Kare alle

Pucon er mest kendt for den narliggende vulkan, Villaricca. Men den saa vi godt nok ikke meget til de forste to dage, fordi det var overskyet og regnede.

Da vi ankom til vores hostel, maate jeg forst og fremmest erkende, at jeg denne gang for alvor havde smidt min nogle til taskelaasen vak, saa jeg maatte straks satte personalet igang med at save min taske op, saa jeg kunne faa mine penge, og vi kunne invadere narmeste supermarked...

Vi brugte nasten hele dagen indenfor, fordi det styrtede ned med regn. Men det var faktisk rigtig dejligt bare at have en slapperdag. Camilla og jeg fandt nogle dvdèr, og satte en rigtig pigefilm paa (p.s. I love You). Og saa skulle vi da ogsaa lige ud at spise en fin middag, for vi havde 2 rejsemdr.sdag =) Om aftenen fik jeg saa for alvor gjort opmarksom paa mig selv, da jeg kom tudende ud fra vores varelse, med en ordentlig rod bule i panden, fordi jeg havde faaet et brat i hovedet. Sengen kunne aabenbart ikke holde til at nogen laa i overkojen, saa jeg fik mig et ordentligt hug over nasen og ojenbrynet, da det ene brat gav efter... Og saadan gik det til at jeg sov med en daasepepsi paa panden forste nat!

Naste dag var vejret lidt bedre, saa vi tog ud til nogle naturlige varmekilder, som vi baede i i 3 timer. Det var rigtig dejligt at flyde rundt i det varme vand, og nasten endnu mere skont, hver gang der kom en lille regnbyge, der kunne kole kroppen lidt ned.

Igaar havde vi saa meldt os til et trek, hvor man skulle op af vulkanen Villarrica (2847m), som overst var dakket med glacier (sne). Vi tog afsted kl 7 om morgenen, og Camilla og jeg fandt hurtigt plads lige bag guiden, som straks tog os under sine vinger. Hver gang vi skulle videre raabte han: "Camilla, Helene vamos, vamos" hvilket betyder noget ala "kom saa". Og han larte os da ogsaa, at vi saa skulle svare: "ei jefe" (udtales med en k-lyd), hvilket betyder "javel hr kaptajn!" Saa vi blev meget hurtigt hans kaledakker =)

Man skulle gaa op ad vulkanen i 5 timer, og den sidste km var dakket med sne, saa vi havde faaet udstyr med sneokse, pigge til under skoene, hjelm og solidt toj. Hver gang vi stoppede for at holde pause, hvilket guiderne var seriost narrige med, kunne man rigtig nyde udsigten, og spise lidt af de medbragte provianter, men det meste af tiden gik det stejlt opad. Og hverken Camilla eller jeg havde haft den fjerneste ide om, hvad vi dog havde meldt os til! Ved godt at man for saa vidt muligt skal prove at leve i nuet, men paa vej op, var der altsaa tidspunkter hvor jeg bevidst valgte flugten til drommeland, for foj hvor var det haardt. Og det var da ogsaa forst, da vi var halvvejs oppe af den snedakkede top, at det gik op for mig, at vi skulle hele vejen op!!! Jeg havde regnet med, at vi skulle gaa helt op til hvor sneen kom, og saa som en attraktion prove at gaa lidt rundt paa isen, men naah nej... vi skulle hele vejen op paa toppen, og vi havde kun ca. 500 meter igen (op ikke hen), da det gik op for mig, hvad det var jeg havde meldt mig til. Tror jeg paa det tidspunkt begyndte at stonne og pruste lidt ekstra hojlydt, hvilket resulterede i, at guiden (Elias som nok var ca. 50 aar og i overraskkende god form) begyndte at grine. "Hvad griner du dog af", fik jeg lige fremstammet paa dansk, men havde ikke mere luft til at oversatte til engelsk!

Efter ca. 5-6timer naaede vi sku toppen, hvor man ud over at have en helt fantastisk udsigt, til nogle af de andre vulkaner og bjerge, der ligger i omraadet, ogsaa kunne se ned i vulkanens aabning, hvorfra ildelugtende rog steg op... Det var sku for sejt =) Tror dagens joke var paa vores regning, da vi noget tratte forklarede, at Danmark var et meget fladt land og at vores saakaldte "skymountain alias Himmelbjerget" kun var omkring 800 meter hojt... Ved da slet ikke hvordan de reagerer, naar jeg nu maa maile dem og indromme, at Danmarks hojeste "bjerg" ifolge internettet kun er 147m! Hvor flovt!!!!

Turen ned af bjerget gik ellers i fuld firspring! Elias forklarede os, at man skulle lobe-danse gennem sneen og det gjorde jeg saa lige i halene paa ham, som en lille hundehvalp. (Jeg har jo god erfaring med at lobe i sne, efter den gang i Sverige, hvor jeg jagtede mit snowboard hele vejen ned af bjerget, fordi det var smuttet fra mig, da jeg faldt af liften.) Men Camilla var nu lidt mere betankelig ved situationen, og tog det sammen med de andre i et lidt roligere tempo. Da vi kom ud af omraadet med sne, blev vi bedt om at tage alt udstyrret af, og saa skulle vi sorme ogsaa lobe gennem gruset paa vulkansiden ned. Da Elias stoppede for at se, om flokken havde kunnet folge med, opstod dagens (for ham) store hojdepunkt. Ved ikke helt hvorfor, men hver gang vi stod stille, begyndte mit ben at ryste helt overdrevet meget (mere end paa vej ned at rismarkerne i Guilin!). Og da Elias opdagede det, fik han sig ellers et godt grin paa min bekostning. Alle der var naaet ned til os, stod rigtig og grinte og pegede paa mit stakkels ben, og da jeg provede at holde det stille med handerne, begyndte de da ogsaa bare at ryste med! Saa det endte med at jeg maatte sige "Vamos, Vamos" til guiden, fordi han helt taarevaldet stod der og forsinkede vores nedfart HMPF! Maaske han forstaar det bedre, naar han finder ud af hvor fladt DK i virkeligheden er.

Alt i alt var det nu en skon tur. Udsigten var helt fantastisk, og vejret var rigtig godt. Og det, at os to smaa blaaojede danske piger kom helt op til toppen, var i hvert fald en kampe sejr. Det var faktisk lidt sjovt at marke, hvordan humoret lige steg 10grader, da vi havde naaet toppen. Hvor vi paa vej op, stort set ikke havde malet et ord, var der baade plads til small talk og roverhistorie paa vej ned =)

Haaber alle har det rigtig godt derhjemme, vi har det i hvert fald skont, hvis man lige ser bort fra vablerne paa tradepuderne, og lidt omme muskler =)

Kh Nene

P.s. Bjergbestiger bliver jeg i hvert fald aldrig...