Det foerste der moeder en nar man stiger af the watertaxi og ind paa oeen Caye Caulker, er en mosaik, hvor der staar: "Caye Caulker - go slow". Og der motto er ikke loegn. Vejene er af sand, saa alle gaar i bare taeer, og biler er erstattet af golfbiler. Det kan vist taelles paa en haand, hvor mange benzin koeretoejer, der er paa oeen. Denne afslappede stemning kan ikke undgaa at smitte af paa en, og vi har bestem ikke vaeret nogen undtagelse hvad det angaar. Derfor har vi tilbragt stort set alle dagens lyse timer enten paa stranden eller i en haengekoeje med en god bog i haanden.
Trods faktor 30 kom solen lidt bag paa os, saa vi blev mildt roede hist og her, men det er vist svaert at undgaa med skandinavisk hud. Da vi let forbraendte sad, og spiste den laekreste hjemmelavede lasagne kom Doctor Healing Man forbi. Doctor Healing er en kulsort mand med palmehat, og, som vi har indtryk af, godt kan lide en lille fed i ny og nae. Han spurgte: " how did you get burnt?" Svaret var meget simpelt: "the sun". Frem trak han et "blad" fra en aloe vera plante, og bajede os derefter ind i helt frisk aloe vera gel. Det var fantastisk!
Da vi vaagnede naeste morgen, foelte vi en klar bedring. Men vi viller ikke goere ondt vaerre, saa vi tilbragte derfor dagen i en haengekoje med vores boeger under svajende palmer, der skyggede for solen. Der skete dog lidt alligevel den dag. Vi havde nemlig tilmeldt os en sunset sejltur sidst paa eftermiddagen. Da vi moedte op blev vi modtaget af den meget energiske, bindegale (paa den sjove maade), Captain Jerry. Han havde en medkatajn, der hed Jack (kommer straks til at taenke captain Jack Sparrow - der var da ogsaa visse ligheder). Jacks - funktion var for det meste at haelde, efter vores smag, en meget daarlig rompunch op, men han hjalp dog ogsaa med at saette sejl osv. Undervejs kom nogle af Jacks venner lige sejlende forbi for at faa fyldt tanken med punch. Sejlturen var fantastisk smuk. Vi sejlede ud gennem splitten og derefter rundt om oeen. Vi oplevede en meget smuk solnedgang og efter moerkets frembrud en helt igennem betagende stjerneklar himmel. Stemningen ombord paa sejlskibet, som vi desvaerre ikke husker navnet paa, var meget festlig hele vejen. Vi blev kendt under navnet "danish", og en middelaldrende canadier fik den ide at vi skulle synge en dansk sang. Det blev til "der er et yndigt land" midt ude i det Caribiske hav. Efter vores skoensang gav de andre sig ogsaa til at synge en sang fra deres hjemland. Nogle stykker fra "besaetningen" blev inviteret op at styre sejlskibet, herunder Nanna. Det blev dog mest Jerry der styrede, da Nanna ikke er den foedte kaptajn, men sjovt var det. Sejlturen var en fantastisk afslutning paa nogle fantastiske dage paa en fantastisk oe.