Mission Beach... Der er kun en grund til vi lagde besoeg forbi her: SKYDIVING!

JEG (LOUISE) HAR VAERET UDE AT SKYDIVE.... Det er det vildeste, det fedeste, det bedste jeg nogensinde har oplevet. Det kan slet, slet ikke beskrives med ord.

Jeg valgte det hoejeste skydive, der findes i australien - udspring fra 14.000 ft. Skal det goeres, skal det goeres ordentligt. Af en eller anden maerkelig grund var jeg ikke rigtig nervoers, bare rigtig spaendt paa hvad der skulle ske, da det endelig blev mandag den 1. november, og tid til at kaste mig selv ud fra et fly.
Der gik ikke lang tid efter ankomst til skydiving-kontoret, foer at jeg sad i bilen paa vej ud til lufthavnen. Med masser af kriller og sommefugle i maven... Efter tyve lange minutter i bil, naede vi endelig til lufthavnen. Her stod der et mini-fly og ventede paa mig og fire andre modige backpackere, som alle skulle stoppes ind i flyet med hver vores udspringer. To minutter efter lettede flyet, og saa gik det ellers bare opad. Min udspringer viste mig hele tiden hans ur, hvorpaa man kunne se hvor hoejt oppe vi var - og allerede ved 2.000 ft synes jeg at vi var ret hoejt oppe. Men heldigivs var jeg ikke saerlig nervoers for hvad der skulle ske (maerkeligt nok, nu hvor jeg skulle til at kaste mig selv ud fra et fly), saa jeg kunne virkelig nyde udsigten fra det lille fly - udsigten til great barrier reef, som har denne her helt specielle turkis-blaa farve, til smaa paradis-oeer og ikke mindst til hele kyststraekningen, som bestaar af kridhvide sandstrande. Det faas virkelig ikke smukkere. Og der findes naeppe nogle ord for den udsigt der var fra flyet af - dette er den primaere grund til, at Mission Beach er saadan et populaert sted at skydive. - Endelig naaede vi de 14.000 ft og udspringet naermede sig. Doeren blev aabnet, og folk forsvandt en efter en ud af aabningen med meget stor fart. Foerst der ramte nervoersiteten mig.... Og saa blev det ellers min tur. Der var ikke engang gaaet et halvt minut siden doeren var blevet aabnet. Men ja, nu var tiden altsaa inde. Vi (mig og min udspringer) satte os i doeraabningen, vi placerede vores ben under flyet og saa roeg vi ellers afsted - med over 200 km/t. DET VAR DEN VILDESTE OG FEDESTE FOELELSE, DER I DETTE OEJEBLIK RAMTE MIG. Skrigende, grinende, smilende og med adrenalinen pumpende rundt i hele kroppen, dykkede jeg mod jorden med de 200 km/t og med den smukke udsigt som beskrevet overfor. Det er meget svaert at beskrive dette ojeblik med ord -hverken oplevelsen eller foelelsen kan der saettes ord paa, men F-A-N-T-A-S-T-I-S-K var det ihvertfald..
- Efter cirka 60 sekunders frit fald, blev faldskaermen udslaaet. Og saa tog det ellers cirka fem minutters tid at svaeve ned, henover great barrier reef, for til sidst at lande paa en kridhvid paradis-strand. Bedre bliver det ikke! Og i de fem minutter var der rigeligt tid til at nyde den flotteste udsigt jeg hidtil har set i mit liv :-) Bonus var, at jeg endda selv fik lov at styre faldskaermen, alt i mens kameraet stadigvaek var koerende.
Da jeg landende paa den smukke paradis-strand, vellykket, stod Nanna og ventede paa mig, hvilket var skoent - saa var der kram og smil, og en masse udbroed fra min side af om hvor fantastisk en oplevelse det var...

Efter skydivet skulle vi naa en bus videre til cairns, saa desvaerre kunne vi ikke naa at faa videoen og billederne med os, men de skulle meget snart gerne ankomme her til cairns - saa jeg venter meget spaendt, kan i nok forstaa :-)

Ellers er der ikke saa meget at fortaelle fra Mission Beach af. Jo, da vi ankom soendag eftermiddag til byen, ankom vi sultne og uden noget mad paa os. Det eneste der fandtes var et stort supermarked i byen, som viste sig at vaere lukket, da det jo var soendag. Hvad goer man saa? Heldigvis for os, skulle den israelske fyr fra bushcampen ogsaa bo paa vores hostel, saa han lavede aftensmad til os og gav oel - laenge leve ham :-)