Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
I dag startede vi med at tage hen til Queen Victoria Market. Det er det største udendørs marked på den sydlige halvkugle, og de har virkelig alt der findes i kategorien skrammel. Selvom der ikke rigtig var noget, som vi havde lyst til at købe, var det meget sjovt at gå rundt imellem i mange stande. Vi brugte mindst et par timer på markedet, inden vi gik tilbage til vandrehjemmet.
Da vi kom tilbage var det tid til at pakke alt vores vasketøj sammen, da vi skal flyve til New Zealand i morgen. Da det var gjort, gik vi på posthuset, for at få sendt alle vores bøger og souvenirs fra Australien hjem til Danmark, så vi kunne få lidt ekstra plads i vores tasker.
Efter at alle disse praktiske gøremål var overstået, gik vi ud for at få lidt aftensmad. Nu er vi kommet tilbage på værelset, og vi vil lige have et sidste bad i Australien, inden vi går til køjs.
Nicoline og Allan
- comments