Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg vågnede meget tidligt i toget der var en anelse koldt. Da Silje omsider vågnede vidste vi ikke helt hvad vi skulle tage os til så vi begyndte at lave en liste over staterne i amerika. Da vi langt om længe nåede Bangkok sagde vi farvel til vores nye venner og begav os ud på noget vi troede ville være ligetil, nemlig at finde det hotel vi havde boet på de andre to gange vi var her. På kortet så det let ud men det var ikke lige tilfældet - meeen vi fandt det da.
Efter at have pakket alle mine ting ud, nøje sorteret dem igen beyndte den store pakning af vores rygsække. Det er ikke så lidt man har fået samlet hernede og jeg blev meget positivt overrasket over at det hele kunne være der. Efter den store pakning gik vi til Siam Paragon et kæmpe shoppingcenter, hvor vi spiste is til aftensmad og derefter så en thailandsk film der hed Superstar. Den var rigtig god med en rigtig sød historie. Da vi kom hjem gik vi i seng med det samme.
Næste morgen vågnede vi tidligt, der var en lidt dårlig stemning da det jo er idag vi skal hjem. Vi startede dagen ud ved morgen buffeten hvor vi virkelig åd. Derefter lavede vi lidt gas på værelset inden vi begav os ud i byen for at få de sidste glimt af Bangkok. Om eftermiddagen gik vi i biografen og så Madagascar. Da filmen var slut havde vi lige nøjagtig en time inden vi skulle tjekke ind så det var næsten perfekt timing.
I lufthavnen spiste vi vores sidste måltid is inden det var tid til at rejse hjem til Danmark igen.
- comments