Saa for daelen dulmen da, Nanna Orloff Andersen er tilbage paa bloggen. For dem der har tjekket min blog forgaeves, undskylder jeg meget, men det har simpelthen vaeret en killer for mig at tage mig sammen til at berette om alt det jeg oplever. Jeg oplever jo noget nyt hver eneste evige dag. Taenk lige paa det, manner. Men nu er jeg her, og jeg vil goere det kort.Lige nu befinder jeg mig paa Hostel Costa Rica Backpackers i San Jose, hovedstaden i Costa Rica, og de fantastiske oplevelser i Guatemala har jeg lagt bag mig. Jeg glaeder mig til at fortaelle jer alle om det hele naar jeg kommer hjem, for jeg ved hverken hvor jeg skal starte eller slutte hvis jeg skal berette om det nu. Der skal jo ogsaa vaere lidt at fortaelle naar jeg vender tilbage.Her paa Hostellet har Anne-Sofie og jeg vaeret de sidste par dage, da vi har haft en masse boevl med vores frivillige arbejde her i Costa Rica. Planen var jo fra start at vi skulle til skildpaddeprojektet Widecast Gandoca, som ligger i syd Costa Rica. Men vi modtog en mail fra vores kontaktperson 2 dage inden vi floej til Costa Rica om, at projektet har problemer med at faa tilladelse fra regeringen, saa derfor kan man ikke arbejde med skildpadder paa projektet nu, men samle skraeld paa stranden. Nej tak til det. Kontakpersonen Sabine tilboed os, at vi kunne komme paa et andet skildpaddeprojekt, hvilket vi takkede ja tak til pr. mail. Disse mails modtog hun aabenbart ikke, saa da vi landede i Costa Rica havde vi ikke noget sted at tage til. Vi kontaktede hende paa telefonen, og hun gav os nummeret til manden, der leder store dele af projekterne her, som vi heller ikke har kunnet faa fat paa, foer i dag. Saa vi har ventet og ventet, ringet og ringet. Endelig har vi faaet styr paa tingene, og imorgen kl.10 tager vi busse til Puerto Limon, derfra videre til Moin, hvor vi skal vaere paa et skildpaddeprojekt i 14 dage. De sidste 14 dage her i Costa Rica har vi planer om at backpacke, og hermed udforske landet paa egen haand. Vi er SAA glaede for, at alt har flasket sig, og kan slet ikke vente til, at forlade dette Hostel, og kysse skildpadderne. Jeg ligger forhaabentligt snart nogle billeder ud, hvis ikke glaeder jeg mig til at holde et personligt oplaeg til villige folk naar jeg kommer hjem. Jeg vil smutte igen. Og ja, det var faktisk ikke saa haardt at skrive det her som jeg havde forventet. Saa hvis I er heldige kommer der maaske en enkelt eller to nye opdateringer. - Den rejsende NOAP.s. Taenk nu har jeg kun 1 maaned tilbage. Tiden flyver bare afsted naar man har det sjovt.