Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens
Siden sidste indlæg er der som sædvanligt sket lidt af hvert. Lad os starte med Townsville. Townsville viste sig at være meget anderledes end Cairns der var pakket med backpackere. På vores hostel var det mest andre australiere eller folk der havde boet på hostlet længe, hvilket betød at alle kendte hinanden. Da vi forlød hostlet efter 4 dage følte man lidt at man havde været del af en lille familie, hvilket var super hyggeligt og meget anderledes fra hvad vi havde oplevet i Cairns. Et andet plus var, at godt nok var der ikke så mange piger på hostlet, men dem der var, var tilgengæld strippere der arbejdede på den lokale stripklub. Det var meget sjovt at opleve. Inden vi forlød Townsville havde vi dog også en kanon fest da Brendon fra hostlet fyldte 21, hvilket betød en massiv omgang druk, der endte med at hele flokken endte i poolen og vi havde en fantastisk aften.
Dagen efter havde vi dog planlagt at tage ud på Magnetic Island, en lille ø 20min sejlads fra Townsville, på jagt efter vilde koalaer. Tømmermændene var dog slemme, men vi kom da afsted. For at få de værste tømmermænd ud af kroppen begyndte vi at klatre på nogle store sten, der formede et lille bjerg. Det var svært, varmt og ikke helt ufarligt, men efter ca. en times klatring kom vi til et lille åbent sport hvor vi havde en ret fantastisk udsigt. Efter et lille hvil på toppen og en hurtig tur på stranden stod den på koalajagt. Vi havde hørt at stierne omkring The Forts (gamle forsvarsbygninger på en lille bakketop) skulle være et godt sted at spotte vilde koalaer. Vi havde dog ikke noget held det første lange stykke tid og vi må indrømme at vi mere eller mindre var begyndt at opgive. Men heldet vendte da vi gik ind på forbudt grund og Kalle spottede en sidende oppe i et træ! Det var sjovt at se så eksotisk et dyr og dovent fandt vi hurtigt ud af :) Vi endte med at se 3 forskellige, Kalle vandt da han så 2 og jeg kun fandt én, satans! De var heller ikke meget for at blive rørt. Jeg prøvede at klatre op i træet, men så forsvandt koalaen bare endnu højere op i træet. Alt i alt var Magnetic Island dog en rigtig god oplevelse og vi var glade for at vi gjorde det på vores egen måde og ikke bestilte en guidet tur.
Torsdag gik turen mod Airlie Beach og efter nogle timer med bus ankom vi til byen. Byen var lækker og mindende om en rigtig frisk strandby. Vi havde bestilt en nat på et hostel i byen og det viste sig at være et af de fedeste hostels vi har været på. Atmosfæren var god og de havde en lækker bar og nogle gode bar- og madtilbud. Efter en vild aften stod den dagen efter på Whitsunday og Long Island tur. Så efter kun tre timers søvn slæntrede to stadig halvberusede drengerøve sig mod pickup stedet hvor vi ville blive samlet op og kørt til havnen. På bådturen var der gratis mad og drikke og det var lige hvad vi havde brug for. Efter to timers sejlads nåede vi frem til Whitehaven Beach. Det var dog ikke helt som vi havde forventet. Op til turen havde vi set de flotteste billeder af en masse sandbanker der snoede sig rundt i det azur-blå vand. Det syn der mødte os mindende dog mere om en normal strand med et langt bælte af blade langs stranden. Der var ikke de sandbanker vi havde glædet os til, og vi må indrømme at vi var lidt skuffede. Da vi kom ned på stranden var sandet dog det fineste og hvideste vi nogensinde har set og vandet var ubeskriveligt klart, lækkert og blåt. Sandet var så fint og konsistensen mindende om mel. Det var så fint at vi børstede tænder i det, og havde vi haft smykker og glas med ville vi have kunnet rense og polere det. En anden vild oplevelse var, at der ikke var nogle sten at finde nogen steder, KUN SAND(og blade), noget vi nok aldrig vil opleve på andre strande. Det var sjovt at opleve alle de rokker der svømmede langs vandkanten som var så tydelige at se pga. det klare vand. Så selvfølgelig var Whitehaven Beach en fantastisk og enestående oplevelse og den bedste strand vi nogensínde har været på, men forventningerne var bare højere end resultatet, Ærgelsen blev ikke mindre da vi fandt ud af, at sandbankerne højst sandsynligt kunne ses hvis vi havde gået et bestemt sted hen. Det valgte vores skodbesætning dog ikke lige at informere os eller de andre på båden om! En mundfuld der især har været svær at sluge for mig, så kalle har måtte ligge øre til lidt af hvert de efterfølgende dage.
Efter Whitehaven Beach blev vi sat af på Long Island, der er en ud af de 74 øer, som udgør The Whitsunday Islands. Her skulle vi bo de næste 4 dage. Da vi så prisen på aftenbuffetten($38) blev vi noget lettede over vi havde proppet os til randen på båden, men samtidig frygtede vi for nogle dyre kommende dage. Med snuhed og list fandt vi dog billigere alternativer, men ingen tvivl om at vi dog stadig spiste lidt dyrere end vi var vandt til. På Long Island havde vi dog også goder såsom gratis tennis, minigolf, kajak mm. Første aften mødte vi Audrey, en sød og charmerende fransk-canadisk pige vi var sammen med resten af tiden på øen. Vi havde nogle gode og sjove dage sammen med tennis, minigolf og kajak
- comments
Steen Hej Casper, nuder at læse jeres blog. I nyder livet----fedt fedt !! :-)
Julie Hej :-) Jeg ville bare høre hvordan I formåede vha. 'snuhed og list' at finde billigere alternativer? Har I nogle gode steder eller råd at dele ud af? :-)