Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!!
Saa er det efterhaanden noget tid siden vi har skrevet sidst! Men de sidste tre uger har budt paa en lang, lang togtur, en storby og badeferie! Vi tog toget fra Varanasi et par dage efter Korn blev udskrevet fra hospitalet og endte i Mumbai efter en lang togtur! (Den tog ca 35 timer) Her blev vi indlogeret paa et mindre hotel midt i Mumbai og derefter gik vi ud i byen for at danne os et indtryk af den. Og vi fik et kaempechok! Mumbai er overhovedet ikke som Nordindien, hvorfra vi kom. Her gik der businessmen rundt i stramme jakkesaet og kvinder ligesaa. Derfor var vi nok de mest ioejnefaldende i vores snavsede tanktops og shorts. Dagen efter moedte vi en fin fyr, Anil, der indvilgede i at vise os rundt i byen, gratis endda. Han var samme alder som os, og selvom han engelsk ikke var det bedste var han utroligt flink og kunne fortaelle en masse ting om Mumbai. Vi gik rundt med Anil indtil sent om aftenen, hvor han skulle hjemad og aftalte at moedes dagen efter om aftenen. Formiddagen brugte vi dog i Asiens stoerste badeland, ca. en time med tog nord fra Mumbai, hvilket fik genopvaekket den lille glade dreng inde i os alle :) Vi moedtes foerst med Anil sent om aftenen, da vi blev forsinket i vandlandet, men dagen efter brugte vi hele dagen med ham. Foerst blev vi inviteret ind i hans hjem, som ikke bestod mere end to rum til omkring seks familiemedlemmer, derefter tog han os med ud i en af verdens stoerste slumkvarterer (hvor blandt andet Slumdog Millionaire er optaget) og det var et forfaerdeligt syn. Paa naer hold virkede det hyggeligt og ikke saa fattigt, da alle boern legede godt sammen og alle de voksne saa ud til, at de havde noget at lave! Men da Anil tog os med op til et udsigtspunkt gik fattigdommen op for os. Bliktage, skrald og folk der sidder i kantstenen af vejen og laver det man nu laver. I det hele taget var Mumbai en 'god' by at se forskellen mellem rig og fattig i. Her kunne man som sagt se businessmen, men samtidig ogsaa folk der sov paa avispapir paa gaden.. Men saa gik turen mod Goa!
I toget paa vej mod Goa moedte vi en australier ved navn Kelvin, der skulle blive vores rejsemakker i den naeste uge eller saa.. Foerst gik turen mod Anjuna Beach, som skulle vaere der hvor de store 'Goan Trance Parties' finder sted. Men vi fandt stranden naermest forladt. Saa dagen efter tog vi til Baga Beach. Her foregik der lidt mere og vi moedte nogle andre unge paa vores alder ogsaa. Dagene her fik vi til at gaa med paragliding, sole os paa stranden og bade. Naetterne fik vi til at gaa med lokale oel og whiskey (til 6-7 kroner flasken). Efter fem dage havde vi dog faaet nok af stranden og traengte til et afbraek. Vi tog derfor indtil Goas hovedstad Panjim (Panaji eller hvad den hedder, alle byer i Indien har, virker det til, minimum 40 navne). Her blev vi indlogeret paa et lille hyggeligt familieejet sted. Vi havde laest os frem til, at vi kunne komme paa kasino her og besluttede os derfor at gaa fra sted til sted. Men da adgangen til et otte-timers cruise kostede 2500 rp (300 DKK) besluttede vi os for at finde et kasino paa land, som vi havde hoert kostede 500 rp. Efter at havde gaaet et par kilometer kom vi endelig dertil, men da vi saa ville ind stod der: No flip-flaps, no shorts, no t-shirts and no tanktops. Derefter kiggede vi ned af os selv og paa hinanden, det beskrev meget godt vores dress-code den aften. Saa intet kasino for os. Dagen efter skulle dog blive den helt store begivenhedsrige dag. Vi havde besluttet at tage ud paa en plantage og for at komme derud havde vi lejet nogle scootere. Der skulle dog ikke gaa mere end 30 sekunder foer vi blev vaek fra hinanden. Saa vi koerte i to hold derud, paa den ioevrigt fantastiske plantage, der inkluderede en buffet og en times rundvisning med smagsproever paa diverse frugter og krydderier. Da vi skulle derfra blev en god dag dog lidt oedelagt, da Kennie og Mads, med Mads som chauffoer. Det endte ogsaa med at Mads maatte tilbringe en time paa hospitalet for at faa to sting i knaeet! Derefter blev der sagt farvel til Kelvin og vi tog til Palolem for at moedes med Mads' kaereste Astrid og hendes rejseveninde Julie. Her brugte vi nogle dage med dem paa den meget smukke strand, hvor det eneste vi lavede var at sidde i en stol det meste af dagen og ellers bade. Dog var Rasmus, Astrid og Julie til yogatime, hvor deres respektive smidighed blev udstillet. Med Rasmus som den mindst smidige :) Om aftenen drak vi os fulde i den lokale sprut og sjovt nok ogsaa i Tuborg som man kan faa i en lind stroem!
I dag er vi lige ankommet til Hampi, hvor vi skal nyde landskabet og se en masse flotte templer inden turen gaar videre sydpaa, hvor der om muligt er endnu varmere!
Mange hilsner
Kennie, Rasmus og Mads
- comments
jonas godt at høre fra jer igen ;) håber Mads klarede den efter styrtet. glæder mig til at høre mere fra jer snart hilsen Jonas Kennie's fætter :D