Sært hvordan man absolut må rejse ud bare for at lære, at værdsætte hvad man kom fra.

Efter endnu en gang at have måttet sige farvel til alt derhjemme, efter en vidunderlig juleferie, er det brat gået op for mig, hvor lidt jeg egentlig ved, hvad jeg laver.

Det at lade Danmark og alt det velkendte og gode tilbage for at rejse ud til noget, jeg ikke anede, hvad var; hvor var jeg dog ualmindelig sikker i min beslutning. Til en begyndelse altså. Senere kom usikkerheden og den kom, for at blive.

Jeg har, mon tro, stræbet for lavt? Jeg har tænkt denne tanke før og har grublet meget og virkelig været i tvivl, om hvad mit formål egentlig var her.

Det at rejse hertil. gav mig en idé om at skulle opnå succes. For var det ikke hvad jeg ville? Det var i hvert fald hvad der var forventet, at jeg ville. Jeg var dog skeptisk, for ville det så ikke kun være midlertidig succes? At slå sig ned her, lægge, hvad jeg kommer fra, på hylden for en stund og opbygge noget helt nyt, under nye himmelstrøg - dette ville jo netop blot være for en stund. Spild af tid måske?

Det, som jeg var opslugt af, var langsigtet succes. Som om mit ophold var så simpelt, som at gå og vente på at blive beriget med en god del livserfaring. Det er så, meget brat, gået op for mig, at hvis dette var tilfældet, ville året her, så blive intet andet, end et dovent ventestadie.

Jeg ér i ventestadiet lige nu og går såmænd bare og venter på at blive opbygget.

Min usikkerhed opstår så i, at jeg allerede er blevet opbygget enormt: Jeg sætter pris på mit liv derhjemme, som aldrig før og kan knapt vente med at komme tilbage til det. Hvad værre er, jeg tror, at mit opbygningsstadie, har taget ende, uden at følges med tiden. Hvilken dårlig kordinering!

Tiden har gjort noget så filosofisk, som ikke at holde sig, til sig selv. Planen er derfor brudt og tilbage i denne forsinkelse, er jeg så placeret. Hvad så nu?

Det kan umuligt passe, at jeg allerede har lært min lektie. Der må være noget mere. Something behind these walls.

Naturligvis! - Formålsløsheden har meldt sig i sammensvorring med uvisheden. En klassiker, der kan drive enhver til vanvid. Disse to har indtaget mig, hvilket, meget overraskende, har givet mig en konklusion:

I am looking for a reason to stay standing.

Naturligvis er det, det! Jeg leder simpelthen efter substans. En mening med mit valg. Kunne dette mon være et step, i den rigtige retning? Hvad min pointe er: Det er vel lettere at søge noget, når man ved hvad man søger?

I've been leaving, believing that I'd find better streets than these. And all this time, you were right here. outside my window, at my feet, in my heart, in the air i breathe.