Profile
Blog
Photos
Videos
G'day mates!
Så er vi på den igen med et blogindlæg omkring vores ophold i lækre Surfers Paradise og det famøse Byron Bay. Hvordan mon det står til i Danmark? Hernede nyder vi hvertfald livet, hygger os og fyrer den af med nogle fantastiske mennesker. Det er dog lidt mærkeligt at gå rundt i 30 graders varme og så hænger der julepynt og der bliver spillet julemusik. En mærkelig men sjov oplevelse.
Vores ophold i Surfers Paradise kan bedst beskrives med tre ord: fest, strand og venskaber. Surfers Paradise minder om en amerikansk strandby med høje skyskrabere, bred sandstrand og en ægte party-stemning om aftenen hvor den ikk får for lidt gas. Rasmus og jeg er begge enige om, at Surfers er et af de bedste steder vi hidtil har været på vores tur. På hostellet mødte vi, som nævnt i forrige blog, nogle fantastiske personer. Der var mexikaneren Erick, den vildeste partyfyr, altid i godt humør og med ordet mate indgående op til flere gange i hver sætning. Så var der hans kusine. Den smukke, smilende spanske Andrea, som ved godt mod prøvede at lære Rasmus et par salsatrin.
Stranden var det sted vi brugte de fleste af dagtimerne på. Her stod den på tanning, badning og afslapning sammen med hele vores dorm, og lidt til. Det var pisse hyggeligt. Det var også her vi plejede tømmermændende fra de vilde festnætter. En af de vilde festnætter var lørdag. Vi havde dagen forinden købt billetter til et kæmpe pubcrawl der indebar: bowling, fem forskellige natklubber, gratis entré, gratis pizza og masser af godt til ganen. Klokken halv seks lørdag gik festen igang. Rasmus og jeg havde glædet os til denne pubcrawl, og hvilken bedre start på en vild aften end med en kold bajser, bowling og godt selvskab i form af et par hundrede andre unge partyanimals som os selv! Det endte med, at blive en sinddsyg sjov aften, med fart over feltet, forbudte dance moves og masser af lækre drinks! Vores vilde og sjove aftener på denne tur er nogle vi sent vil glemme. Det er dog til gengæld ikke lige noget bankbogen glemmer, men det hører jo med ;)
Efter fire fantastiske dage i Surfers paradise vendte vi snuden mod Byron Bay, men inden fik Rasmus et tilbud om, at kunne bo med Erick og Andrea i Melbourne hvis de ville kunne finde et sted at bo, så det har han tænkt sig at gøre.
Det første vi så på vores nye hostel i Byron Bay var Emilio og Rhys. Det var to australske fyre vi mødte i Surfers Paradise. Planen var egentligt, at vi skulle have kørt sammen med dem til Byron i Emilios bil, men i tømmermændenes og morgentræthedens forvirring havde de ikke kunnet finde os. Men heldigvis mødte vi dem altså igen her i Byron. Emilio og Rhys er nogle kanone fyre og vi havde nogle sjove dage på stranden med surf og vilde aftener på Cheeky Monkeys hvor også Will fra England var en del af partycrewet og den famøse klub LDC! Emilio og Rhys har kendt hinanden i mange år hvilket vi godt kunne høre på deres fælles jargon og konstante brug af "you dirty dog" om hinanden og os andre. Byron Bay er lidt af en hippieby med masser af sjove eksistenser, men en afslappet livstil om dagen med surf og strandhygge. Om aftenen er byen dog oppe i gear og der festes på livet løs på Cheeky Monkeys og byens andre barer og klubber.
Vores dykkerinstruktør i Cairns, Jack, havde anbefalet os at hvis vi skulle dykke igen på vores tur, skulle vi bestemt gøre det i Byron Bay. Her skulle der være et unikt undervandsliv da det er her de kolde strømme fra syd møder de varme strømme fra nord. Det skulle vise sig, at holde stik. Vi dykkede ikke mere end 5 minutters sejlads ud fra kysten ved et sted kaldet "Julians Rocks". Det var fantastisk endeligt at dykke igen, og vi så nogle ret seje fisk som fx, den giftige Stone Fish, Wobbergongshark, en kæmpe rokke(den samme slags som slog Steve Irvin ihjel), vores første blæksprutte og et par flotte skildpadder.
Klokken er nu kvart i syv og vi sidder på vores hostel og venter på vi skal med bussen ved midnat. Næste stop bliver Sydney, hvor vi både skal holde jul og nytår. Vi skal dog bare lige have overstået den 12 timers lange bustur først.
Den sidste halvanden uges fest har dog sat sine spor i Rasmus da han er blevet småsyg og må æde halspastiller og gå rundt med en ekstra t-shirt om halsen. Men ellers har vi det godt!
Varme julehilsner fra down under Rasmus og Casper
- comments