Første skoledag

Så begyndte arbejdet - også i den grad. Mandag var første dag for børnene, så der var gang i den. Børn, forældre, søskende, hunde og høns i en pærevælling. Hvordan mon man ville reagere i Danmark, hvis en flok høns pludselig kom ind i et klasselokale? Sjovt syn, men der var nu ingen, der lod sig mærke af det. Vi erfarede i løbet af ugen at hunde og høns render gennem hver dag, så vi vænner os nok til det.

Det var en lidt kaotisk førstedag, men børnene var rigtigt søde, og vi fik os allerede en yndling - nemlig Ahstrid, lærer-Marias datter. Hende faldt vi allerede for i løbet af den første uge - hun spurgte os om vi ville lære hende engelsk, for hun ville så gerne lære engelsk. Indtil videre kunne hun tælle til ti og sige goddag - sej lille 5-årig. Af en helt anden støbning end lille-pigen, vi bor sammen med, Arelys datter Yosara, som er sød, men en lille forkælet prinsesse, som fik sin vilje hele tiden.

Projekt vægmaleri

En af vores opgaver var at male facaden på førskolen - noget af en udfordring. Egentlig forstod vi ikke, hvorfor vi skulle male den, da der allerede var et flot maleri der. Men de kunne ikke lide det gamle, fordi de synes det var turistet med hvide strande og palmer, de ville have os til at male det mere skoleagtigt, noget børnene kunne lære noget af.

For at kunne starte med at male måttet vi have skaffet maling, så en eftermiddag tog vi bussen til Choluteca (60 min væk) og brugte en del tid på at finde ud af, hvor man kunne købe maling. Vi fandt efter masser af vej- og vildledning frem til en butik og fik købt en masse forskellige farver - dernæst fulgte nogle timers idé arbejde/ planlægning, før vi rigtigt kunne komme i gang.

Det var en tidskrævende opgave, egentlig var der næsten ikke tid til det fordi vi i forvejen arbejdede fra morgen til aften hver dag. Vi fik malet baggrundsfarven i weekenden og resten arbejdede vi på hver gang vi havde en lille smule tid til overs. Med nød og næppe færdiggjorde vi maleriet på vores andensidste dag, og vi er rigtigt godt tilfredse med resultatet!

Vi fik malet et stort verdenskort i forskellige farver, forskellige ansigter af forskellige nationaliteter og de 7 centralamerikanske flag (som voldte os lidt problemer, fordi vi ikke havde internet, så vi kunne ikke helt finde ud af, hvordan de så ud).

Projekt hjemmebesøg

En af vores største opgaver var, sammen med en af lærerne, at besøge samtlige 55 familier. Målet med besøgene var at udfylde nogle skemaer med informationer omkring børnene og at observere og vurdere boligforholdene (om de har elektricitet og vand, hvilke materialer deres hus var lavet af osv.) - en meget spændende, men omfattende opgave. Det første, der slog os, var at mange ikke kunne læse og skrive (flere kunne ikke stave deres børns navne) - så vi måtte udfylde papirerne for dem. Det næsten, der slog os, var at de boede i hytter af træ og plastik med jordgulv, og at når vi spurgte til børnenes helbred, svarede alle, at barnet næsten konstant led af hoste og influenza - hvilket måske ikke er så mærkeligt med al det støv og afbrænding af affald, men ret skræmmende alligevel.

Alle familierne var virkelig søde og gæstfrie. De kom løbende med havestole, man kunne sidde på, eller hev gamle og gravide op af stolene, for at vi kunne få noget at sidde på.

På to uger fik vi besøgt alle familierne, og bagefter var der så selvfølgelig en masse arbejde i at systematisere vores observationer, så organisationen kan bruge oplysningerne i deres arbejde med førskolen. Forhåbentlig får de på et tidspunkt nogle flere penge at gøre godt med, så de kan hjælpe de familier, hvor det står værst til, fx ved at lave rendende vand eller støbe gulv.

Førskolearbejdet

Hver dag underviste vi fra 8-11 i førskolen. Børnene var delt op i 4-årige og 5-årige, så vi skiftedes til at undervise de to grupper sammen med de tre lærere. Vi fik lavet forskelligt undervisningsmateriale til dem, bl.a. en kalender, et karton-ur og et papir med "farv frugter i den rigtige farve". Det var sjovt og spændende at arbejde sammen med de tre lærere, og især skønt at være sammen med børnene.

Inden vi tog derfra lavede vi et kompendium med forslag/ideer til aktiviteter med børnene, som vi håber de kommer til at bruge. Bl.a. hvordan de kan bruge vores malerier udenfor i undervisningen - fx snakke med børnene om hvor i verden man snakker spansk ved at bruge verdenskortet.

Fritid

… Det havde vi ikke meget af. Vi arbejdede bogstaveligt talt fra morgen til aften hver dag. Ind imellem havde vi alligevel lidt fritid, som vi gerne brugte sammen med Maria, den ene af lærerne, og hendes datter Ahstrid. Dem blev vi rigtig gode venner med, og vi havde nok egentlig lidt mere til fælles med Maria end med Arely, som vi boede hos. Sammen med Maria og Ahstrid tog vi på stranden og badede og besøgte deres familierestaurant "Sandra's", hvor vi fik super lækker mad med friskfanget fisk og rejer - mums, hyggesnakkede og fik en masse at vide om Honduras. J Vi besøgte dem også i deres lille hus og spillede kort og så på Ahstrid, der stolt cyklede på sin nye cykel.

Det var altså en begivenhedsrig måned for os i Cedeño, på godt og ondt. Vi havde virkelig meget at se til, og var også ind imellem lidt frustrerede over den mangel på organisering, effektivitet og struktur, de arbejder under på førskoleprojektet. Vi hev os i håret over de ting, de gjorde, bare fordi "sådan plejer de at gøre", uden at overveje om tingene kunne gøres på en mere effektiv måde. Vi fik også lov at opleve, hvordan de tre lærere egentlig havde rigtig svært ved at arbejde sammen, så vi prøvede at snakke med dem om "god kommunikation", så godt vi nu kunne på spansk. Alt sammen var rigtig spændende og lærerigt, og man kunne have ønsket sig et halvt år i stedet for en måned, for der var nok arbejde at tage fat i.

Ud over alle udfordringerne var det bare fantastisk at prøve at komme så tæt på en anden kultur, møde en masse søde mennesker, som lever under forfærdelige forhold, i et land fyldt med korruption og ulighed. Vi tabte selvfølgelig vores hjerter til de søde børn, og det var heller ikke sjovt at sige farvel - især ikke til Ahstrid og Maria.

- Jacoco og Cocoline