Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 7 dage i Sydney, er vi nu på vej videre med bussen til Newcastle. Det har været en rigtig spændende uge med en masse flotte oplevelser. Vi har fået et meget godt indblik i, hvad Sydney står for, og hvordan man finder rundt. Havnen er helt fantastisk. Det er skønt, at man så let kommer rundt til de forskellige strande og seværdigheder med færgerne.
Blue Mountains var virkelig flot og en rigtig god måde at fejre min fødselsdag.
I dag gik vi over Harbour Bridge med udsigt til Operahuset og sejlede tilbage. Her til eftermiddag var vi inde og se en forestilling i Operahuset (min fødselsdagsgave til Søren), Pirates of the Caribbean. Vi troede bare, det var musikken fra filmen, som en symfoni, men hele filmen blev vist med live symfoniorkester. Det var en rigtig god oplevelse og sjovt at opleve Operahuset.
I morgen skal vi på surferkursus i Newcastle, det skal også nok blive godt!
- comments