Profile
Blog
Photos
Videos
Så var det tid til vores roadtrip med Trek America. Vi mødtes om morgenen med de 8 andre, som skal være vores "familie" de næste 7 dage - 4 fra England, 1 fra New Zealand, 1 fra New York, 1 fra Korea og 1 fra Italien - så en god blandet gruppe. Vi er dog de eneste backpackere, de andre er "bare" på ferie, det har måske noget at gøre med at vi har valgt "luksus" turen, hvor vi bor på hotel/motel i stedet for at sove i telt - hvilket vi er meget glade for! Første stop på turen var Avenue of Stars og Hollywood skiltet - vi havde dog kun en halv time, så det blev lidt stresset og Hollywood skiltet var MEGET lille, men nu kan vi også krydse det af på listen ;-) Herefter gik turen den lange vej til Lake Havasu i Arizona, det var næsten kun øde ørken hele vejen så vi fik indhentet lidt af den manglende søvn. Vi ankom sidst på eftermiddagen og der var stadig 36 grader! Skønt, da vi havde frosset lidt i L.A., vi nåede også en time ved "stranden" inden vi skulle spise aftensmad. Både sø og strand er menneskeskabt, og slet ikke noget sammenlignet med Fiji ;-)
- comments