Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 26, 5 februar
Endnu en nat med dårlig søvn også hjulpet godt på vej af dem jeg deler værelse med. De kom hjem godt visne omkring kl 03 og tændte lyset og snakkede og tog sig ikke af at jeg lå og sov. Var dog forberedt på at lyset blev tændt, havde nemlig hængt et tæppe op foran min seng, som skærmede lidt for det.
Nøj hvor min overbo SNORKER!!! Tror han er en værre drage end jeg er.
I dag er vejret dårligt! Det er tåget, overskyet og det støvregner, men det er ikke lige så koldt som det har været de andre dage, I dag er det + grader..
Selvom vejret ikke er det bedste, prøver jeg stadig at få det bedste ud af dagen. Jeg startede med at tage til Kajen hvor båden til frihedsguiden er, da jeg ville se hvordan sigtbarheden var der, (DÅRLIG) så besluttede mig for ikke at tage med båden ud for at se statuen up close. Jeg så hende fra kajen af i går. Måske ikke det samme, men det ville være spild af penge at tage ud til hende og så alligevel ikke kunne se noget rigtig.
Derefter besluttede jeg mig for at tage til American Museum of National History,det er der hvor Night at the museum er filmet. Men jeg kunne ikke genkende meget fra filmen og de fleste ting havde jeg set i det museum i W.D.C, så det var en skuffelse.
Da museet ligger lige op af Central Park, gik jeg derind. Det er godt nok en stor park og jeg fór da også vild et par gange og gik på den samme vej flere gange. Det var flot med al sneen men også glat og meget vådt! Var glad for at have mine store vinterstøvler på, ellers havde jeg gået rundt i sop hele tiden. Det tog mig meget, meget, meget lang tid at finde statuen af Alice in Wonderland, og endnu længere tid at finde statuen af H. C. Andersen der læser den grimme ælling for den grimme ælling. Jeg havde nok gået rundt i parken i ca 1 time før jeg fandt Alice, gik rundt noget mere for at finde H.C.A, men kunne bare ikke finde ham, så opgav og gik hjemad, troede jeg, for da jeg kiggede rigtig efter på vej skiltet, så jeg at jeg var i Upper East Side og jeg bor Upper West Side, så var gået ud af den forkerte udgang fra Central park. Så gik tilbage igen, denne gang fandt jeg et detaljeret kort over parken, og fandt ud af på kortet for H.C.A var, Lige ved siden af Alice… Så går hen mod Alice og kan stadig ikke finde ham, er lige ved at opgive igen da jeg ser et skaldet statue hoved, og tænker det må da være ham. (haha) Rigtig nok der sidder han med bogen fremme og læser for den grimme ælling om den grimme ælling.
Derfra skulle jeg så prøve at finde den rigtige udgang på West siden. Ikke så let igen, specielt ikke for mig, der også fór lidt vild inde i museet tidligere og så den samme udstilling et par gange eller 4, før jeg fandt vejen videre.
Fandt dog den rigtige udgang og så gik turen ellers bare tilbage til hostellet for at få noget tørt tøj på og få varmen.
- comments