Profile
Blog
Photos
Videos
Monterey - Carmel - Paso Robles
Det blæste og vi besluttede at droppe hvalsafari - heldigvis har vi jo før set hvaler fra kysten i Hermanus, SA.
Inden vi forlod motellet fik vi hyggesnakket mere med den indiske dame. Som mange indere havde hun en yderst fornuftig forretningssans.
Vi kørte til Connery Row og gik rundt og kiggede på de gamle bygninger og lidt souvenirbutikker. Så var vi fremme ved Monterey Bay Aqaurium. Det var en stor oplevelse at se, rigtig flot lavet og med mange lærerige og børnevenlige udstillinger. Vi brugte ca. 2 timer på akvariet inkl. et kort foredrag om livet i det dybe hav. Desværre var noget af akvariet lukket, så ikke helt pengene værd. Vi slentrede tilbage af Connery Row og fik en let frokost på Bubba Gumb Shrimp house inden turen fortsatte. En meget sjov og underholdende turistfælde, men kedelig mad.
På turen mod 17 mile drive, så vi på stranden lige syd for akvariet, en del sæler med unger, der solede sig.
17 mile drive ligger mellem Monterey og Carmel, og det koster USD 9,5 at køre ind området i bil. Området er ren luksus med en del flotte og berømte golfbaner inkl. Pebbles Beach, natur og beboelse. Og turen gav nogle flotte sights til kysten inkl. øer med larmende søløver og vindblæste cypresser, superflotte golfbaner inkl. græssende rådyr på fairway. Og sikke nogle ejendomme - villa er ikke dækkende, nærmere palæer. Men de fleste så nu ikke rigtig beboede ud.
Jesper var grøn af ærgrelse over ikke lige at kunne gå en runde golf.
Vi kørte ud af Carmel-porten og så lidt på byen samt gik en tur på stranden, rigtig hyggelig og fin lille by.
Men - vi havde lang kørsel foran os, så måtte videre.
På vej ud af Carmel var vi inde på Point Lobos, endnu et state reserve - kystområde med afmærkede stier på klipperne. Det er nogle flotte ture, man går der - ser både dyreliv, cypresser og lav bevoksning samt rå og flot klippekyst. Der var flere søløver og sæler med unger.
Se - så var det jo meningen at vi skulle se den smukke tur ned ad kysten (Highway 1) til Big Sur med nedgående sol. Hvad vi først nu fandt ud af var, at vejen 64 miles nede var lukket pga jordskred. Og der var ingen omkørselsmulighed - så det ville være at køre hele vejen tilbage igen.
Idet vi stadig gerne ville se kysten, eller i hvert fald noget af den, gav vi det en time ned ad kysten. Rigtig flot og ville have været en super tur! Og så en time tilbage ad samme vej til Monterey - og så kørte vi (Jesper) indtil vi ikke kunne mere. Omkring kl. 22.30 drejede vi af motorvejen i byen Paso Robles og indlogerede os på Melody Ranch Motel. Et fint gammelt motel - med træpanel på væggene, polstrede 60'er møbler, badeværelse med gule fliser, duftende roser ved indgangsdøren. Motellet havde været familiedrevet siden 1960 - er helt sikkert i oprindelig stil (egentlig utroligt at det kan holde, for var nogenlunde helt og fint), og biblen lå fremme.
Nu var vi rigtig sultne - men i den lille by var kun MacD åben til kl. 23, så det blev til et par burgere. MacD viser her præcis hvor mange kalorier, mad og drikkevarer indeholder. Så kan man stå der og lade fornuften konflikte med lysten og lave et bevidst valg - det gode sjove, eller det sunde :-)
- comments