Profile
Blog
Photos
Videos
Når så gik der også lidt tid siden sidst, det må endelig ikke forstås som om der ikke er sket noget lige omvendt ! Det er sket vanvittigt meget. Hvor hulan skal man starte. Når jov hr. Andreas Gai er nu hermed uddannet dykker klar til at se alt hvad havet byder på. Vi havde kort sagt nogle fantastiske dage på den lille ø Kah Tao, lækker strand og en masse fest om aftenen "vi prøvede virkelig at holde igen". Den skønne dag kom hvor det store Full Moon Party skulle finde sted på nabo øen. Tidligt op og ud af sengen, en godt gang morgen mad og så ellers af sted til fest, vi havde på forhånd lejet os ind på et lille Resort i en lille Bongalo så vi var sikrre på at ha et sted at sove, det skulle vise sig at være en forholdsvis stor ø så vi måtte sidde på ladet af en bil i knap 45 min for at nå der til, men intet slemt i det! Der var smuk sol og vi var i godt humør. Efter hurtigt at ha smidt taskerne i vores hytte hoppede vi atter på en taxi for at komme ned til den store fest. Til dem som ikke ved hvad Ful moon party er, tja så er det en KÆMPR virkelig Kæmpe strand fest, ca 15.000 mennesker samles på et sted med kæmpe sound systems som spiller hede rytmer hele natten lang. Se forskellen på at gå i byen i Danmark og i Thailand er at her køber man ikke en drik! Der kan simpelthen ikke være alkohol i, så hvad gør man så ? Jov man køber meget enkelt en spand med cola og diverse alkohol. Det må siges at virke og ikke mindst give mod på at feste natten lang, Der går ikke lang tid før at kære morten spottede et sjippetov straks tager morten udfordringen op og vælger at gå all in med en baglænder / baglæns salto "hvilket han faktisk næsten får gennemført" Lander på benene og bliver derefter væltet af det enorme ræb som bliver svinget af to lokale Thai´er. Se normalt vil der jo ikke ske noget ved sådan en situation men når man har valgt at sætte ild i hele tovet Tja så kan det mildt sagt godt give et lille brandsår! Så ja nu hopper morten rundt på en fod det meste af tiden, det skal dog siges at det er blevet væsentlig bedre i løbet af de seneste par dage og med lidt hjælp fra sårsygeplejerske i lille Mollerup og ikke mindst Andreas "den seje hjemmehjælper" så skal foden nok komme på ret køl igen inden for kort tid.
Dagen efter var erklæret til tømmermændsdag, så dagen blev startet ud med en god burger. Ud over dette skete der ikke så meget den dag. Vi hyggede os vist mest bare ved den utrolig lækre pool. Dagen efter tog vi så en båd videre til den næste ø, Koh Samui. Andreas havde læst i vores Thailand rejsebog, så vi fandt frem til den bedste af strandene, og fandt da også et billigt hotel tæt på. Vi var rundt og kigge lidt på byen og fik noget godt Thai mad. Den næste dag lejede vi os nogle motorcykler, så vi rigtig kunne komme ud og se øen. Vi fik nogle crosser-lignende cykler med 250 kubik motor, og så gik det ellers bare derud af. Nogle vil måske mene af den thailandske kørsel er sindssyg, men det handler bare lige om at kende den. Når man så kender den, så går det bare godt, og så bliver man heller ikke chokeret når nogle overhaler indenom. Vi kom ud og se nogle forskellige templer den første dag, og nåede faktisk at køre øen rundt, som er omkring 100km i diameter. Den næste dag ville vi så se, om vi kunne komme ind i det mere jungle lignende midte af øen. Dette viste sig at være meget meget svært, da ingen veje kørte derind. Vi fandt dog til sidst en meget stejl opkørsel til et viewpoint. Udsigten var rigtig flot, og køreturen både op og ned bare rigtig rigtig sjov. Dagen efter tog vi morgenfærgen videre, men denne gang var det til fastlandet. Vi blev smidt i en bus, som lige kunne køre os fra havnen og så ind til busstationen i byen. Fint tænkte vi, men efter en times kørsel, var det nu lidt mærkeligt, at vi ikke var kommet til byen endnu. Det viste sig så, at vi var kommet en by videre, men heldigvis i den rigtige retning, så vi hoppede med endnu en bus, og forsatte vores lange rejse mod Phuket. Vi ankom til Phuket i går aftes klokken 11:30, og fandt os hurtigt et billigt hotel. Vi var begge sultne, så vi søgte længe efter en restaurant hvor køkkenet stadig var åbent. Da vi endelig fandt et, var menuen meget begrænset, og vi bestilte begge en cheese burger med pomfritter. Aldrig har vi fået så dårlig mad for vores penge. Med stor stor skuffelse gik vi hjem og hoppede på hovedet i seng. I dag har vi brugt dagen på at se nærmere på Phuket. Og igen har det mest været templer der er at se.
To dage senere.
Vi er nu kommet til den helt fantastisk ø Koh Phi Phi. Øen er en klippe ø, så "bjerge" står direkte op fra det blå hav, helt majestætisk og skønt. Øen er faktisk to øer, hvor der dog kun bor mennesker på hovedøen, som også er ret lille. Det meste der er på den er sådan set restauranter, hoteller, barer og så en masse dykkerforretninger. Vi kom til øen uden at have bestilt noget som helst, og valgte simpelthen bare at gå lidt rundt og spørge. Noget af det, som vi er blevet helt vilde med her på Koh Phi Phi er nemlig, at man går rundt. Der er ingen veje til biler, og de eneste fartøjer der har motor, er politiets knallert. Det er utrolig sådan en fred og ro der hersker i gaderne. Vi fik hurtigt forhandlet os frem til at få vores egen bongalow, som er et lille hus med toilet og bad, for 450 bath pr nat, hvilket svarer til 76 kr, men nu da vi er to der skal dele, så går det jo nok lige ;-)
Vi gik ned for at se på butikkerne og få lidt at spise, men rendte ind i Stine fra Sverige, som arbejde for et dykker firma. Hun fik os overtalt (hvilket nok ikke var så svært), så nu skal vi ud og dykke i morgen tidlig. Bliver rigtig rigtig fedt.
I morges gik vi ned til byen, vi ville se om der ikke var nogen, som ville sejle os en tur rundt om øen. Vi fandt et firma, som sejlede hele øen rundt, samt over til den anden lille ø, hvor filmen The Beach med Leonardo DiCaprio er blevet optaget. Da vi kom til selve stranden (The Beach) var det nærmest som at være i en drøm. En strand omgivet af klippevægge, på nær denne lille 100m strækning med det hvideste sand. Vandet var turkis blåt, og hele stedet lignede noget man ikke helt kunne tro. Det var en rigtig god tur, hvor vi både fik set de flotte øer, og samtidig snorklet en masse, så både det over havets overflade og det under blev observeret. Under vandet var vi endda heldige at se nogle halvsjældne fisk, som en Giant Moray Eel og Crocodile Niddlefish.
Siden vi er kommet hjem her i aften har vi været ude og spise, og så ellers op til computeren, hvor filmen The Beach lige skulle genses. Andreas er nu begyndt at læse lektier, han skal nemlig lære at dykke ned til 30 meter, så han kan være med til noget af det lidt mere sjove. Det var alt for denne omgang, Vi vil skrive hvordan dykkene gik i vores næste blogindlæg. Vi ved ikke helt endnu, hvad vi gør efter i morgen, så det bliver også spændende.
Venlig hilsen Andreas og Morten.
- comments