele ud af det.

Det er utroligt, hvad man kan vænne sig til at bo i. Jeg vidste jo godt, at det ikke var luksus, men med tanke på, hvor svært vi havde haft ved at finde et sted at bo, så tog jeg til takke med det. Når det kommer til sådan noget, så brokker jeg mig ikke over sådanne ting. Torsdag i denne uge, efter en lille måned i huset, var der så rotter indenfor. Jeg får den vilde paranoia på, og befinder mig i en lettere tilstand af panik. Jeg kan slet ikke overskue situationen. Køkkenstandarden in mente, opbevarer jeg alle mine madvarer på værelset, da der er for ulækkert derude. Det vil jo så uden tvivl lokke rotterne til mit værelse, tænker jeg. Jeg går i seng, med alt muligt stoppet ind i sprækken under døren, for at holde dyrene ude. Jeg så dog ikke rotterne, men de andre gjorde, og de syntes nærmest det var sjovt, og fortalte at der havde været rotter mange gange før. Jeg siger til mig selv, at hvis de ikke bliver set igen, så bliver jeg boende. Jeg fortæller om episoden på jobbet dagen efter, og får en ny rottefælde med hjem. Den stiller jeg langs væggen i køkkenet. Det skal lige nævnes, at jeg er ved at dehydrere i løbet af fredagen, da jeg ikke rigtig tør drikke noget, i frygt for, at jeg skal op i løbet af natten og af med en tår vand. Jeg kan lige se scenariet for mig, at jeg står op om natten, går ud af døren, og er ved at snuble over en rotte, som kommer løbende lige forbi min dør. Men bægeret flyder over lørdag morgen, da jeg står op, og kommer ud i køkkenet. Rottefælden er flyttet ud midt i rummet. "Hva' fa'en skeer!" tænker jeg. Fatter de ikke, at sådan nogle altid står op langs væggene, hvor rotter for det meste løber, og ikke midt ude på gulvet. Hører så, at der også havde været rotter fredag aften. Det er nok, tænker jeg. Jeg går ind på værelset og begynder at søge på nettet efter et nyt hjem. Jeg ser en annonce hvor der står noget i stil med nyt hus. Jeg ringer manden op, og tager ud og ser det. Vi snakker et fem år gammelt hus ude i et fint villakvarter, kun ti minutter længere væk med metroen, end hvor jeg har boet indtil nu. Det er min Lucky Day, tænker jeg. Jeg er den første der ser det, da han lige havde sat annoncen på Gumtree.com.au. Jeg gider ikke beskrive huset, men henviser derimod til albummet "Store flyttedag". Familien bor selv nedenuder, og de gør rent ovenpå hver dag - med sæbe osv., hvor jeg og et par indere bor. Det er som at bo på Hilton frem for rotteboet i Marrickville. Jeg slår selvfølgelig til med det samme, og skynder mig tilbage og pakke mine ting sammen. Så er det jo godt, at man har den erfaring fra tidligere tider, når man bliver bedt om at pakke sine ting, og smutte fra den ene dag til den anden! Tag den. Så jeg får pakket mine ting forholdsvis hurtigt, får ringet til udlejeren, som bliver rimelig sur over, at jeg vil flytte, da han vil komme med rottefælder i dag. Om der er rottefælder eller ej, så skal jeg ikke bo der længere. Jeg må vinke farvel til mit indskud, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg forlader stedet, og glæden breder sig indvendigt, med tanke på hvor jeg nu skal bo fremover.

Arbejdsmæssigt går det fint. Det gider vi ikke komme nærmere ind på, da det nok er de færreste af jer, som er interesseret i at vide mere om det. Jeg arbejder derud af hver dag, så de forhåbentlig tilbyder mig et job efterfølgende. Dette er i grove træk, det der foregår i Kane Constructions for mit vedkommende. Ja og så har jeg fået et nyt navn: "Nik", da de ikke kan udtale Nikolaj.

Lige for at runde det hele af, så føler jeg mig stadig lidt som en turist i Sydney. Så jeg har været lidt på Bondi Beach i weekenderne, været en tur i Blue Mountains, set Opera Huset et par gange, gået over Harbour Bridge og været inde og se Sydney FC-Perth Glory som nogle af de mere nævneværdige ting. Derudover svømmer jeg et par gange om ugen når jeg får fri på jobbet. Og til dem, der har stillet mig spørgsmålet "Jamen kan du overhovedet svømme?", når jeg har sagt, at jeg vil til at dyrke triathlon, når jeg engang kommer hjem herfra, så kan jeg konstatere, at svømningen går fortrinligt.