Saa blev det endelig tid til en opdatering fra vores eventyr i den store verden. Den seneste tid har budt paa glaedeligt gensyn med gamle venner, jungletrek og smukke strande.

Loerdag d. 2 april stod vi umenneskeligt tidligt op (kl. 2.45) for at naa vores fly til Kuala Lumpur. Her ventede vi i lufthavnen og paa togstationen paa at hoere fra Mads og Victor, saa vi kunne moedes. Det tog lidt tid foer vi fik fat paa hinanden, men da vores blikke moedtes midt paa en trappe, var det med gensynsglaede i oejnene. Vi havde alle saa meget at fortaelle fra de sidste par maaneder og samtalen stod ikke stille paa noget tidspunkt. Efter en lille sightseeing og lidt laekkert mad fejrede vi gensynet paa en tagterrasse med festlige drikke til langt ud paa morgenen. Derfor stod den foelgende dag ikke paa saa meget andet end afslapning.

D. 4 april sagde vi farvel til Kuala Lumpur og begav os med bus videre mod Mersing, en lille by med faergeadgang til Pulau Tioman. Da vi i faellesskab havde besluttet, at de kommende dage skulle indebaere afslapning, badning og smukke strande tog vi med faergen til Tioman tidligt d. 5 april. Her fandt vi to smaa hytter at bo i den lille "strandby" Salang og brugte det meste af tiden paa at spille beach volley, bade i det klare blaa vand, drikke laekre frugtshakes og spise "frisk" fisk til aftensmad. Det var foerste gang siden starten af Australien, vi havde mulighed for at bade og nyde solen, saa det noed vi til fulde. D. 7 april tog vi en baad til Tekek, der ligger syd for Salang, og begav os ud paa et 7 km jungletur over paa den anden side af oen. Det var ekstremt varmt og fugtigt, men vi klarede den og kom frem til et lille sted med en fantastisk smuk strand. Her sad vi et par timer paa en hyggelig strandbar og noed synet inden vi travede tilbage gennem junglen.

Fredag d. 8 april gik turen tilbage til det malaysiske fastland (Mersing), hvor vi heldigvis ikke skulle vente laenge paa en bus videre til Kuala Terranganu. Her tilbragte vi kun en enkelt aften, inden turen gik videre til Pulau Perhentian Kecil d. 9. om morgenen. Vi ankom allerede kl. 10 til oeen og fandt os det billigste sted at bo paa Long beach (ene del af oeen), hvilket var to faldefaerdige "hoensehuse". Selvom vejret stod paa regn og blaest hyggede vi os med bold, boeger og svoemmeture i det dejlige vand. Den ene aften havde vi lyst til lidt fest og drak derfor store maengder Monkey Juice (en form for rum). Det resulterede i pinlige situationer og en yderst ubehagelig dag dagen derpaa. Nanna var meget, meget ynkelig. Tirsdag d. 12 april tog vi tilbage til fastlandet og byen Kota Bharu og gjorde os klar til at tage paa trekking.

I Malaysia bliver Taman Negara kaldt verdens aeldste jungle, men hvem ved om det er sandt. Alligevel tog vi onsdag d. 13 april mod national parken med den kendte Jungle Railway. Turen tog 7 timer og var desvaerre ikke saa smukt som beskrevet i vores bibel; Lonely Planet, men det var behageligt at koere med tog. Da vi kom frem til Kuala Tehan og hovedkvarteret til Taman Negara, fik vi bestilt en trekking tur paa 2 dage 1 nat. Da vi vaagnede morgenen efter moedte vi vores guide DJ, en lille lokal mand, der bar en rygsaek fyldt med kager, kiks og nudler (vores mad paa turen). Det var ikke helt nemt vandre i junglen da jorden var glat, luftfugtigheden var hoej og blodiglerne var i overtal. Saa da vi efter 17 km ankom til en stor moerk grotte (det sted vi skulle overnatte) var vi traette, sultne og MEGET svedige. Der var heldigvis mulighed for en lille dukkert i floden inden vi spiste aftensmad og skulle til ro i den moerke grotte, hvor flagermus tissede ned paa os. Det var en sjov oplevelse, men man var lidt oem i kroppen dagen efter, hvor vi skulle gaa det sidste stykke af vores jungletrek. Inden vi tog afsked med Taman Negara d. 16 april begav vi os ud paa Canopy Walk, den laengste "haengebrostur" i verden. Det var en lidt skraemmende tur, men vi klarede den.

Soendag d. 17 april ankom vi til Georgetown paa oeen Penang efter en lang bus tur og en lille sejltur. Her fandt vi et lille hyggeligt guesthouse hvor vi senere fandt ud af at gennemsnitsalderen paa gaesterne var omkring de 50. Vi brugte dagen paa at opleve byen og forberede os paa Jakobs foedselsdag dagen efter.

ENDELIG kom den store dag, mandag d. 18 april, hvor Jakob blev hele 20 aar. Han blev vaekket med sang og gaver paa sengen hvorefter vi alle noed en laekker morgenmad. Den solskinsrige dag blev brugt at besoege den sovende Budha, gaa langs promenaden og blive piercet. Den sidste aktivitet blev gjort paa baggrund af nogle sjove snakke om piercinger og derfor besluttede vi at goere det paa den store dag. Jakob, Mads og Victor fik pyntet deres oerer med en fin ring, mens Nanna fik pyntet sin naese. Det var en underlig men sjov "oplevelse", og av det gjorde ondt, i hvert fald for Nanna. Om aftenen spiste vi mad paa en laekker restaurant, hvor vi havde bestilt en vild chokolade foedselsdagskage til Jakobs store overraskelse. De 20 aar blev altsaa fejret med maner. De foelgende dage blev brugt paa botanisk have, vandre op ad Penang Hill, se masser af film, spise laekker mad og nyde livet fuldt ud. D. 23 april var det tid til at sige farvel til Mads og Victor, hvis rejse er naaet til en ende. Det har vaeret utrolig sjovt og hyggeligt at rejse sammen, og vi har faaet nogle gode raad til vores videre faerd i Sydoestasien.