Saa er vi her igen. Beklager ventetiden men tilvaerelsen har ikke saa meget indhold her paa disse kanter, naermere betegnet Tulum paa Yucatan-halvoeen.
Turen fra graensen mellem Belize og Mexico var meeeget lang, og meeeget kedelig. Vi stoppede ved hver eneste lille flaekke for enten at saette nogle af eller samle nogle op. Saa det tog fire lange timer at komme til Tulum fra graensen.
Nu er vi paa sidste aften i Tulum, og har vaeret her siden loerdag. Vi bor paa et hostel lidt uden for byen og med en gaaafstand til stranden paa femten minutter. Lige i naerheden ligger der nogle ruiner, men vi har set nok sten, og desuden skulle de ruiner, der er her, ikke vaere lige saa specielle, som dem vi saa i Guatemala.
Paa vejen ned til stranden har vi moedt mange vaesner, herunder taxachauffoerer og leguaner i massevis. Taxachauffoererne er noget for sig. Samtlige mennesker, der gaar forbi dem, faar tilbud om en taxa, saa efter man er blevet spurgt om "taxi?" de foerste fem gange, lukker man af, og gider ikke engang belejlige sig med at sige "no, gracias".
Strandene er som i rejsekatalogerne. Store, hvide sandstrande med meget, meget blaat vand. Saa I kan nok forestille jer, at vi har tilbragt en del tid der den sidste uge med en god bog eller to, som vi i oevrigt er ved at loebe toer for.
En af dagene lejede vi nogle cykler, og koerte ind til byen. Det var fantastisk at cykle igen. Vi tullede rundt i nogle timer, og saa paa deres smaa butikker, og det kan vi jo godt lide. Dog lignede mange af butikkerne i hinanden, og man kunne naermest ikke gaa forbi en biks uden at blive moedt med saetningen "good price". Til vores store glaede fandt vi den bedste italienske restaurant med den laekreste mad. Det var skoent med lidt afveksling i vores kulinariske oplevelser, for godt nok er mexicansk mad godt, men efter en maaned traenger man til lidt afveksling. Dette lille sted blev vores stamrestaurant, da vi kom hele tre gange. Vi haaber paa, at vi i Playa del Carmen selv kan faa lov at lave mad, da vi ikke har gaft mulighed for det endnu.
Godt nok er det et godt hostel, vi bor paa, men vi er da lige ved at faa et foel paa tvaers over personalet. Ham der ejer stedet er europaeer, og vi har ikke set ham med andet end en oelflaske i haanden, saa vi tror han er lidt smaaalkoholisk. Manden der sidder i receptionen, er ikke den skarpeste kniv i skuffen. Han fatter simpelthen ikke noget som helst, og er bogstavelig talt tabt bag en vogn. Men han er ikke den vaerste. Hver aften har vi faaet til vane at tage et (op til flere) spil 500, og der har vo gjort bekendtskab med den mest moegirriterende og opmaerksomhedskraevende tjener. For det foerste spoerger han hvert femte minut, om man mangler noget. For det andet gaar han og laver nogle skrig lige midt i det hele, som var han en daarlig parodi paa Michael Jackson. For det tredje synes han, han er saa fantastisk morsom at han griner efter hvert andet ord. Han skriger efter opmaerksomhed fra alle gaester, og i virkeligheden har det helt modsatte effekt. Kort sagt saa er han bare dum og kikset, og burde finde sig et andet job.

Imorgen tager vi til Playa del Carmen, hvor vi har faaet en anbefalet et hostel af dem, vi bor paa vaerelse med nu.

P.S. Vi har lagt billeder ud fra Tulum, men albummet vil muligvis blive opdateret i morgen, da computerne her ikke ville samarbejde med Lins kamera.