Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej
I dag blev vi hentet ved vandrehjemmet kl. 6.20. af en guide fra Adventure tours Australia. Efter at have hentet de andre som skulle med på turen, kørte vi til Lichfield National park, hvor vi stoppede for at bade ved nogle små meget flotte vandfald. Vandet var lidt koldt, men det var dejligt at blive kølet lidt af.
Efter at have været ved Lichfield i en times tid, kørte vi til en lille landevejscafé, hvor vi fik frokost. Menuen stod på hotdogs - Nicolines ynglings.
Det sidste stop i dag var ved Mary River, hvor vi skulle på krokodillesafari. Vi sejlede ikke mere end 5 minutter, før vi så den første store saltvandskrokodille. Den lå på lur, og havde kun det øverste af hovedet over vandet. Da vi kom for tæt på den forsvandt den langsomt ned i dybet, så ingen kunne se den. Vi så flere saltvandskrokodiller i vandet men også en del ferskvandskrokodiller, som lå og sole sig på bredden. Der var meget flot natur og en del fugleliv omkring floden. Vi så bl.a. en stor havørn, som er den andenstørste i ørne familien.
Vi sejlede i en times tid, og da vi kom tilbage var solen ved at gå ned, så det var tid til at køre til vores lejr, Point Stuart Wilderness Lodge. Da vi ankom, var det blevet mørkt, og der hoppede små kænguruer rundt på hele pladsen. Vi smed hurtigt taskerne ind i vores telt, hvorefter det var tid til at lave mad. Vi skulle have kænguru bøffer og Buffalo pølser.
Efter maden fik vi et hurtigt og tiltrængt bad, inden vi gik i seng. Det var nogle rigtig fine to mands telte med boksmadrasser, som vi skulle sove i. så det var dejligt at komme ned og ligge efter en lang dag på farten.
Nicoline og Allan
- comments