Midtvejs status og tanker

I morgen har jeg vaeret afsted I 3 uger og der er saa kun 3 uger til jeg igen er tilbage I Danmark.

De foerste 3 uger er floejet afsted med masse af super gode oplevelser. Det har vaeret fantastiske 3 uger, som langt har overgaet mine forventninger og jeg er simpelthen saa glad for at vaere her og for at faa denne mulighed - og jeg er super glad for, at Bettina har supportet mig I det selvom hun ikke har haft mulighed for at komme med.

Efter momos, sukkerroer, Chitwan og foedselsdag har jeg tilstraebt at faa ro paa I denne uge og alt omkring boernehjemmet mv. Ind I en fast rutine og saa ogsaa at faa noget at sendt toej til laundry service mv. Tirsdag, onsdag har vaeret lidt slapper dage og de samme bliver de kommende dage, hvor jeg mest koncenrerer mig omkring boernene - bliver ogsaa hos dem I weekenden.

Jeg var med Rozan I boernes skole I gaar og regner med I morgen fredag at foretage paragliding - det bliver en vild fed oplevelse haaber jeg J

Ellers har jeg gjort mig foelgende tanker omkring mit ophold I Nepal:

Hygiejne - undgaa at faa problemer med maven

Det er et velkendt problem hernede med maveproblemer og mange blive indlagt paa hospital - og de som kender mig ved at jeg altid skal proeve at spise det 'lidt paa kanten' og derfor altid faar disse problemer - bla. I Kina og ikke mindst paa Bettina's og min tur til Egypten, hvor jeg naer ikke var kommet med flyveren hjem!!.

Saa jeg har faet respekt for det og vil ikke have mit ophold spoleret hernede, saa jeg passer meget paa hvad jeg spiser - aldrig frugt eller groentsager, som ikke er kogt eller stegt, aldrig meget staerkt mad, vasker mine haender og spritter af saa ofte jeg kan og er helt holdt med at bide negle!! Indtil videre er projektet lykkedes J

Paa boernehjemmet er Ranjita meget over boernes egen rengoering af koekkentingene og jeg synes at hygiejnen er OK - selvfoelgelig lidt svaert at se dem lave chicken momos med den danske paapasselighed omkring kyllingerne, men det hele blev jo dampet godt og grundigt, saa heller ingen problemer der. Boerne skal vaske haender foer og efter de spiser.

Jeg spiser ikke noget som boerne kommer til mig med i deres haender, da man jo hernede spiser med hoejre haand og toerrer sig med venstre haand - mit stoerste problem er om aftenen hvor der sadvanligvis ikke er elektricitet og alle boerne skal laane min lommelygte - ogsaa naar de skal paa toilettet!!! Jeg tager den retur og naar der er mulighed for det, saa bliver den og mine haender sprittet godt og grundigt J

Boernene - at goere en forskel

Jeg er vild med de unger J De er utrolig nemme at komme til at holde af... De er koenne, velopdragne, kaerlige, ydmyge, gode til engelsk og vil gerne snakke, lege og pjatte og er udadvendte i forhold til os frivillige.

Jeg synes selv at jeg har faet et fantastisk godt hold til dem alle og det er min fornemmelse at de er super glade for mig og min maade at vaere paa - men det er nemt - vaer ydmyg for opgaven, naervaerende, ha hjertet med og vis dem det og vis dem at du holder af dem og forsoeg at vaere paa deres niveau, saa koerer det J

Jeg kan give dem opmaerksomhed, naervaer, oplevelser og ting og mad som de ellers ikke vil kunne faa, da jeg er saa heldig i forhold til de mange unge som kommer, at jeg har raad til at hjaelpe dem.

Jeg taenker en del over selve konceptet med frivillige mv. Og setup'et. Der er en del meget velmenende mennesker bag, som goer dette af deres gode hjerte - ingen tvivlom det. En maade at faa penge paa er at faa os frivillige ind, som betaler en del penge for opholdet og ellers loebende betaler for oplevelser og ting og ellers er der for boernene saa de ikke behoever flere ansatte. Jeg har betalt 7200 kr. For 6 uger og nogle af pengene gaar til den danske organisation og nogle til den nepalesiske organisation og resten gaar til boernehjemmet - forhaabentlig en stor del J

Setup'et er godt - jeg kan bare ikke lade vaere med at taenke paa hvordan det paavirker boernene hele tiden at faa nye frivillige at skulle forholde sig til og som saa efter et stykke tid er vaek igen lige naar der er knyttet nogle gode baand - men tjaaee alternativet til at de ikke var kommet paa boernehjem er jo maaske kummerlige forhold, gaden eller en eller anden form for udnyttelse. Der saelges hvert aar tusinder nepalesiske unge kvinder/boern til prostitution i Indien!! Saa maaske skal jeg ikke taenke saa meget men bare fokusere paa at goere en forskel for disse boern J

Jeg havde forventet at der blev gjort stor forskel paa piger og drenge, men det er ikke umiddelbart tilfaeldet - jeg synes jeg oplever stor respekt for piger og kvinder hernede med hensyn til uddannelsesmuligheder mv.. Man har blandende klasser og det er ikke givet at det kun er maendene som kommer paa univarsitetet.

‚Mine" boern afslutter skolen med en 10 klasse som vi kender hjemme, saa kan de komme paa college i 2 aar og ellers tage en bachelor paa et universitet paa 4 aar - et ‚public' universitet koster en elev ca 500 kr om aaret - det er mange penge for mange hernede, men hvis man er specielt dygtig kan staten betale beloebet.

Nu vi er ved penge, saa er det let at goere en forskel her - en omgang chokolade til alle (10 stykker) koster hos den lokale slikmutter lige overfor boernehjemmet 3 kr!!! Det minder mig om da jeg var barn og vi koerte ned til slikmutter i stationsbyen ved brabrand soe for at koebe for 3 kr. Blandet og kunne faa en hel pose J Saa jeg har da bestemt mulighederne for at forkaele boernene lidt paa den maade. Vi har dog fundet ud af, at hvis der skal koebes en ny fodbold eller andet, saa skal jeg ikke med ud at koebe!! Ungerne faar pengene med og vi faar 2-3 gange saa meget for pengene i forhold til hvis der staar ‚en hvid' ved siden af J

Men sjovt som man selv indretter sig efter de smaa penge - 100 pupies er ca. 6 kr. Og jeg kan pludselig at synes at 100 er dyrt og i realiteten jo ingen penge!! - jeg skal dog sige, at jeg sjaeldent prutter om prisen for det er saa smaa penge i forskel og selvom de har ganget prisen med 3 naar jeg staar der, saa goer de det altid med et stort varmt og charmerende smil, som ikke er til at staa for J

Saa jeg synes jeg goer en forskel og det er selvfoelgelig en dejlig fornemmelse og ingen tvivl om at jeg ogsaa naar jeg kommer hjem vil fortsette med at have en eller anden form for tilknytning til boernehjemmet. Ungerne vil saa gerne at jeg tager Bettina, Stine, Mathias og Nicolas med herned og jeg har lovet dem at komme igen J

At rejse er at leve

Jeg maa tilstaa, at jeg er vild med dette og har jo nok altid vaeret vild med at rejse paa denne made. Jeg har let ved at tilpasse mig og kan godt leve meget simpelt og primitivt og lever fint med at gaa I en t-shirt eller for den sags skyld et par underbukser I 3 dage, selvom jeg aldrig kunne finde paa det samme hjemme.

Der er lidt mere kaos over det hernede og intet decideret maal at naa og det er dejligt at opleve at jeg selv har det godt med dels kaos'et og dels det at det mere er vejen til maalet end maalet I sig selv som er interessant for mig hernede - modsat hvordan jeg ellers arbejder derhjemme ;-) det er s.. sundt for mig det her J

Det er fedt at slippe dagligdagen derhjemme og I den grad opleve noget som er saa modsaetningsfyldt og anderledes - det er sundt og jeg har en fornemmelse af at jeg lever livet endnu mere og endnu mere inetenst end der hjemme og det er fedt at maerke - ogsaa I min hoeje alder :')

Jeg er glad for at have valgt denne 'boernehjemmaade' at rejse paa - for det foreste kommer jeg taet paa de lokale og de har I den grad taget mig til sig foeler jeg og fedt at opleve at blive inviteret med til det aegteskabscermoni noget - det ville jeg aldrig have oplevet ved bare at rejse rundt….

Det giver ogsaa en base som jeg kan arbejde ud fra og foretage rejse og deltage I aktiviteter mv.

Alt er sikkert hernede - nepaleserne er positive og jeg foeler aldrig at jeg skal passé specielt paa - heller ikke naar jeg gaar hjem fra boernehjemmet om aftenen og det er lidt skummelt.

Jeg ville have nydt at have haft Bettina med, saa vi kunne have oplevet dette sammen - men det goer vi naeste gang J Til gengaeld er der mange gode sider ved at rejse alene - der sidder altid en som du ikke kender endnu paa pladsen ved siden af dig J Fokus rettes udad…

Jeg nyder ogsaa at have fri som I dag, hvor jeg har fulgt ungerne I skole - skriver paa min blog og ellers finder en cafe, hvor jeg hygger mig og laeser indtil jeg henter dem igen ved 15 tiden. Jeg har nogle gange ogsaa har brug for at vaere lidt alene… 7 unger som tumler og leger med en i 6 timer om aftenen eller paa soen/ og helligdage I 12-14 timer, saa er man som 51 aarig, som kun har store boern udeboende ellers bare.... TRAET J

Jeg tror, at dette var ordene denne gang - det er blevet varmere hernede 8-10 grader om natten og 21-23 grader og fuld sol om dagen, saa det er virkelig skooooeeeennnnttt J Hygge og knuser

Henning, Pokhara, Nepal