Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig weekend!
Efter en spændende og lærerig uge på skolen, brugte vi hele dagen i går (lørdag) i Potosí, som er en bjergby 3 timers kørsel fra Sucre. Engang i tidernes morgen var den en af verdens rigeste byer pga. dens mægtige sølvminer, men i dag er det en af verdens fattigste.
Vi besøgte minerne i Potosí - en virkelig hård tur, der gav en indsigt i, hvilke forhold arbejderne lever under hver dag hele deres liv. Mange steder er gangene så snævre at man må kravle for at komme frem. Vi brugte tre timer i minerne og det var rigeligt til at bruge vores energi for resten af weekenden. Opsigtsvækkende, spændende og skræmmende oplevelse!
I dag, søndag, har vi bare slappet af, spist stor english breakfast og forsøgt at planlægge vores næste par uger, som bliver lidt af et puslespil med alle de steder, vi gerne vil nå at besøge!
- Jacob og Nikoline
- comments
Bente Houmøller Kære Nikoline og Jakob. Det er første gang jeg besøger jeres blogs. Det er da vildt interessant, det I lige skriver om minebesøget. Dejligt I har mod på at opleve befolkningens hverdag. Den 16. besøger din mor mig Nikoline, så får du og Jakob en hilsen fra os. Ha det fortsat godt. Kærlig hilsen mormor