18-20. april

Jeg ankom til Sihanoukville ca kl 8.30 efter en lang bustur. Vi kørte på ekstremt dårlige veje til Pnohm Phen, hvor nogle passagerer skulle skifte bus inden vi fortsatte til Sihanoukville. Bussen var en sovebus, hvilket betød at vi sad på en briks med et knæk på 45' til ryggen. Denne skulle vi dele to personer og måtte halvt ligge med bøjede ben hele natten. Jeg lå i nederste køje, hvor der ingen vinduer var, og midtergangen var så smal, at selv min fjeldræv-taske ikke kunne passere. Yderst klaustrofobisk! Da vi havde kørt 8 timer, og jeg gentagende gange havde forsøgt at komme ud for at lade vandet uden held, da der lå Cambodianere langs hele midtergangen, fik jeg endelig presset mig igennem. Her oplevede jeg en af de Cambodianere, som jeg godt kunne få til at passe ind i en Khmer Rouge-militærdragt, hvilket jeg ellers sjældent har tænkt. Han var rasende over at jeg skulle ud at tisse, og brølede til mig at jeg skulle sætte mig ned på gaden i en gyde midt i Phnom Phen, mens han kiggede på! Det var så nedværdigende! Det viste sig desuden at vi fem minutter senere gjorde et hold, hvor der var toiletter m.m., og jeg begriber ikke hvorfor han ikke forsøgte at forklare mig det!

Jeg hoppede på en scooter ned til centrum, og gik direkte ind på er hostel og lejede en seng. Jeg fandt ud af at netop dette hostel, havde en amerikansk pige frarådet mig, da alle hendes medrejsende havde fået "bed-bucks" her (sengelus), som er næsten umulige at komme af med. Det eneste der er at foretage sig i Sihanoukville er at tage på stranden, og mange bruger bare byen til at komme videre til de små øer der ligger ud for kysten her. Jeg fandt ned til stranden, hvor der var parasoller, liggestole og sælgere overalt! Og det gad jeg dælme ikke. Så efter et par timer i Sihanoukville annullerede jeg både sengen og bussen til den efterfølgende dag, og tog afsted med det samme! Et par timer i en fuld minibus, så ankom jeg til byen Kampot, som guesthouse-ejeren fra Siem Reap havde anbefalet mig.

Jeg tjekkede ind på et gammelt backpacker-hostel, hvor jeg fik et værelse med hele to dobbeltsenge. Jeg købte en guidet bustur til dagen efter d. 19. op i det nærliggende bjerg Kompor. Det tog 1,5 time at køre op på toppen, og vi måtte køre uden aircondition for at der var nok gas til at køre helt op af de stejle veje.
På vejen så vi et betonmonster af en Buddha, et vandfald uden vand i, nogle forladte franske bygninger fra Khmer Rouge og en fantastisk udsigt. Sidstnævnte gjorde turen værd. Ved den enorme kløft på toppen har et utal af mennesker begået selvmord under khmer rouge, og det var som om at cikaderne i junglen nedenunder endnu skreg for dem.
Vi sluttede turen af med en bådtur op ad floden, som skærer igennem Kampot og udspringer fra havet. Her så vi solen gå ned over bjergene.
Jeg spiste ravioli-agtige velsmagende dej-klumper sammen med et par hollandske piger fra båden, samt Tore, som jeg har gået på højskole med! Vi gik tilfældigvis ind i hinanden på gaden tidligere på dagen. Mærkeligt!
Den 20., i dag, er jeg taget med en 10timers bustur til Ho Chi Minh. Har mødt et par danske piger og nogle østrigere, og tror jeg kommer til at følges lidt af vejen med nogle af dem.