I disse dage har vi set det smukkeste natur, vi nogensinde har set. Vi regnede med, at vi ville være vilde med Amazonas, men det overgik vores vildeste fantasier.

Vores tur startede med tre timers sejltur på Rio Beni i en sød lille båd med tag for at komme til Nationalparken Madidi. Det var høj solskin og meget varmt! Vi var de eneste turister, der skulle med på turen, men vi havde da både guiden Juan, kokken Amalia og kaptajnen "Manden med den gule poncho" (vi fik aldrig fat i hans navn, men synes at det var et passende navn) med os.

Det var en virkelig smuk sejltur, og vi kunne være blevet ved hele dagen, men ved middagstid ankom vi til vores lodge. Et hyggeligt lejrområde midt i den frodige natur, med hytter bygget af træ og myggenet hævet fra jorden, en spisesal og et køkken i samme stil. Mens vi pakkede ud lavede kokken frokost.

Efter frokosten fortalte vores guide Juan om vores eftermiddagsekskursion i junglen og at man trods varmen var nødt til at bære langt tøj og gummistøvler for en sikkerhedsskyld. Man ved aldrig, om man møder en giftig slange eller lignende.

Det blev tre begivenhedsrige timers vandring i junglen. Vi var så heldige både at møde omkring 100 vildsvin, der eftermiddagsbadede i en mudderpøl, redde en kæmpeskildpadde, der sad fast i mudderpølen, og se store røde aber i træerne. Desuden stødte vi på en del enorme insekter med mange forskellige farver, sommerfugle og edderkopper. Strubesnitterne på Ny Grejsdalsvej 14 kan godt pakke sammen! Vores guide Juan vidste en hel masse om naturmedicin og fortalte vidt og bredt om træer og planter, som de indfødte bruger som medicin. Rigtig spændende!

Vi kom tilbage til et veldækket juleaftensbord. Amalia havde lavet lækker mad til os. Det er utroligt, hvad hun kan lave over et bål. Vi havde en stille, men rigtig hyggelig juleaften sammen med Juan og Amalia. De er mega søde. Vi sluttede dagen af med en juleaftensvandring i junglen. Lidt uhyggeligt at vandre i junglen om aftenen, syntes Nikoline. Men det var det hele værd, for vi så både giftige slanger, sommerfugle, små aber og en enkelt tarrantel. Den var lige udenfor vores hytte - alt for tæt på, for vi havde bestemt ikke lyst til at få besøg af den om natten.

En Juleaften vi aldrig glemmer :)

Efter en vild nat med meget, meget regn i regnskoven, vågnede vi op til en mindre oversvømmelse udenfor vores hytte. Heldigt nok at den var hævet fra jorden! Vi måtte tage alt regntøjet på bare for at komme til morgenmad. Så forstår man, hvorfor det hedder regnskoven. Det blev ved med at stå ned i stænger hele dagen, og vi droppede alle vores vandreture for den dag, for det ville slet ikke være til at vandre på stierne for alt regnvandet. Pludselig havde vi altså fået foræret en hel dags afslapning i junglen. Ikke dårligt, når det nu trods alt var 1. juledag.

Tredje dag var regnen taget af. Det var i hvert fald tydeligt at høre om natten, hvor dyrene holdt fest (de larmede rigtig meget). Det skiftede fra at være varmt til igen at være mega varmt. Efter det store morgenbord begav vi os afsted for at se på Macaws (store papegøjer). Vi startede med at krydse den, grundet regnen, vilde flod og begav os på vandring i en anden del af junglen. Vi fik set på flere medicinplanter, en enkelt ørn og en helt masse smukke Macaws. Vi vandrede op til et udsigtspunkt 30 meter over den nederste del af junglen og havde derfra en fantastisk mulighed for at se de impornerede fugle flyve fra og til.

Efter endnu en velsmagende frokost begav vi os igen mod Rurrenabaque på tre timers sejltur, denne gang meget vildere. Et døgns regn fik floden til at stige mange meter - den før så rolige flod var nu rigtig vild og fuld med træstumper og meget strøm. Så vi var lykkelige, da vi igen satte vores ben på fast og sikker grund i Rurre, mange oplevelser og myggestik rigere, og også med 4 ekstra passagere, som vi samlede op fra en smadret tømrerflåde undervejs.

Nu er vi tjekket ind på et hostel i Rurre, hvor vi skal være til i morgen formiddag, hvor vi flyver tilbage til La Paz.

- Nikoline og Jacob